Annonce
Nyrer og urinveje
Urinvejsinfektioner (Blæretændelse)
Af Niels Høiby, professor, overlæge, dr. med. i klinisk mikrobiologi

Hvad er urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion er betændelse i blæren (blærebetændelse) og sommetider også i nyrebækkenet, som er den øverste del af urinlederen, der løber fra nyren til blæren (nyrebækkenbetændelse). Vi har to nyrer og nyrebækkener og kun den ene behøver at være betændt. Betændelsen skyldes bakterier og en sjælden gang gærsvampe.

Betændelsen skyldes bakterier fra tarmen, langt hyppigst coli-bakterier (Escherichia coli), men enkelte andre tarmbakterier kan også være årsag. Sjældnere skyldes det stafylokokker fra slimhinden ved indgangen til skeden (Staphylococcus saprophyticus). Hvis man har skedekathar med gærsvampe (Candida), kan de også give blærebetændelse.

Blærebetændelse, som ikke bliver behandlet i tide, kan i 5% af tilfældene udvikle sig til nyrebækkenbetændelse, som er mere alvorlig. Nyrebækkenbetændelse kræver sommetider indlæggelse på sygehus. Godt 10% af nyrebækkenbetændelserne kan udvikle sig til blodforgiftning, hvor bakterierne bryder igennem til blodet, og hvor akut indlæggelse på sygehus derfor er nødvendigt.

Der findes ingen vaccine mod urinvejsinfektioner, men de kan behandles effektivt med antibiotika.

Hvordan får man urinvejsinfektioner?

Urinvejsinfektioner, især blærebetændelse, ses langt hyppigst hos kvinder på grund af deres korte urinrør, og især hvis slimhinden i skedeindgangen er koloniseret med colibakterier fra tarmen, hvilket den kan være, uden at det giver symptomer. Samleje kan sommetider medføre, at bakterierne lettere kommer op i blæren. Hvis blæretømningen er besværet, ses blærebetændelse hyppigere. I blæren kan bakterierne vokse, og derved irriteres blæreslimhinden, som bakterierne også trænger ind i, og der kommer hvide blodlegemer i slimhinden og i urinen og symptomer på blærebetændelse. Fra blæren kan bakterierne bevæge sig op gennem urinlederne til nyrebækkenerne, især hvis urinlederne er udvidede som under graviditet, og så opstår nyrebækkenbetændelse.

Hvem er særligt udsatte?

Blærebetændelse er hyppig under graviditet og hos ældre kvinder ved nedsunken livmoder og tør, sårbar skedeslimhinde og hos ældre mænd ved forstørret blærehalskirtel (prostata). Ved nogle sjældne medfødte lidelser i blæren eller hvis man beskadiger rygmarven og ikke kan kontrollere sin vandladning, ses blærebetændelse hyppigt. Hvis man har sten i blæren eller i nyrebækkenet eller hvis man har et urinvejskateter for at lette vandladningen, ses blærebetændelse meget hyppigt.

Kuldepåvirkning af underlivet siges at kunne fremme tilbøjeligheden til blærebetændelse, men en sådan sammenhæng er ikke bevist.

Man kan ikke smitter andre mennesker, hvis man har urinvejsinfektion.

Hvordan undersøges man for urinvejsinfektion?

Man skal aflevere en urinprøve til lægen, som så undersøger, om der er bakterier og hvide blodlegemer i urinen. Hvis der er bakterier, undersøger lægen, hvilke antibiotika, de er følsomme for. Urinen skal opsamles i særlige glas på en særlig måde (midtstråleurin, som er den midterste portion når man tisser, ikke den første eller sidste), som lægen instruerer i.

Fordi blærebetændelse er ret hyppig hos for eksempel gravide, undersøger lægen for eventuel blærebetændelse under graviditeten, selvom der ikke er nogen symptomer, så man kan behandle betændelsen i opløbet. Sådan en undersøgelse uden symptomer på sygdom kaldes screening.

Hvad er tegnene på urinvejsinfektion?

Blærebetændelse:

  • hyppig og sviende vandladning og pludselig vandladningstrang

  • sjældent let feber

  • urinen kan se uklar og plumret ud og lugte grimt, men det kan også være tilfældet, uden at der er blærebetændelse.

Nyrebækkenbetændelse:

  • samme symptomer som blærebetændelse

  • højere feber, evt. kulderystelser

  • smerter i siden ud for det betændte nyrebækken.

Kan man forebygge urinvejsinfektion?

Man skal drikke rigeligt og sørge for at tømme blæren helt, hver gang man skal tisse, og man bør tisse efter samleje.

Det har også en vis forebyggende virkning at drikke tranebærsaft dagligt. Hvis man har besværet vandladning for eksempel på grund af forstørret blærehalskirtel, vil operation for dette forebygge fremtidige blærebetændelser. Hvis man ikke kan holde på vandet, er det bedre at bruge ble i stedet for urinvejskateter, selvom man er voksen. I sjældne tilfælde, hvis man måske på grund af en anden lidelse er plaget af rigtig mange blærebetændelser hvert år, kan læge foreslå at tage en enkelt antibiotikatablet forebyggende hver aften i lang tid eller efter samleje. Da der så let kommer bakterier, der er modstandsdygtige over for dette antibiotikum, kan det være nødvendigt at skifte til andre antibiotika en gang i mellem.

Hvordan behandles urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion behandles med antibiotikatabletter. Ved nyrebækkenbetændelse, som kræver indlæggelse på sygehus, gives antibiotika direkte ind i blodet. Ukompliceret blærebetændelse hos yngre kvinder behandles i tre dage, andre patienter behandles i en til to uger. Sommetider vil lægen bede om en urinprøve efter endt behandling for at sikre sig, at infektionen er kureret.


Sidst opdateret: 03.09.2014










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark