 | |
|
Briller og kontaktlinser
Hvis man har problemer med synet, er optikeren normalt den, som
man første gang stifter bekendtskab med. Langt de fleste problemer kan nemlig
relateres til synsfejl, som kan afhjælpes med brilleoptik. Er der mistanke om
en øjensygdom, har den autoriserede optiker pligt til at henvise til en
øjenlæge.
Hvor optikeren primært tager sig af briller, kontaktlinser og
svagsynsoptik, behandler øjenlægen øjenproblemer, der er forårsaget af
sygdomstilstande, der kan behandles medicinsk eller operativt.
Direkte henvisning til øjenlæger sker
hovedsaligt fra praktiserende læger eller optikere. Man
kan også komme direkte fra gaden, hvis det for eksempel drejer sig om
pludseligt opstået synsbesvær, smerter, rødt øje og påvirkede
øjenomgivelser.
|
Hvordan måles synet?
Da brilleudmåling er tidskrævende foretager de fleste øjenlæger
ikke længere brillebestemmelse, dog undtaget til børn under 10 år. Optikerne
foretager derfor de fleste
synsprøver.
Udmålingen foregår i et specielt indrettet prøverum, hvor der
anvendes et avanceret apparat med skiftende optiske linser (phoroptor), som man
ser igennem mod en tavle med bogstaver eller tal af varierende størrelser
(Snellens tavle).
Der udføres forskellige test, hvor man udmåler øjnenes synsevne
(visus) og afdækker brydningsfejl som for eksempel:
lang-,
nærsynethed, størrelse og retning af
en
bygningsfejl (astigmatisme) Også
synlig
skelen eller mindre afvigelser i
øjnenes stillinger kan man afdække gennem tests. Der udføres normalt test af
synet på både afstand og i nærlæseafstand.
For at kunne bestemme glassenes placering i brillestellet, måler
man desuden øjnenes indbyrdes afstand (PD).
Synsprøven alene udtrykker ikke et egentlig facit – den endelige
brillestyrke bestemmes på baggrund af en samlet vurdering af måleresultaterne.
Også de krav, som for eksempel den enkeltes job stiller til synet, har
betydning for den samlede vurdering. (urmager kontra landinspektør).
I forhold til den samlede vurdering er det derfor vigtigt, at
optikeren/øjenlægen forinden bliver oplyst om klager og andet, som kan have
betydning for undersøgelsen. Derudover er det væsentligt, at man i øvrigt er
oplagt og forsøger at svare så korrekt som muligt under
afprøvningen.
|
Synsevne og synsfejl
Øjets synsevne (visus) er et udtryk for dets evne til at skelne
detaljer. Evnen angives for eksempel med 6/6 (opnået syn på 6 meters afstand),
der altså her udtrykker en god, normal synsevne, hvorimod 6/60 angiver en
nedsat synsevne (svagsynet).
Hvis man er
langsynet (hypermetropi), har man
behov for brilleglas med plusstyrke (konveks brilleglas). Er man
nærsynet (myopi) behøver man minusglas
(konkave glas). Har man bygningsfejl (astigmatisme)– såkaldte ”skæve
hornhinder” har man behov for specialkurvede glas (toriske glas).
|
Gammelmandssyn
Personer, der passerer 40-årsalderen, og som ikke tidligere har
haft behov for briller, vil med tiden opdage, at de ved læsning behøver briller
med konvekse glas. Dette skyldes
aldersbetingede
ændringer i øjets linse (presbyopi), der nedsætter evnen til stille
skarpt på nært hold.
|
Briller
Hvis en persons hverdag er belastet af en synsfejl, er det
nødvendigt at bruge briller med korrigerende glas – for eksempel i trafikken,
eller hvis jobbet kræver et effektivt syn. Selv svage styrkebehov kan være
hæmmende, og gør det nødvendigt at bruge briller til daglig. Selvsagt er stærkt
lang- og nærsynede meget afhængige af deres briller, og de bør derfor altid
have ekstra par i reserve.
Brilleglas leveres i to materialer; mineral eller af plast.
Fordelen ved mineralglas er at overfladen er resistent over for ridser, men til
gengæld er vægten høj. Plastglas er lettere og er det mest anvendte materiale,
og man kan i dag forstærke overfladerne. På grund af en svagere brydning i
plastmaterialet er disse tykkere end mineralske, men gennem en avanceret
produktionsteknik kan tykkelsen formindskes. De fleste brilleglas leveres
antirefleksbehandlet (coatet), hvilket øger glassets optiske kvalitet.
