 | |
Af Erik Krogh, dr.med.,
speciallæge i øjensygdomme
|
Hvad er grøn stær?
Ordet ”grøn stær” betegner ikke en enkelt sygdom men er en
samlet betegnelse for flere forskellige sygdomme, der kan forekomme, hvis
synsnerven i øjet er blevet beskadiget. Sker dette, kan øjets synsfelt blive
påvirket og i værste tilfælde blive indskrænket til det såkaldte kikkertsyn.
Grøn stær forårsager yderst sjældent blindhed. Gennem de sidste 30 år er
behandlingen af grøn stær blevet bedre til at bevare synet og forringer heller
ikke længere patienternes livskvalitet i samme omfang som
tidligere.
Øjets væsketryk spiller en vis rolle for sygdommenes udvikling,
men det er vigtigt at vide, at et såkaldt ”normalt” øjentryk ikke giver
sikkerhed for, at man ikke får grøn stær. På samme måde lever en del mennesker
godt og længe med et ”forhøjet” øjentryk.
Forskellige typer af grøn stær (glaukom)
-
Kronisk grøn stær
(Kronisk, åbenvinklet glaukom - aldersrelateret)
-
Akut grøn stær
(Akut, lukket-vinkel glaukom - knyttet til langsynethed)
-
Sekundære former for grøn stær (Sekundære glaukomer - i
forbindelse med andre øjenlidelser)
-
Medfødt grøn stær (Medfødt glaukom - også kaldet okseøje
eller buftalmi).
Betegnelsen "vinkel" henviser til det poresystem, der befinder
sig i sammenstødsvinklen mellem øjets hornhinde og regnbuehinde. Her
transporteres den væske, der konstant dannes i øjet, ud i blodkarrene på øjets
overflade.
|
Kronisk grøn stær (aldersrelateret)
Kronisk, åbenvinklet grøn stær er den almindeligste form for
grøn stær, da den findes hos godt 1 procent af den voksne, danske befolkning
over 40 år. Sygdommen er symptomløs i de første mange år, og den konstateres
ofte tilfældigt ved besøg hos øjenlægen. Af og til er det patienten selv, der
tilfældigt bemærker, at det ene øje ser dårligt, da der ofte er en vis
tidsmæssig forskydning af udviklingen af synsforstyrrelserne på højre og
venstre øje. I et sådant tilfælde har man allerede haft sygdommen i flere år.
Læs mere om kronisk grøn stær her.
|
Akut grøn stær
Akut, lukket-vinkel grøn stær ses hos mennesker med små og
oftest langsynede øjne og kan komme allerede i 40-års-alderen. Kommer man ikke
i behandling i rette tid, kan man blive blind i løbet af få dage. Til gengæld
er tidlig behandling med laser enkel og effektiv, og det samme gælder
mulighederne for at forebygge sygdommen.
Læs mere om akut grøn stær
her.
|
Sekundære former for grøn stær
Andre former for grøn stær kommer i kølvandet på andre
øjensygdomme. Ved regnbuehindetændelse bliver øjenvæsken blandet med
æggehvideholdige stoffer, der kan stoppe afløbet til og dermed øge trykket i
øjet. Det samme sker ved en større blødning i øjets forkammer, der f.eks. kan
forekomme efter at være blevet ramt af en vildfaren golfbold eller et
knytnæveslag. I reglen falder trykket til ro, når grundlidelsen behandles, men
en korterevarende behandling med tryksænkende midler er ikke ualmindelig, og i
sjældne tilfælde udvikler der sig kronisk grøn stær.
|
Medfødt grøn stær
Medfødt grøn stær forekommer yderst sjældent, og i Danmark ses
kun 3-4 nye tilfælde årligt. Medfødt grøn stær er ofte arvelig. Årsagen til den
medfødte grønne stær er altid misdannelser i kammervinklen og poresystemet med
deraf følgende trykstigning i øjet. Sygdomsbilledet er dramatisk, da det bløde
barneøje giver efter for det høje tryk og vokser ud af øjenhulen (deraf
betegnelsen "okseøje"). Efter indledende lokalbehandling ender det for de
flestes vedkommende med en operation. Hvis denne udføres rettidigt, er
udsigterne for barnet gode, og i dag optræder medfødt grøn stær stort set ikke
i blindhedsstatistikken.
Illustration: Jakob Kramer. Billedet er venligst
udlånt af Beredskabsstyrelsen.
|
Hvor stammer øjets væsketryk fra?
Der dannes cirka 1 tusindedel af en milliliter væske i øjet pr.
minut i et specielt væv bag regnbuehinden (øjets bagkammer). Derfra går
væskestrømmen igennem pupillen og ud i forkammeret, hvorfra den transporteres
ud i blodkarrene gennem et poresystem i øjets forkammer. Væskeproduktionen er
hos de fleste i balance med afløbet i kammervinklen, hvorfor øjentrykket ligger
ret konstant. Trykket måles smertefrit ved at anbringe en lille trykføler
direkte på den lokalbedøvede hornhinde i et par sekunder, og resultatet
udtrykkes i millimeter kviksølv. Gennemsnitsværdien hos de vesteuropæiske og
nordamerikanske befolkninger ligger på 15-16 mm kviksølv, og efter sædvanlige
statistiske regler bør man betragte værdier på over 22 mm og under 8-10 mm som
uden for ”normalvariationen”.
Imidlertid har halvdelen af ikke-erkendte tilfælde af kronisk
grøn stær øjentryk på mindre end 22 mm, og resten befinder sig et sted mellem
22 og op til 40 mm kviksølv. Et statistisk set forhøjet øjentryk er altså ikke
årsagen til sygdommen men kun en risikofaktor.
|
Hvad er forhøjet øjentryk uden grøn stær?
Et højt øjentryk giver som sagt større risiko for at få grøn
stær. Ser man på gruppen med tryk mellem 22 og 30 mm kviksølv, er risikoen dog
”kun” 8-10 procent. Desværre er det ikke muligt på forhånd at udpege de
medlemmer af gruppen, der vil udvikle grøn stær. Den sikreste måde at afgøre
dette på er ved hyppig undersøgelse af patienten igennem et par år. Hvis
tilstanden ikke ændres i denne periode, er der ingen aktuel sygdom, da grøn
stær er defineret som en ”fremadskridende, dobbeltsidig synsnervelidelse med
typisk udseende og forløb”. Kontrollen kan herefter fortsættes med længere
intervaller.
|
Vil du vide mere?
Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne,
hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør
læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på
Øjenforeningen
Værn om
Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også
en patientforening
Dansk
Glaucomforening,, hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige
artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.11.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 