Annonce
Myelomatose (Kræft i knoglemarven)
Myelomatose (knoglemarvskræft)
Af Niels Abildgaard, speciallæge i intern medicin og hæmatologi (blodsygdomme)

Hvad er myelomatose?

Myelomatose er en kræftsygdom i knoglemarven og kaldes på dansk også knoglemarvskræft. Knoglemarven er det bloddannende væv i kroppen og myelomatose er således en form for blodsygdom. Sygdommen skal dog ikke forveksles med blodkræft (leukæmi) eller knoglekræft.

Den syge celle ved myelomatose er en såkaldt plasmacelle. Plasma cellen er en vigtig celle for det normale immunforsvar, idet den danner de vigtige antistoffer, som er med til at beskytte kroppen mod infektioner. Ved myelomatose er der sket en ondartet forandring i plasmacellerne. De ondartede plasmaceller kaldes myelomceller, og de har ikke bevaret evnet til at danne beskyttende antistoffer. Myelomatose indebærer derfor en svækkelse af immunforsvaret.

Herudover vil sygdommen hos de fleste medføre en alvorlig form for knogleskørhed, hvor der kan forekomme smerter og knoglebrud, og sygdommen er ofte ledsaget af en form for nyresvigt.

Myelomatose er en ret sjælden sygdom. I Danmark konstateres årligt 300 nye tilfælde af myelomatose og langt de fleste er over 50 år gamle.

Hvorfor får man myelomatose?

Årsagen til, at man får myelomatose, er ikke kendt, og der er ikke kendte livsstilsfaktorer, såsom for eksempel rygning, som øger risikoen for at få sygdommen.

Jo ældre man bliver, jo større vil risikoen være for, at man kan få myelomatose. Det skyldes måske aldringsprocesser i immunforsvaret, som medfører risiko for ondartet omdannelse af plasmaceller. Det har også været en mangeårig teori, at langvarig belastning af immunforsvaret, som det for eksempel kan ses ved langvarige infektioner, kan medføre øget risiko for sygdommen. Dette er dog aldrig vist med sikkerhed.

Tidligere kemoterapi eller udsættelse for bestråling øger risikoen for myelomatose. Det kunne man observere blandt de overlevende efter atombombe sprængningerne i Hiroshima og Nagasaki ved 2. Verdenskrigs afslutning.

Myelomatose er ikke en arvelig sygdom. Der er dog en lille øget risiko for at få sygdommen hos efterkommere efter en patient med myelomatose. Der er også en lille øget risiko for at få sygdommen hos mænd i forhold til hos kvinder

Hvordan føles myelomatose?

Symptomerne ved myelomatose kan være meget forskellige, men der er selvfølgelig nogle karakteristiske ting:

  • Det svækkede immunforsvar giver flere infektioner.

  • Påvirkningen af knoglerne giver ofte anledning til knoglesmerter, som hyppigst vil være i ryggen, men det kan også være omkring hofterne, i nakken, i et skulderparti eller i andre områder af kroppen. Det kan dreje sig om smerter i et enkelt område eller mere generelt i knoglerne i kroppen. Smerterne vil dog sjældent forekomme i de yderste dele af arme og ben, og det er ikke leddene, som gør ondt.

  • Der kan være træthed som led i blodmangel, almen sygdomsfornemmelse og måske mindre vægttab.

Den mest typiske patient vil være en midaldrende eller ældre person, som har oplevet vedholdende smerter i ryggen gennem nogle måneder kombineret med gradvis tiltagende træthed, og som har oplevet flere tilfælde af infektioner gennem det sidste år. Rygsmerter er jo hyppigt forekommende i befolkningen og såvel patienterne selv, som egen læge, vil ofte ”slå det lidt hen” i starten. Mange patienter med myelomatose har derfor ofte haft symptomer på sygdommen i lang tid, måske mange måneder, inden diagnosen stilles.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ved mistanke om myelomatose skal der først foretages nogle blodprøver og en urinprøve. Disse undersøges især for tilstedeværelsen af et specielt æggehvidestof (protein) kaldet en M-komponent. Tilstedeværelsen af en M-komponent støtter mistanken om myelomatose, men er ikke i sig selv nok til at stille diagnosen. Egen læge vil derfor sende henvisning til sygehuset med henblik på at få foretaget en knoglemarvsundersøgelse og røntgenundersøgelser.

En knoglemarvsundersøgelse udføres fra hoftekammen med en nål under lokalbedøvelse. Det er et lille indgreb, som i alt kun varer cirka 15 minutter og foretages ambulant. Det er kun beskedne gener til indgrebet.

Den endelige diagnose stilles således ved en kombination af knoglemarvsundersøgelse, blodprøver og røntgen eller scanningsundersøgelser.

Hvordan behandler man myelomatose?

Behandlingen af myelomatose er medicinsk behandling. Behandlingen skal sikre hurtig og effektiv kontrol med sygdommen. Målet er at mindske mængden af kræftceller i knoglemarven mest muligt og dermed opnå svind af symptomerne.

Det lykkes i de fleste tilfælde at få en effektiv hæmning af sygdommen, selvom behandlingen som sådan ikke er helbredende. Effekten af behandlingen kan dog holde sig længe og hos nogle patienter i mange år. Målet er, at man som patient kommer til at føle sig rask igen og ofte vil kunne fortsætte en normal tilværelse og være i stand til at passe sit arbejde.


    Medicinsk behandling

    Den medicinske behandling af myelomatose består blandt andet af kemoterapi, men også en lang række andre lægemidler er effektive ved sygdommen. Der gælder for eksempel behandling med binyrebarkhormon og en række nye lægemidler, som har vist sig meget effektive ved sygdommen. Der sker således i disse år en meget betydelig udvikling i behandlingen af myelomatose.


    Stamcelletransplantation

    Hos yngre patienter, dvs. som er under 65-70 år, vil man ofte forsøge at gennemføre en særlig intensiv behandling med kemoterapi, kaldet højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.

    Denne behandling kaldes også for stamcelletransplantation og betegnedes tidligere som knoglemarvstransplantation. Det er patientens egne stamceller, som anvendes ved denne behandling. Behandlingen gives under en cirka 3 uger varende indlæggelse og kan opleves barsk. Behandlingen anvendes fordi den giver en god chance for langvarig komplet svind af tegn på sygdom. Hos patienter over 70 år, eller hos patienter med andre alvorlige sygdomme kan denne behandling ikke gives, idet den er for toksisk.

Hos ældre patienter vil der ofte være tale om en tabletbehandling med kombination af kemotabletter, binyrebarkhormon og eventuelt thalidomid. Også denne behandling er som regel effektiv mod sygdommen, tåles godt og kan gives ambulant.

Behandlingen af myelomatose vil samlet set ofte vare 6-12 måneder. Herefter overgår man til kontroller på sygehuset. På et tidspunkt vender sygdommen tilbage, og så kan man genoptage behandling.

Ved siden af selve kuren mod sygdommen gives der også medicin, som skal styrke knoglerne hos de patienter, som har tegn på knogleskørhed eller andre skader på knoglerne. Det drejer sig om behandling med bisfosfonat, som gives som drop en gang om måneden i to år, eventuelt længere. Denne behandling skal beskytte mod yderligere afkalkning af knoglerne og forebygge smerter og knoglebrud.

Hvad kan man selv gøre?

Når sygdommen er diagnosticeret og behandling startet, vil man som regel hurtigt føle at det går bedre, trætheden mindskes og eventuelle smerter svinder. Man kan derfor igen være mere aktiv, og det er netop en vigtig del af behandlingen. Derfor:

  • Dyrk motion, gerne som gåture, gymnastik, svømning, cykling; men undgå tunge løft. Du får genopbygget konditionen, styrket muskulaturen og styrket immunforsvaret.

  • Gå gerne til fysioterapi, men undgå manipulationsbehandling.

  • Spis varieret og vælg fødeemner med mange kalorier, proteiner og kalk. Dermed kan man genvind sit evt. vægttab og få byggesten til genopbygning af knogler og muskler.

Hvad er udsigten for fremtiden

Som tidligere skrevet findes der i dag ikke nogen etableret behandling, som kan helbrede sygdommen. Udsigterne ved sygdommen er imidlertid blevet meget bedre gennem de seneste 10-15 år efter fremkomsten af en række nye behandlingsmuligheder. Prognosen ved sygdommen er således blevet væsentlig bedre. Der forskes meget i myelomatose, og der er nye behandlinger på trapperne i disse år. Der er således al mulig grund til at tro, at udsigterne ved sygdommen vil blive endnu bedre i de nærmeste år.


Sidst opdateret: 01.06.2011










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark