 | |
Af Jerk W. Langer, læge og videnskabsjournalist
|
Hvad er et kosttilskud?
Et kosttilskud er en koncentreret kilde til næringsstoffer eller
andre stoffer, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Det har
til formål at supplere din normale kost og må ikke spises som en almindelig
fødevare. Kosttilskuddet er hverken et lægemiddel eller
naturlægemiddel.
I praksis kan man sige, at kosttilskud lovgivningsmæssigt
betragtes som ”mad”, mens naturlægemidler opfattes som ”medicin”. Antallet af
kosttilskud på det danske marked kendes ikke, men der anslås at være over 1.000
forskellige kosttilskud.
|
Hvordan administreres kosttilskud?
Kosttilskud administreres af Fødevarestyrelsen under
Fødevareloven. Det skal ikke godkendes på samme grundige måde som
naturlægemidler og lægemidler, og myndighederne stiller ikke samme høje krav
til selve fremstillingen, den farmaceutiske kvalitet og den kliniske effekt. I
praksis sikrer Fødevarestyrelsen først og fremmest, at kosttilskuddet ikke
indeholder farlige stoffer.
|
Hvad indeholder kosttilskud?
Mange kosttilskud indeholder vitaminer og mineraler. Andre
kosttilskud indeholder plantestoffer eller fedtsyrer. Præparater med vitaminer
og mineraler i normal dosering er altid kosttilskud. (Høje doser vitaminer og
mineraler betragtes som lægemidler og skal derfor registreres som et stærkt
vitamin- og mineralpræparat under Lægemiddelloven).
Bortset fra vitaminer og mineraler kan producenten ofte selv
afgøre, om præparatet skal sælges som kosttilskud eller naturlægemiddel, fx
ginseng, tranebær, hvidløg, echinacea og n-3 fedtsyrer. Det gør markedet lidt
uoverskueligt.
I andre tilfælde afgør producenten ofte selv, om præparatet skal
markedsføres som kosttilskud eller naturlægemiddel. Det gælder eksempelvis
ginseng, tranebær, hvidløg, echinacea og fiskeolie. Derfor kan markedet være
lidt uoverskueligt, idet samme indholdsstof forhandles som forskellige typer
præparater. Dette betyder blandt andet, at man som forbruger får forskellige
oplysninger.
|
Hvad må man sige om virkningen af kosttilskud?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at producenten og
forhandleren ikke må reklamere med, at et kosttilskud kan forebygge, lindre
eller gavne sygdomme og symptomer. Såfremt dette alligevel finder sted, for
eksempel i husstandsomdelte reklameaviser, er der tale om ulovlig
markedsføring, hvorefter Lægemiddelstyrelsen kan kræve, at kosttilskuddet enten
registreres som naturlægemiddel eller tages af markedet.
Som forbruger kan du derfor ikke læse på pakningen eller i
annoncer, at et kosttilskud virker på sygdomme. Dog er det tilladt at anføre en
såkaldt fysiologisk indikation, såfremt producenten kan dokumentere denne.
Producenten af et fiskeolie-kosttilskud må således skrive ”God for led” på
pakningen, men ikke ”Lindrer gigtsmerter”, idet sidstnævnte angiver en
medicinsk virkning.
At kosttilskud ikke må tilskrives en medicinsk virkning er en
juridisk beslutning og har ikke noget at gøre med, om kosttilskuddet virker
eller ej. En del kosttilskud har således veldokumenterede medicinske effekter.
Selv om undersøgelser dokumenterer, at et kosttilskud hjælper på en sygdom, er
det imidlertid ikke tilladt at angive dette i markedsføringen.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Jerk W. Langer: Politikens Bog om Kosttilskud. Politikens
Forlag 2003
|
|
Sidst opdateret: 22.04.2008
|
| |
|
Sex uden beskyttelse.... SVAR... 
