 | |
|
Hvad er samsynet?
Hos mennesket modtager hjernen samtidigt et billede fra hvert
øje. Hos et normalt menneske kan hjernen smelte de to billeder sammen til et
fælles billede. Dette kaldes samsyn. Billederne fra de to øjne er en anelse
forskellige, idet det ene øje ser på motivet skråt fra den ene side, og det
andet øje ser motivet skråt fra den anden side. Forskellen på de to billeder er
meget lille, men det er nok til, at hjernen kan lave et 3-dimensionalt billede.
Personer uden samsyn kan ikke se 3D billeder.
|
Hvornår udvikles samsynet?
Samsynet udvikles inden for de første 1-2 leveår. Udviklingen er
meget følsom over for forstyrrelser. Forstyrres udviklingen, kan samsynet ikke
dannes på et senere tidspunkt i livet. Den hyppigste årsag til forstyrrelse er
medfødt
skelen. Har et barn udviklet normalt
samsyn, men begynder at skele efter 2 års-alderen, vil samsynet hurtigt
nedbrydes. Det vil ofte ikke blive genskabt, selv om barnet opereres for sin
skelen.
Efter det 8-10. leveår er synet færdigudviklet hos mennesket.
Herefter kan evnen til samsyn ikke nedbrydes, men samsynet kan godt blive
forstyrret, hvis personen begynder at skele eller mister synet på det ene øje.
Hvis årsagen til forstyrrelsen kan fjernes igen, kommer samsynet sædvanligvis
igen.
|
Hvad bruger vi samsynet til?
Hjernen bruger samsynet til at bedømme afstande med. Samsynet er
imidlertid kun èt blandt mange sanseindtryk fra syn og hørelse, som hjernen kan
bruge til at bedømme afstande med; tænk bare på trafikken. Når vi bedømmer
afstanden til en bil, vurderer vi for eksempel ubevidst størrelsen på bilen, og
hvor højt motorstøjen lyder.
|
Hvorfor opstår samsynsproblemer?
For at have samsyn skal man dels have normalt syn på begge øjne,
og dels skal øjnene pege i samme retning. Man kan derfor få samsynsproblemer af
to årsager: hvis man mister synet på det ene øje, eller hvis man begynder at
skele.
Det er dog langt fra alle personer uden samsyn, som oplever
nogen problemer. En person, som aldrig har udviklet samsynet, har sædvanligvis
ingen problemer i dagligdagen. Personens hjerne bruger bare ubevidst andre
sanseindtryk til afstandsbedømmelse. Mister man derimod samsynet som voksen,
vil man opleve problemer i kortere eller længere tid.
En voksen, der mister synet på det ene øje ved en ulykke eller
en øjensygdom, vil miste samsynet. Det vil knibe med afstandsbedømmelsen i
trafikken. Man må derfor ikke føre motorkøretøj, før man har vænnet sig til den
nye situation. Der står ingen præcis tidsgrænse i færdselsloven, men Politi og
embedslægen vil typiske tolke loven som mindst seks måneder.
Den anden hyppige årsag til samsynsproblemer er skelen med debut
efter det 8-10 leverår. En sådan person vil miste samsynet og begynde at se
dobbelt. Det er dog ikke alle, der erkender, at de skeler. Nogle beskriver det
bare som, at synet er blevet uldent. Ved en særlig form for skelen har man
nedsat evne til at dreje øjnene indad. Når vi læser eller laver andet
nærarbejde, skal vi kunne dreje øjnene en lille smule indad. Nogle mennesker
har svært ved dette. Det kaldes på fagsprog konvergens-insufficiens. Det giver
træthed og hovedpine ved læsning. Da det ikke har noget med afstandsbedømmelse,
kan man diskutere, om det kan kaldes et samsynsproblem. Traditionelt nævnes det
dog sammen med de andre samsynsproblemer.
|
Hvordan ser man, når man har samsynsproblemer?
