Annonce
Grøn stær (glaukom)
Af Erik Krogh, dr.med., speciallæge i øjensygdomme

Hvad er grøn stær?

Ordet ”grøn stær” betegner ikke en enkelt sygdom men er en samlet betegnelse for flere forskellige sygdomme, der forårsager typiske forandringer i øjets synsnerve, som øjenlægen kan betragte gennem et særligt instrument (oftalmoskop) uden at berøre øjet. Disse forandringer påvirker med tiden øjets synsfelt, der i de sværeste tilfælde bliver indskrænket til det såkaldte kikkertsyn. (som at se igennem en omvendt kikkert).

Grøn stær forårsager yderst sjældent total blindhed, og gennem de sidste 30 år er behandlingen blevet bedre, så synet bevares, og ikke længere forringer patienternes livskvalitet i samme grad som tidligere.

Øjets væsketryk spiller en vis rolle for sygdommenes udvikling, men det er vigtigt at vide, at et såkaldt ”normalt” øjentryk ikke giver sikkerhed for, at man ikke får grøn stær. På samme måde lever en del mennesker godt og længe med et ”forhøjet” øjentryk.


    Forskellige typer af grøn stær (glaukom)

    • Kronisk grøn stær (Kronisk, åbenvinklet glaukom - aldersrelateret)

    • Akut grøn stær (Akut, lukket-vinkel glaukom - knyttet til langsynethed)

    • Sekundære former for grøn stær (Sekundære glaukomer - i forbindelse med andre øjenlidelser)

    • Medfødt grøn stær (Medfødt glaukom - også kaldet okseøje eller buftalmi).


Betegnelsen "vinkel" henviser til det poresystem, der befinder sig i sammenstødsvinklen mellem øjets hornhinde og regnbuehinde. Her transporteres den væske, der konstant dannes i øjet, ud i blodkarrene på øjets overflade.

Kronisk grøn stær (aldersrelateret)

Kronisk, åbenvinklet grøn stær er den almindeligste form for grøn stær, da den findes hos godt en procent af den voksne, danske befolkning over 40 år. Sygdommen er symptomløs i de første mange år, og den konstateres ofte tilfældigt ved besøg hos øjenlægen. Af og til er det patienten selv, der tilfældigt bemærker, at det ene øje ser dårligt, da der ofte er en vis tidsmæssig forskydning af udviklingen af synsforstyrrelserne på højre og venstre øje. I et sådant tilfælde har man allerede haft sygdommen i flere år.

I de fleste tilfælde af kronisk grøn stær er der ikke et arvemæssigt mønster, men der kendes familier med flere tilfælde end forventet, men hyppigt springes der en generation over eller næstsøskende børn, men ikke søskende, har sygdommen. Man plejer i sådanne tilfælde at anbefale de raske familiemedlemmer at lade sig undersøge hos øjenlæge i 40-års-alderen og derefter med passende intervaller, typisk 1- 2 årLæs mere om kronisk grøn stær her.

Akut grøn stær

Akut, lukket-vinkel grøn stær ses hos mennesker med små og oftest langsynede øjne og kan komme allerede i 40-års-alderen. Kommer man ikke i behandling i rette tid, kan man blive blind i løbet af få dage. Til gengæld er tidlig behandling med laser enkel og effektiv, og det samme gælder mulighederne for at forebygge sygdommen. Læs mere om akut grøn stær her.

Sekundære former for grøn stær

Andre former for grøn stær kommer i kølvandet på andre øjensygdomme. Ved regnbuehindebetændelse bliver øjenvæsken blandet med æggehvideholdige stoffer, der kan stoppe afløbet til og dermed øge trykket i øjet. Det samme sker ved en større blødning i øjets forkammer, der for eksempel kan forekomme efter at være blevet ramt af en vildfaren golfbold eller et knytnæveslag. I reglen falder trykket til ro, når grundlidelsen behandles, men en korterevarende behandling med tryksænkende midler er ikke ualmindelig, og i sjældne tilfælde udvikler der sig kronisk grøn stær.

Medfødt grøn stær

Medfødt grøn stær forekommer yderst sjældent, og i Danmark ses kun 3-4 nye tilfælde årligt. Medfødt grøn stær er ofte arvelig. Årsagen til den medfødte grønne stær er altid misdannelser i kammervinklen og poresystemet med deraf følgende trykstigning i øjet. Sygdomsbilledet er dramatisk, da det bløde barneøje giver efter for det høje tryk og vokser ud af øjenhulen allerede i spædbarnsalderen (deraf betegnelsen "okseøje"). Efter indledende lokalbehandling ender det for langt de flestes vedkommende med en operation. Hvis denne udføres rettidigt, er udsigterne for barnet gode, og i dag optræder medfødt grøn stær stort set ikke i blindhedsstatistikken.

©
Illustration: Jakob Kramer. Billedet er venligst udlånt af Beredskabsstyrelsen.

Hvor stammer øjets væsketryk fra?

Der dannes cirka 1 tusindedel af en milliliter væske i øjet pr. minut i et specielt væv bag regnbuehinden (øjets bagkammer). Derfra går væskestrømmen igennem pupillen og ud i forkammeret, hvorfra den transporteres ud i blodkarrene gennem et poresystem i øjets forkammer. Væskeproduktionen er hos de fleste i balance med afløbet i kammervinklen, hvorfor øjentrykket ligger ret konstant.


    Hvordan måles væsketrykket?

    Trykket måles smertefrit ved at anbringe en lille trykføler direkte på den lokalbedøvede hornhinde i et par sekunder, og resultatet udtrykkes i millimeter kviksølv. Gennemsnitsværdien hos de vesteuropæiske og nordamerikanske befolkninger ligger på 15-16 mm kviksølv, og efter sædvanlige statistiske regler bør man betragte værdier på over 22 mm og under 8-10 mm som uden for ”normalvariationen”.

    Imidlertid har halvdelen af ikke-erkendte tilfælde af kronisk grøn stær øjentryk på mindre end 22 mm, og resten befinder sig et sted mellem 22 og op til 40 mm kviksølv. Et statistisk set forhøjet øjentryk er altså ikke årsagen til sygdommen men den vigtigste risikofaktor.

Hvad er forhøjet øjentryk uden grøn stær?

Et højt øjentryk giver som sagt større risiko for at få grøn stær. Ser man på gruppen med tryk mellem 22 og 30 mm kviksølv, er risikoen dog ”kun” 8-10 procent. Desværre er det endnu ikke muligt på forhånd at udpege de medlemmer af gruppen, der vil udvikle grøn stær. Den sikreste måde at afgøre dette på, er ved hyppig undersøgelse 2- 3 gange årligt igennem et par år. Hvis tilstanden ikke ændres i denne periode, er der ingen aktuel sygdom, da grøn stær er defineret som en ”fremadskridende, dobbeltsidig synsnervelidelse med typisk udseende og forløb”. Kontrollen kan herefter fortsættes med længere intervaller.

Vil du vide mere?

Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne, hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på Øjenforeningen Værn om Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også en patientforening Dansk Glaucomforening,, hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.

Læs mere om ØJNE


Sidst opdateret: 07.02.2013










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark