 | |
Af Jair Nicolini, speciallæge i øjensygdomme og Lone Witt, reservelæge
|
Langsynethed
Hvis man er langsynet, oplever man problemer med at se ting
klart, der er tæt på øjnene. Langsynethed skyldes en synsfejl, hvor øjets fokus
samles bagved nethinden (virtuelt) i stedet for på selve nethinden, som det
sker i det normale øje. Herved opstår der et uskarpt billede af genstande tæt
på øjet. Langsynethed også kaldet hypermetropi.
|
Det normale syn
 |
| Ovenfor ses, hvordan lysets stråler brydes og mødes på
nethinden i et normalt øje. |
 |
|
Øjets evne til at fokusere på en genstand på forskellige
afstande styres af den elastiske linse,som findes bag pupilen. Når linsen er i
hvile i et normalt seende øje, vil lysets stråler netop brydes så meget i den
afslappede linse, at de mødes i et samlet punkt på nethinden. Derved formes et
skarpt billede.
|
Hvorfor er man langsynet?
Når man er langsynet, bryder øjet ikke lyset nok i forhold til
øjets længde. Når genstanden rykker tættere på, vil øjets linse begynde at
blive mere rund (man akkomoderer), og i det langsynede øjet vil der være et
tidspunkt, hvor linsen ikke kan afbøje lyset ståler nok til at samles på
nethinden men bag nethinden.
|
Hvor hyppigt forekommer langsynethed?
Langsynethed er meget hyppigt. Det er faktisk den hyppigste
synsdefekt. Det er svært at vide netop, hvor mange der er langsynede, da nogle
er så lidt langsynede, at de kan kompensere for det uden gener. Børn fødes
langsynede og er det i de første leveår. Får man mistanke om, at et barn er
langsynet ud over det ’normale’, bør det hurtigst muligt undersøges af en
øjenlæge, da længere tids uopdaget langsynethed kan give varige
synsproblemer.
|
Er nærsynethed arveligt?
Langsynethed er ofte arveligt, men kan også forekomme uden at
nogen andre i familien har det.
|
Hvordan ser man, når man er langsynet?
Når man er langsynet, ser man genstande fint på lang afstand.
Ting, der er tæt på øjet bliver slørret. Des mere langsynet man er, jo længere
væk fra øjet skal genstanden, før det står skarpt. Man opdager ofte, at man er
langsynet, når bogen eller avisen skal længere og længere væk fra ansigtet. Til
sidst kan armene blive for korte.
De fleste unge, der er langsynede, ved det ikke, fordi deres
linse er så fleksibel, at den kan kompensere for tilstanden. Derfor har mange
ikke brug for briller. Med alderen bliver linsen mindre elastisk. Derfor mister
man denne kompenserende evne, og så opdager man, at man er
langsynet.
|
Hvilke andre symptomer kan man opleve?
Udover at genstande sløres, når de er tæt på øjet, kan man
opleve, at man bliver nødt til at klemme øjet sammen for at stille skarpt. De
første symptomer er ofte en følelse af træthed eller en følelse af at have
anstrengt sig meget efter at have læst, skrevet eller tegnet i længere tid.
Ligeledes kan man være øm i øjenomgivelserne og have
pandehovedpine.
Børn kan have helt andre symptomer på langsynethed. For eksempel
kan børn have skelen, og hvis børn ikke bliver behandlet, før de bliver cirka
seks år, kan de få et såkaldt dovent øje, som i sværeste tilfælde aldrig kommer
til at kunne se. Derfor er det meget vigtigt, at børn kommer til øjenlægen,
hvis der er mistanke om enhver form for synsdefekt.
|
Hvordan foregår undersøgelsen?
Diagnosen stilles oftest hos en optiker eller hos en øjenlæge.
Ofte vil synsstyrken måles med en såkaldt autorefraktor, hvor patienten blot
skal kigge på et lille billed i en maskine, mens computeren ved hjælp af
laserståle måler øjets synsstyrke. Herefter bestemmes
synsstyrken ved en
synstavle.
Børn og unges linser er fleksibe, hvilket betyder, at de kan
kompensere for langsynethed. Når børns synsstyrke skal måles vil de derfor få
pupillerne udvidet med øjendråber, der midlertidigt lammer linsens evne til at
fokusere og derved øjets evne til at kompensere for langsynethed. Herved vil
barnets nøjagtige synsstyrke kunne måles.
Øjene vil ligeledes blive undersøgt i en spaltelampe for at
sikre, at øjet i øvrigt er normalt. Styrken af langsynethed angives i dioptrier
(D). Langsynethed angives i plus. Dioptri = 1 divideret med synsafstanden i
meter. Kan man kun læse en tekst, hvis den bliver holdt mindst 0,5 meter væk,
vil dioptrien være:
1 divideret med 0,5 = +2D.
|
Hvordan behandles langsynethed?
For at korrigere langsynethed bruges en samlelinse, der samler
lyset stråler inden de rammer øjet. Styrken af samlelinsen skal opveje den
brydning, som øjets egen linser gør for lidt i forhold til øjets
længde.
Samlelinsen kan være i form af briller eller kontaktlinser.
Små børn med deres normale medfødte langsynethed behøver ikke
briller, og oftest vil børn med kun få dioptrier ikke have brug for briller i
barndommen, da de kan kompensere for det. I modsætning til nærsynethed, hvor
man giver den svageste linse, vil man ved langsynethed få den stærkeste linse,
der giver en et skarpt syn.
Briller kan især ved stor langsynethed være kosmetisk
uacceptable for personen, da øjet kommer til at se meget stort ud.
Kontaktlinser er et udemærket alternativ til briller. Man skal her huske, at
det er et fremmelegme, man putter ind i øjet, hvilket sætter store krav til
hygiejnen. Således ses øget tendens til øjenbetændelse og hornhindebetændelse
hos kontaktlinsebrugere
|
Operation for langsynethed
Man kan ved kirurgisk indgreb ændre på øjets brydning. Den
hyppigste operation for langsynethed hedder LASIK. Dette er en operation, hvor
man bedøves lokalt i øjet med øjendråber og åbner en meget tynd flap i
hornhinden og løfter den til side. Med computerstyret laser ændrer man
hornhindens form under flappen og derved hornhindens brydning af lyset. Lige
efter operationen er synet ofte en smule tåget. Dette fortager sig i løbet af
et par dage, og synet er stabilt efter cirka en måned. Øjet skal være dækket
til de første 24 timer. De første dage bør man ikke klø sig i øjet, passe
ekstra på ikke at få noget i øjet, man bør ikke udøve hårde sportsgrene eller
kontaktsport. Ligeledes må man ikke svømme og man skal passe på ikke at få vand
og shampoo i øjet. Komplikationer kan være tørt øje, især det første år og
dårligere nattesyn. I sjældne tilfælde ses alvorlige
komplikationer.
|
Er langsynethed noget, der retter sig med alderen?
Langsynethed retter sig ikke med aldren. Gammelmandssyn
(presbyopi) er, når øjets naturlige evne til at fokusere aftager med alderen.
Det er ikke det samme som langsynethed, men symptomet er det samme. Man kan
ikke fokusere på genstande, der er tæt på øjnene. Langsynede personer vil oftes
få symptomer på ’gammelmandssyn’ tidligere end ikke langsynede.
|
Er der noget man selv kan gøre for at afhjælpe
langsynethed?
Man kan ikke gøre noget for at afhjælpe langsynethed, men det er
vigtigt at få synet kontrolleret, hvis man føler, at der er en ændring i
tilstanden, således at man altid har et optimalt syn.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.04.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 