Brilleglas tilført sølvnitrat kan automatisk variere i farven og yde
solbeskyttelse ved påvirkning af sollys og kan erstatte brug af solbriller.
|
Flerstyrkeglas
Lang- og nærsynede med læseproblemer kan få brilleglas med et
læsefelt, således er det ikke nødvendigt at skifte briller hele tiden. Disse
glas kan leveres med synligt eller usynligt læsefelt. Nogle har betænkeligheder
ved at anskaffe den sidstnævnte type, men med en faglig korrekt tilpasning og
anvendelse af anerkendte glaskvaliteter, er man normalt garderet mod
nævneværdige tilvænningsproblemer.
|
Skærmbriller
Det kan være belastende for øjnene at sidde længe og
koncentreret foran en computerskærm. Derfor kan der være behov for en særlig
brillekorrektion, som normalt skal betales af arbejdsgiveren.
|
Brillestel
Brillestellenes udformning og materiale er baseret på den
aktuelle mode. Faglig vejledning fra optikere kan dog være en god hjælp til at
sikre, at brillestellets pasform og farve passer til den enkelte. Ligeledes
skal øjenplaceringen i stellet være i harmoni med ansigtet og være placeret i
forhold til brillens formål - for eksempel i forbindelse med montering af et
læsefelt.
|
Kontaktlinser
Kontaktlinser giver brugeren nogle fordele frem for briller, for
eksempel når man dyrker sport. Og med kontaktlinser får brugeren desuden et
større synsfelt, ligesom de fleste normalt oplever, at alt virker skarpere på
grund af en forøgelse af billedstørrelsen på nethinden. Da øjet fra fødslen i
store træk er færdigudviklet, kan kontaktlinser tilpasses tidligt. Men det er
afgørende, at brugeren selv kan tage ansvar og håndtere kritiske situationer.
Dette skal overvejes, inden man for eksempel tilpasser kontaktlinser til
mindreårige børn.
Når optikeren udmåler til kontaktlinser, bestemmes naturligvis
først og fremmest styrken. Men også hornhindens geometriske krumning, ligesom
hornhindens og øjets øvrige tilstand undersøges for at se, om der skulle være
nogle hindringer for at anvende kontaktlinser.
|
Forskellige linsetyper
Linser fås i hårde, formfaste eller – hvad der er mest benyttet
– bløde materialer, der kan leveres i forskellige typer alt efter behov eller
temperament. Hyppigst anvendes 1-dagslinser, hvorved man undgår rengøring.
Linser til månedsbrug eller længere tids anvendelse kan leveres i specielle
krumnings- eller styrkekombinationer, hvor dette er påkrævet. Der er i store
træk ingen begrænsninger for, hvem der kan bruge kontaktlinser. Optikeren vil
vejlede til den optimale løsning for den enkelte bruger.
Man bruger ikke altid den samme styrke i kontaktlinser og
briller. Det skyldes, at linsen bliver direkte placering på hornhinden, mens
brillerne er placeret længere væk fra hornhinden.
|
Kontrol og pleje
Kontaktlinsebrugere skal minimum hvert år kontrolleres hos
optikeren for at imødegå problemer, ligesom det er vigtigt, at brugeren
overholder alle instruktioner om anvendelse og daglig pleje.
|
Hvordan håndteres linserne?
Første gang man prøver linser på øjet, vil det naturligvis
genere en smule, men de fleste mærker kun en let form for kilden, og at øjet
løber lidt i vand. Efter få minutter føles kun ringe irritation.
Det er helt ufarligt at anvende kontaktlinser, men opstår der
øjenrødme og/eller smerte skal brugen af linser ophøre omgående, og optikeren
bør kontaktes inden man genoptager brugen.
Indsætning:
-
Sørg for maksimal hygiejne
-
Sid foran et spejl
-
Placer kontaktlinsen yderst på pegefingeren
-
Træk ned i nederste øjenlåg med langfingeren
-
Med den anden hånd over hovedet trækkes op i øverste
øjenlåg
-
Placer linsen på hornhinden
-
Slip først nederste og derefter øverste øjenlåg
Udtagning:
-
Sørg for maksimal hygiejne - anvend eventuelt et
spejl
-
Kig opad, imens trækkes i nederste øjenlåg med
langfingeren
-
Træk linsen nedefter med pegefingeren
-
Tag fat omkring linsen med tommel- og pegefingeren
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 03.03.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
