Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Ordbog | Medicin

Resistens

Resistens betyder øget modstandskraft. Inden for sundhedsverdenen taler man tit om resistente bakterier. Dette er et udtryk for, at en stamme af bakterier har udviklet øget modstandskraft overfor typer af antibiotika, læger ellers har kunne bruge til at behandle infektioner med den type bakterier med.

Opdateret: 10. Maj 2022

Hvad er resistens?

Resistens betyder øget modstandskraft. Inden for sundhedsverdenen taler man tit om resistente bakterier. Dette er et udtryk for, at en stamme af bakterier har udviklet øget modstandskraft overfor typer af antibiotika, læger ellers har kunne bruge til at behandle infektioner med den type bakterier med. Dette betyder, at antibiotikaene virker dårligere eller slet ikke.

Hvordan opstår resistens?

Resistens opstår gennem ændringer i cellers DNA. Disse mutationer kan føre til, at en bakterie, der ellers ville kunne blive slået ned af antibiotika, pludselig bliver modstandsdygtig for eksempel ved at udvikle en evne til at uskadeliggøre antibiotika'en. Hvis lægen behandler en person, der er inficeret med sådanne bakterier, vil man kun slå de bakterier ned, som er modtagelige over for antibiotika og efterlade de resistente bakterier, som vokser videre. Denne gruppe af resistente bakterier vil så kunne smitte andre mennesker (for eksempel på et sygehus) og føre til en epidemi med resistente bakterier. Dette gør, at lægerne bliver nødt til at skifte til en ny type antibiotika, som bakterien så igen kan blive resistent overfor, og det kan i sidste ende betyde, at lægerne ikke længere har noget antibiotika tilbage, som virker på bakterien. Disse typer bakterier bliver ofte omtalt som "Superbakterier".

Hvad fører til resistente bakterier?

Flere faktorer øger udviklingen af resistens, blandt andet:

  • Overforbrug af antibiotika i landbruget, dampbrugene og i sundhedsvæsenet.
  • Uundgåelige mutationer hos bakteriestammer.
  • Forkert diagnostik af sygdomme.

Derudover har bakterier evnen til at overføre "DNA-information" til hinanden, således at en bakterie kan overføre sin resistensevne til en anden type bakterie, så den også bliver resistent.

Er resistente bakterier farlige?

Som udgangspunkt er resistente bakterier ikke bedre til at inficere og overleve kampen mod immunforsvaret end ikke-resistente. Det betyder, at de ikke smitter lettere eller gør folk mere syge. En halsbetændelse med stafylokokker og de i medierne meget omtalte resistente stafylokokker MRSA (Meticillin resistente stafylok aureus), der er den samme slags bakterie, gør en lige syg. Problemet er, at hvis man bliver så syg af den resistente type stafylokokker, at det kræver behandling, kan lægerne have svært ved at finde en type antibiotika, der virker på bakterien. Dette er især et problem for børn og ældre, der risikerer at blive mere syg af infektioner end unge og midaldrende.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.