 |  |
Af Sven Johansen, overlæge
og speciallæge i øjensygdomme
|
Virusinfektioner i forreste del af øjet
Få virus giver anledning til infektion i den forreste og den
bageste del af øjet. I de fleste tilfælde inficeres den forreste del af øjet,
det vil sige øjenlåg, binde- og hornhinde. Bindehinden er den gennemsigtige
glinsende hinde, som dækker det hvide i øjnene.
De hyppigste virusinfektioner, som rammer den forreste del af
øjet, er:
|
Adenovirus
Hyppigste øjeninfektion i forreste øjenafsnit skyldes den yderst
smitsomme adenovirus. Der findes 51 forskellige undertyper af denne virus,
hvoraf halvdelen giver anledning til øjeninfektion.
Hvordan smitter Adenovirus?
Adenovirus smitter gennem luften, ved tåresekret og ved berøring
af genstande, som de smittede har berørt. Typisk rammes bindehinden (den
gennemsigtige hinde der dækker det hvide i øjnene), hornhinden og
øjenlågshuden, som kan blive rødligt irriteret. Hvis sygdomsramte for eksempel
rører ved et dørhåndtag, kan adenovirus overleve som smittebart stof i 1 måned.
Typisk bryder sygdommen ud 1 uge senere.
Hvad er symtomerne på Adenovirus?
Mange har forkølelses-sydom med ondt i halsen og alment ubehag.
Symptomerne er rindende og røde lyssky øjne. Oftest er lymfeknuderne, som er
placeret foran ørerne, hævede og ømme. I varierende grad er binde- og
hornhinden involveret. Typisk kan sygdommen medføre mange små hvidlige pletter
på hornhinden, som først forsvinder efter uger, måneder eller år.
Hvordan er helbredelsesudsigterne?
Helbredsprognosen er god, og almindeligvis forsvinder sygdommen
af sig selv i løbet af 1-3 uger. Der eksisterer ingen behandling af sygdommen.
Håndsprit hjælper ikke. Vigtigst er det at være yderst hygiejnisk med håndvask
og være opmærksom på tåresekreterne.
Hvordan behandles Adenovirus?
Som lindrende behandling kan man bruge kunstige tårer.
Antibiotika mod har ingen effekt, fordi lidelsen skyldes et virus og ikke
bakterier. En gang imellem kan brug af øjendråber med binyrebarkhormon bruges,
men denne behandling er ikke uden problemer, da man risikerer, at sygdommen
blusser op igen, når man ophører med behandlingen.
|
Herpes virus
Der eksisterer otte forskellige former for herpes virus, som kan
give infektion hos mennesket. De to vigtigste herpes virus, som rammer forreste
øjenafsnit, det vil sige øjenlåg, binde- og hornhinde er herpes simplex virus
type 1 og varicella zoster virus.
Herpes simplex virus type 1
Herpes simplex virus type 1 smitter gennem kropsvæsker som for
eksempel spyt. Primær infektionen opstår i barnealderen og 80 % af alle voksne
har på et eller andet tidspunkt i livet haft infektionen. De fleste har ingen
eller få gener af infektionen. Andre får forkølelsessår på fx øjenlågene eller
i mundhulen. Derefter gemmer virus sig i føle-nervebanerne og kan derfra mange
år senere vandre ud og give anledning til infektion i nervebanens
forsyningsområde for eksempel øjenlåg eller læbe.
Genopblussen af virus kan ske ved svækkelse, sygdom, hormonelle
forandringer, traume eller udsættelse for sollys. Infektionsstedet afhænger af
hvilke føle-nervebaner, der gemmer på virus. Vigtigste komplikation til
virusinfektion i øjenregionen er hornhindebetændelse, som ofte er ledsaget af
betændelse i bindehinden. Hornhindebetændelse, som er opstået på grund af
herpes virus (Herpes simplex keratitis) kan opstå i alle aldre.
Hvad er symtomerne på herpes virus?
Symptomerne på herpes virus i hornhinden er øjenubehag med
smerter, sløret syn og røde øjne med vandigt tåreflod. Hyppigst ses på
hornhindens overflade et grenformet sår, som med eller uden behandling heler op
og ikke giver anledning til varige synsskader. Ved gentagne infektioner kan der
opstå varige lyse pletter på hornhinden. Senkomplikationer er synstruende
forandringer i hornhinden, der kan ses som en diskusformet grå dybere
beliggende plet.
Den alvorligste følge af virusinfektionen er, at cellerne
inklusivt følenervetrådene i hornhinden går til grunde, og efterfølgende angreb
fra immunsystemet kan betyde, at man bliver blind som følge af den hvidlige
ugennemsigtige hornhinde. Denne tilstand er den hyppigste årsag til
mikrobiologisk foranlediget blindhed i den vestlige verden.
Hvordan behandles virusangreb i
hornhinden?
Behandlingen af det grenformede hornhindesår er øjensalve med et
antiviralt stof aciclovir, som hæmmer virus livsbetingelser. Ved de alvorligere
former anvendes denne øjensalve sammen med binyrebark øjendråber, kunstige
tårer samt med en antiviral tablet. I sjældne tilfælde kan
hornhindetransplantation være nødvendig.
|
Helvedsild (Herpes zoster virus)
Helvedesild (Herpes zoster virus) giver anledning til sygdommene
skoldkopper (variceller) og helvedsild (herpes zoster). Mere end 90 % af den
voksne befolkning har haft variceller som børn med karakteristiske blærer på
huden. Efterfølgende gemmer virus sig i føle-nervebanerne i ansigtet eller
andre steder på kroppen.
Typisk opstår helvedsild (herpes zoster) i de ældre leveår eller
ved svækkelse. Ved sygdom i ansigtets føle-nerver kan øjenregionen angribes og
give anledning til blæredannelser på ansigts- og øjenlågshuden, og specielt kan
ses sår på næsetippen. Udbruddet giver smerter, og der ses forandringer i
binde- og hornhinde, som minder om dem, man finder ved herpes simplex type 1
virus infektion. Behandlingen er stort set også den samme. Sygdommen kan
ledsages af langvarig smertetilstand, som kræver behandling med forskellige
former for smertestillende medicin.
|
Springvorter (Molluscom contaginosum)
Molluscom contaginosum kaldes populært for springvorter og
skyldes poxvirus. Denne virus er ufarlig og angriber typisk børn i 2 - 4 års
alderen. Hvis tilstanden angriber voksne, kan det skyldes, at immunsystemet er
svækket som ved for eksempel HIV infektion, men ikke nødvendigvis. Virus
smitter ved kontakt med andre inficerede mennesker.
Hvad er symtomerne på springvorter (Molluscom
contaginosum)?
Symptomerne er typisk et kronisk let øjenubehag med vandigt
tåreflod. Ved undersøgelse findes vortelignende dannelser på øjenlågshuden, og
bindehinden på bagsiden af øjenlåg kan blive rød og irriteret.
Hvordan behandles springvorter (Molluscom
contaginosum)?
Det typiske forløb er spontan helbredelse, men af og til er det
nødvendigt at fjerne dem kirurgisk.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.03.2008
|
|  |
|