 | |
Af Jerk W. Langer, læge og videnskabsjournalist
|
Hvad er et kosttilskud?
Et kosttilskud er en koncentreret kilde til næringsstoffer eller
andre stoffer, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Det har
til formål at supplere din normale kost og må ikke spises som en almindelig
fødevare. Kosttilskuddet er hverken et lægemiddel eller
naturlægemiddel.
I praksis kan man sige, at kosttilskud lovgivningsmæssigt
betragtes som ”mad”, mens naturlægemidler opfattes som ”medicin”. Antallet af
kosttilskud på det danske marked kendes ikke, men der anslås at være over 1.000
forskellige kosttilskud.
|
Hvordan administreres kosttilskud?
Kosttilskud administreres af Fødevarestyrelsen under
Fødevareloven. Det skal ikke godkendes på samme grundige måde som
naturlægemidler og lægemidler, og myndighederne stiller ikke samme høje krav
til selve fremstillingen, den farmaceutiske kvalitet og den kliniske effekt. I
praksis sikrer Fødevarestyrelsen først og fremmest, at kosttilskuddet ikke
indeholder farlige stoffer.
|
Hvad indeholder kosttilskud?
Mange kosttilskud indeholder
vitaminer og
mineraler. Andre
kosttilskud indeholder plantestoffer eller fedtsyrer. Præparater med vitaminer
og mineraler i normal dosering er altid kosttilskud. Høje doser vitaminer og
mineraler betragtes som lægemidler og skal derfor registreres som et stærkt
vitamin- og mineralpræparat under Lægemiddelloven.
I andre tilfælde afgør producenten ofte selv, om præparatet skal
markedsføres som kosttilskud eller naturlægemiddel. Det gælder eksempelvis
ginseng, tranebær, hvidløg, echinacea og fiskeolie. Derfor kan markedet være
lidt uoverskueligt, idet samme indholdsstof kan forhandles både som kosttilskud
og naturlægemidler. Dette kan indebære, at man som forbruger får forskellige
oplysninger på de enkelte præparater.
|
Hvad må man sige om virkningen af kosttilskud?
Producenten og forhandleren må ikke reklamere med, at et
kosttilskud kan forebygge, lindre eller gavne sygdomme og symptomer. Såfremt
dette alligevel finder sted, for eksempel i husstandsomdelte reklameaviser, er
der tale om ulovlig markedsføring, hvorefter Lægemiddelstyrelsen kan kræve, at
kosttilskuddet enten registreres som naturlægemiddel eller tages af markedet.
Som forbruger kan du derfor ikke læse på pakningen eller i
annoncer, at et kosttilskud virker på sygdomme. Dog er det tilladt at anføre en
såkaldt fysiologisk indikation, såfremt producenten kan dokumentere denne.
Producenten af et fiskeolie-kosttilskud må således skrive ”God for led” på
pakningen, men ikke ”Lindrer gigtsmerter”, idet sidstnævnte angiver en
medicinsk virkning.
At kosttilskud ikke må tilskrives en medicinsk virkning er en
juridisk beslutning og har ikke noget at gøre med, om kosttilskuddet virker
eller ej. En del kosttilskud har således veldokumenterede medicinske effekter.
Selv om undersøgelser dokumenterer, at et kosttilskud hjælper på en sygdom, er
det imidlertid ikke tilladt at angive dette i markedsføringen.
Her gives nogle eksempler på effekter:
-
Calcium og
vitamin D mod
knogleskørhed.
-
Folinsyre til forebyggelse af
fødselsdefekter.
-
Fiskeolie mod
hjertesygdom.
-
Jern mod blodmangel.
Så uanset at et kosttilskud lovgivningsmæssigt betragtes som
‘mad’, kan det i praksis somme tider anvendes som ‘medicin’ med både en
veldokumenteret virkning samt potentiel risiko for bivirkninger.
|
Er der risici ved et kosttilskud?
Man kan umiddelbart være tilbøjelig til at opfatte ”naturens
egne tilskud” som milde og uskadelige, mens syntetisk medicin fra
lægemiddelindustrien anses for at være farlig med mange bivirkninger. Men det
er naivt at ”frikende” kosttilskud på den måde, viser de kliniske erfaringer.
Man bør som tommelfingerregel gå ud fra, at når et kosttilskud - uanset dets
art - har farmakologiske og medicinske effekter, så rummer det også en
potentiel risiko for uønskede virkninger.
