 | |
Af Jair Nicolini, speciallæge i øjensygdomme og Lone Witt, reservelæge
|
Hvis man er nærsynet, oplever man problemer med at se klart på
afstand, fordi tingene fremstår uskarpt. Nærsynethed skyldes en synsfejl, hvor
øjets fokus samles foran nethinden i stedet for på selve nethinden, som det
sker ved et normalt øje. Nærsynethed kaldes også myopi, der er det græske ord
for nærsynethed.
|
Det normale syn
 |
| Ovenfor ses, hvordan lysets stråler brydes og mødes på
nethinden i et normalt øje. |
 |
| |
Øjets evne til at fokusere på en genstand på forskellige
afstande styres af den elastiske linse,som findes bag pupilen. Når linsen er i
hvile i et normalt, ikke nærsynet øje, vil lysets stråler brydes i den
afslappede linse og mødes i et samlet punkt på nethinden. Ønsker man at se
noget, der er tæt på, spænder man i linsens muskler. Dermed bryder linsen
lysets stråler mere, således at strålerne fortsat mødes i et punkt på
nethinden.
|
Hvad er nærsynethed?
 |
| Ovenfor ses, hvordan lysets stråler brydes og mødes foran
nethinden i et nærsynet øje. |
|
| |
Hos den nærsynede vil linsen i hvile bryde lyset mere end
nødvendigt. Det betyder, at strålerne mødes i et punkt foran nethinden, hvilket
resulterer i, at genstande forkommer uskarpe på afstand. Hvis man er nærsynet
og går tættere på genstanden, vil linsen tilsidst bryde lyset fra genstanden,
så strålerne mødes på selve nethinden, ligesom det er tilfældet med et normalt
øje. Derfor vil en nærsynet kunne se skarpt på kort afstand.
Den aller hyppigste årsag til, at brydningen foran nethinden er,
at øjet er for langt. Det kan også forårsages af linsen og hornhinden (cornea)
bryder lyset for meget.
|
Hvor hyppigt forekommer nærsynethed?
Det varierer fra befolkningsgruppe til befolkningsgruppe og fra
undersøgelse til undersøgelse. I Europæiske lande er 30-40% nærsynede. Personer
med asiatisk afstamning er hyppigere nærsynede, således helt op til 90%.
Personer med Afrikansk afstamning er dem med færrest tilfælde af nærsynethed og
er i nogle undersøgelser målt helt ned til 10% af en befolkningsgruppe.
|
Hvem er særligt disponeret for det?
Trods mange års studier er arveligheden ikke helt afklaret med
hensyn til nærsynethed. Der er dog tydeligvis en arvelig disponering, der viser
sig ved, at børn af nærsyneder oftere er nærsynede en børn af ikke nærsynede.
Der er efterhånden også mange studier, der har påvist, at hvis man arbejder
meget med nærsynet (For eksempel arbejder ved en computer), så har man øget
risiko for at udvikle nærsynethed. Det er dog meget komplekst og umuligt at
forudsige, hvorvidt en person bliver nærsynet, da børn af meget nærsynede ikke
altid bliver nærsynede, og mange personer med nærarbejde aldrig bliver
nærsynede.
|
Hvordan ser man, når man er nærsynet?
Den nærsynede oplever problemer med at se klart på afstand.
Tingene står uskarpt. Er man kun lidt nærsynet, kan man for eksempel have svært
ved at genkende folk på den anden side af gaden, eller man oplever at skulle
sidde tættere på fjernsynet for at læse underteksterne. Er man meget nærsynet
ses hele ens omverden i en udvisket tåge, og genstande skal helt tæt på øjet,
før det bliver skarpt.
Børn kan virke ukoncentrede i skolen, da de mister interessen
for, hvad der sker på tavlen, når de ikke kan se skarpt. Ligeledes er det
hyppigt, at forældre observerer, at deres børn rykker helt tæt på fjernsynet.
|
Hvilke andre symptomer kan man opleve?
Et typisk symptom på nærsynethed er ondt i hovedet. Desuden
beskrives en følelse af anstrengthed eller træthed i ansigtsmuskulatur, da man
kniber øjene sammen for at stille skarpt. Dårligt nattesyn kan endvidere hænge
sammen med nærsynethed.
|
Hvordan foregår undersøgelsen?
Man får oftest konstateret nærsynethed hos en optiker. Oftest
vil synsstyrken bestemmes i det, man kalder en autorefraktor, hvor man blot
skal kigge på et lille billede i en maskine, mens computeren arbejder. Herefter
bestemmes detaljerne om synsstyrken ved en synstavle. Først bestemmes den linie
på synstavlen, der kan ses uden brug af brilleglas, hvorefter undersøgeren
finder frem til det brilleglas, der giver optimalt syn. Øjnene undersøges
ligeledes i en spaltelampe for at være sikker på, at øjet ikke er sygt.
Børn henvises oftest til en øjenlæge som med øjendråber udvider
pupilen inden undersøgelsen.
Brillernes styrke angives i dioptri (D) Dioptri angiver altså
styrken af det brilleglas eller kontaktlinse, der danner et skarpt billede på
nethinden. Minus-glas bruges til nærsynede og plus-glas til langsynede. Dioptri
= 1 divideret med synsafstanden i meter. Kan man eksempelvis kun læse en tekst,
hvis den er inden for 25 cm afstand vil dioptrien være:
1 divideret med 0,25 = -4D
|
Hvordan behandles nærsynethed?
For at korrigere nærsynethed bruges en spredelinse, der spreder
lyset stråler lidt inden de rammer linsen. Styrken af spredelinsen skal opveje
den brydning, som øjets egne linse gør for meget.
 |
| Ovenfor ses, hvordan spredelinsen spreder lystes stråler,
inden de rammer linsen. Det bevirker, at strålerne mødes på nethinden, som de
skal. |
|
|
Briller kan korrigere de fleste med almindelig nærsynethed
tilfredstillende. Det er en skånsom og nem løsning. Ulempen kan være, at nogen
synes, at de er kosmetisk uacceptable. Hvis man er meget nærsynet, kan briller
virke indskrænkende for synsfeltet, da glasset ikke følger øjets krumning.
Ligeledes formindsker en stærk spredelinse genstandene så meget, at det kan
blive problem for udtalt nærsynede. Her kan kontaktlinser løse problemet. Hvis
man kan tolerere kontaklinsen i øjet give det oftest det bedste syn. Ulemperne
er, at kontaktlinser er et fremmelegme, man putter ind i øjet, hvilket stiller
store krav til hygiejnen. Således ses øget tendens til øjenbetændelse og
hornhindebetændelse hos kontaktlinsebrugere.
|
Operation af nærsynethed
Man kan ved kirurgisk indgreb ændre på øjets brydning. Den
hyppigset operation for nærsynethed hedder LASIK. Denne kan udføres hos
personer med styrker op til ca -10D. Her i Danmark kan man blive opereret
gratis, hvis man er -6D eller mere på begge øjne.
Dette er en operation, hvor man bedøves lokalt i øjet med
øjendråber og åbner en meget tynd flap i hornhinden og løfter den til side. Med
computerstyret laser ændrer man hornhindens form under flappen og derved
hornhindens brydning af lyset. Man kan højst mærke et tryk under operationen.
Operationen tager ca. 15 minutter per øje. Lige efter operationen er synet ofte
en smule tåget. Dette fortager sig i løbet af et par dage, og synet er stabilt
efter cirka en måned. Øjet skal være dækket til de første 24 timer. De første
dage bør man ikke klø sig i øjet, passe ekstra på ikke at få noget i øjet, og
man bør ikke udøve hårde sportsgrene eller kontaktsport. Ligeledes må man ikke
svømme, og man skal passe på ikke at få vand og shampoo i øjet.
Komplikationer kan være tørt øje, især det første år og
dårligere nattesyn. I sjældne tilfælde ses alvorlige komplikationer.
En anden operations mulighed er indsættelse af en ekstra linse i
øjet foran den naturlige linse og bagved regnbuehinden. Denne operation
fortages oftest på personer der har mindst -10D. Efter en operation skal man gå
til kontrol, som kirurgen anviser.
|
Er nærsynethed noget, der retter sig med alderen?
Nej, nærsynethed retter sig ikke med alderen. Hyppigst
stabiliserer graden af nærsynethed sig, når man bliver omkring 20-30 år. Hvis
nærsynethed forværres derefter, bør man undersøges af en øjenlæge. Hvis man
oplever en pludselig opstået forværring, skal man altid gå til en øjenlæge.
|
Er der noget man selv kan gøre for at afhjælpe
nærsynethed?
Der er som sådan ikke noget, man kan gøre for at afhjælpe
nærsynethed. Man bør altid have en brille eller kontaktlinse, der passer til
ens synsstyrke, så øjet ikke hele tiden skal anstrege sig for at se.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.02.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 