Børn har sjældent samsynsproblemer. Samsynsproblemer ses
overvejende hos unge og voksne. Afhængig af årsagen til nedsat samsyn kan man
opleve besvær med afstandsbedømmelsen, dobbeltsyn eller træthed og hovedpine
ved læsning.
|
Hvordan stilles diagnosen/Hvordan foregår
undersøgelsen?
Diagnosen stilles hos øjenlægen. Samtidig undersøger øjenlægen,
om der er en egentlig bagvedliggende øjensygdom. Der er udviklet mange
forskellige tests til at vurdere samsynet. Nogle tests bygger på evnen til at
se 3D billeder. Ved andre tests sættes rødt glas for det ene øje og grønt for
det andet øje. Ved at beskrive hvad man ser på billeder eller lyskilder
opbygget af røde og grønne farver, kan øjenlægen vurdere, om man kan smelte de
to øjnes billeder sammen til et. En del optikere tilbyder også at gennemføre
disse tests, men da forstyrret samsyn kan skyldes egentlig øjensygdom, vil det
ofte være mest fornuftigt at besøge en øjenlæge.
|
Hvordan behandles samsynsproblemer?
Behandling af samsynsproblemer retter sig mod den bagvedliggende
årsag. Skyldes samsynsproblemet tab af synet på det ene øje, vil behandlingen
rette sig mod at bringe synet tilbage. Behandlingen afhænger selvfølgelig af,
hvad man fejler. Disse personer har typisk problemer med afstandsbedømmelse.
Selv om man ikke kan bringe synet tilbage, vil hjernen i løbet af ½-1 år have
indstillet sig på de nye forhold, og problemerne i det daglige vil mindskes.
Man kan ikke selv gøre det store for at fremskynde denne
tilpasning.
Hvis samsynsproblemet skyldes skelen opstået efter det 10.
leveår, kan man ofte fjerne en lille
skelen med prismer indslebet i sine
briller. En stor skelen kræver operation. Man kan ikke træne en skelen væk. Der
er dog en enkelt undtagelse. Når vi læser eller laver andet nærarbejde, skal vi
kunne dreje øjnene en lille smule indad. Nogle mennesker har svært ved dette.
Denne særlige skeleform kaldes på fagsprog konvergens-insufficiens. Det giver
træthed og hovedpine ved læsning. Her kan man ofte hjælpe med øvelser, hvor man
styrker musklerne, der drejer øjnene indad. Din øjenlæge kan instruere dig, og
behandlingen er her dækket af den almindelige sygesikring. Nogle optikere
tilbyder også behandlingen mod et gebyr.
|
Er der noget man selv kan gøre for at afhjælpe
samsynsproblemer?
Evnen til samsyn dannes i de første 1-2 leveår. Vi kan som
forældre næppe påvirke udviklingen. Vi kan som forældre kun påvirke en
grundliggende betingelse for udvikling af samsyn; nemlig udvikling af et
normalt syn på begge øjne. Børn med store grader af bygningsfejl, nærsynethed
eller langsynethed skal for eksempel bære briller. Børn med skelen bør
undersøges hos øjenlægen. Enkelte af disse børn har bevaret evnen til samsyn.
Evnen kan reddes ved en hurtig operation. Det skal dog understreges, at denne
situation hører til sjældenhederne. Langt de fleste skelebørn har ingen evne
til samsyn, og derfor haster operation ikke hos flertallet af skelebørnene. Det
har ikke videnskabeligt kunnet dokumenteres, at vi selv kan optræne eller
forbedre evnen til samsyn senere i livet. Der findes en del tilbud især inden
for sportsverdenen, hvor man tilbyder forskellige computerbaserede
træningsprogrammer, der skulle kunne træne koordinationen af vores øjenmuskler
og dermed fremme evnen til samsyn. Det findes ingen videnskabelige
undersøgelser, der har eftervist denne påstand, og indtil videre må det siges
at være en trosag, om programmerne har nogen som helst effekt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.03.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