Mens naturlægemidler rummer oplysninger om mulige bivirkninger,
advarsler og kontraindikationer, får man som forbruger ikke disse oplysninger,
når man køber et kosttilskud. Kosttilskud bliver sjældent undersøgt for
bivirkninger i kliniske afprøvninger, før de kommer på markedet, og som regel
kender man derfor ikke til eventuelt uønskede effekter. Lægemiddelstyrelsen
modtager kun få indberetninger om bivirkninger, muligvis på grund af
underrapportering.
Især ved brug af receptpligtige lægemidler og ved narkose og
operationer, er der dog nogle risici, som man bør være opmærksomme på.
|
Interaktioner med lægemidler
Visse kosttilskud bør anvendes med forsigtighed samtidig med
receptpligtig medicin på grund af risiko for interaktioner. Ved interaktion
påvirker kosttilskuddet effekten af lægemidlet, så det enten virker stærkere
eller svagere end forventet. Hvis kosttilskuddet forstærker virkningen af
receptmedicinen, stiger risikoen for bivirkninger og overdosering. Svækker
kosttilskuddet virkningen af receptmedicinen, bliver man underbehandlet. Ved
sværere sygdomme kan konsekvensen i begge situationer være alvorlig.
Den viden er vigtig at være opmærksom på, fordi mange brugere af
kosttilskud også anvender lægeordineret medicin, blandt andet mod gigt,
hjertesygdom, forhøjet kolesterol, allergi eller
blodtryksforhøjelse.
Man ved stadig kun lidt om muligeinterkationer baseret på
enkeltstående sygehistorier og kortvarige forsøg på raske personer.
Mulige interaktioner står ikke anført på kosttilskud. Vær især
opmærksom på:
-
Antikoagulations-behandling: Blandt andet
fiskeolie, hvidløg, ingefær og ginkgo biloba virker blodfortyndende og skal
anvendes med forsigtighed af patienter, der får blodfortyndende medicin.
Hjemmesiden www.interaktionsdatabasen.dk rummer
den seneste viden om potentielle interaktioner.
|
Narkose og operation
Kosttilskud kan i nogle tilfælde risikere at komplicere forløbet
af narkose og operation. Der er endnu ikke set så mange praktiske eksempler på
det, men af forsigtighedshensyn bør man huske at:
-
Hvidløg, ginkgo biloba, fiskeolie, ingefær, vitamin E ( i høj
dosis) øger blødningstendensen.
-
Ginseng sænker blodsukkeret.
-
Baldrian forstærker evt. virkningen af
bedøvelsesmidlet.
Det kan anbefales at stoppe med at bruge ovennævnte præparater
1-2 uger før en planlagt operation.
|
Gode råd om kosttilskud
-
Opfat et kosttilskud som et medicinsk aktiv præparat med
potentielle effekter, men også mulige bivirkninger og interaktioner.
-
”Mere” betyder ikke ”bedre”. Overhold den anbefalede dosering,
med mindre lægen har angivet noget andet (for eksempel høje doser fiskeolie mod
leddegigt).
-
Vær forsigtig med kosttilskud, når du tager receptmedicin.
Spørg altid lægen til råds, hvis du får blodfortyndende medicin.
-
Skal du opereres? Så stop generelt med at tage kosttilskud 1-2
uger før indgrebet, bortset fra almindelige vitaminpiller.
-
Det nytter ikke at spørge apotek, materialist eller producent
om oplysninger vedrørende sygdomsbehandling, bivirkninger med mere ved
kosttilskud, da producenter og forhandlere reelt set ikke må rådgive om noget
som helst, når det gælder kosttilskud. En behandler må godt informere sin
patient om medicinsk brug af kosttilskud, hvis vedkommende ikke selv forhandler
det.
-
Vær altid forsigtig med at købe kosttilskud over internettet,
via homeparties eller andet, for du har ingen reel sikkerhed for præparatets
indhold og renhed.
-
Gravide og ammende bør som hovedregel ikke benytte kosttilskud,
bortset fra de sædvanligt anbefalede tilskud af folinsyre, jern og
multivitamin.
-
Børn bør som hovedregel ikke anvende kosttilskud, bortset fra
almindelige vitaminpiller i børnedosering.
|
Læs mere om NATURMEDICIN og om VITAMINER
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Jerk W. Langer: Politikens Bog om Kosttilskud. Politikens
Forlag 2003
|
|
Sidst opdateret: 05.09.2011
|
| |
|
HJÆLP!!!!
