 | |
|
Synes du, folk taler lavt eller utydeligt? Og har du
svært ved at deltage i samtaler, når du er sammen med andre? Så er det på tide
at få din hørelse tjekket. Høreapparater er ikke kun for gamle på plejehjem.
Du ville sikkert få foretaget en synstest med det samme, hvis du
opdagede, at du havde svært ved at se trafikskiltene eller bogstaverne i avisen
tydeligt. Hvis synstesten viste, at du havde behov for briller, ville du straks
købe et smart brillestel. Men ville du være lige så hurtig til at gå til
ørelægen for at få et høreapparat, hvis du hørte dårligt? Næppe. Mange opfatter
nemlig høreapparater som skæmmende store hudfarvede dimser bag ørerne, der
hyler og piber. Høreapparater er kun for gamle mennesker på plejehjem. At få
høreapparat vil du ikke være stolt over på samme måde som dine nye moderigtige
briller.
Ifølge Ture Andersen, der er overlæge på Odense
Universitetshospitals audiologiske afdeling, kan disse fordomme være en del af
forklaringen på, hvorfor mange går rundt og hører dårligt uden at gøre noget
ved det.
|
 |
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Sværere at opdage høretab
Der kan imidlertid også være en anden årsag til, at mange lever
med nedsat hørelse.
"Ofte går der 2-3 år, før man opdager, at man har et høretab.
Man tror længe, at det er andre folk, som mumler eller taler utydeligt. Det er
de andre, der er noget galt med og ikke en selv. Til fester og hvor der er
mange mennesker samlet, irriterer man sig over støjen og tænker ikke på, at der
kan være noget galt med ens hørelse. Det er ofte omgivelserne, der gør
opmærksom på, at man hører dårligt. Der er en stor gruppe mennesker, der burde
have høreapparat, og det gælder inden for alle aldre", siger Ture Andersen.
Han mener, at det nok er lettere at erkende, at der er noget
galt med ens øjne, for det kan jo ikke være typerne i avisen, der er forkerte
hele tiden. Når det gælder hørelse, kan andre mennesker derimod godt tale lavt
eller utydeligt.
|
Isolerer sig
Det første, der sker, når man får nedsat hørelse, er, at man
bliver dårlig til at skelne i selskabsstøj. Det kan være, at man er til et
middagsselskab, hvor der er 10-12 mennesker omkring et spisebord, og man har
svært ved at fokusere på den enkelte stemme, men hører alle stemmerne på én
gang.
Normalt vil man kunne høre én enkelt stemme og trække den ud af
baggrundsstøjen, men har man dårlig hørelse, mister man evnen til at fokusere,
så man hører alle lyde oven i hinanden – tre stemmer lyder som
hønsegårdskavlen, og man kan ikke følge med i en samtale. Det svarer til, at en
normalt hørende lytter til 30 mennesker med kraftig musik i baggrunden", siger
Ture Andersen.
Det næste, der sker, er, at man kommer til at sidde isoleret i
en forsamling, fordi man ikke kan følge med i samtalerne.
"Jeg oplever, at mange af mine patienter får en fornemmelse af,
at andre i selskabelige sammenhænge oplever dem som mutte og uinteresserede,
fordi de ikke er med i samtalerne. Det kan igen gøre, at man begynder at trække
sig fra selskabelighed. Det er meget individuelt, hvor meget nedsat hørelse
betyder. Hvis man for eksempel arbejder i en børnehave eller er
folkeskolelærer, kan det have store konsekvenser ikke at kunne høre børnene."
"Man kan blive meget handicappet af bare et moderat høretab, og
det kan være et langt større handicap end den, der hører normalt, tror. Det
samme høretab opleves forskelligt fra person til person. Stressniveauet stiger,
når man hører dårligt, og i værste tilfælde kan man gå ind i en depression,
hvis ikke man får anskaffet sig et høreapparat", siger Ture Andersen.
|
Moderne høreapparater
Det er ikke til at sige noget bestemt om, hvor dårligt man skal
høre for at få et høreapparat. Man behøver ikke nødvendigvis have et stort
høretab. Når man får problemer med at høre, er der flere mulige veje til et
høreapparat.
Ved at gå til en ørelæge kan man finde ud af, om et høreapparat
vil hjælpe. Man kan også vælge enten at lade sig undersøge på sygehusets
høreklinik eller audiologiske afdeling eller som tredje mulighed at gå direkte
til en privat godkendt forhandler.
Der er store geografiske forskelle på ventetiderne til det
offentliges høreklinikker, så hvis man vil undgå ventetid, kan man vælge at få
høreapparat gennem en privat godkendt forhandler.
Vælger man denne løsning, kan man per 1. januar 2007 få
offentligt tilskud på 5.661 kr. per høreapparat, forudsat at man er blevet
undersøgt af en ørelæge først. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat,
tilpasning, service, garanti og moms. Er apparatet dyrere, må man selv betale
merprisen. Vælger man den offentlige løsning, er apparatet gratis og skal
tilbageleveres efter brug. Der går nogle uger, før man kan hente sit
høreapparat og få det indstillet samt modtage instruktion i betjeningen.
"Et høreapparat kan ikke kompensere for alle problemer med at
høre, men det kan give stort set normal hørelse under rolige
kommunikationsforhold. Jo mere baggrundsstøj, desto sværere bliver det for
apparatet at fungere tilfredsstillende. Det er vigtigt for de pårørende at
forstå, at man stadig har nedsat hørelse, selv om man får et super avanceret
høreapparat", fortæller Ture Andersen.
|
|
|
Hvor mange har høreapparat?
Der findes ingen statistikker på, hvor mange der har
høreapparat. I den danske befolkning antager man, at 200.000-300.000 har
høreapparat, og at yderligere 500.000 vil have glæde af et høreapparat. Man
regner med at halvdelen af alle kvinder og mænd over 70 år har brug for et
høreapparat.
|
|
|
Skal jeg have høreapparat?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er det på tide at få
tjekket din hørelse:
-
Har du problemer med at høre, hvad der siges, når flere
mennesker er sammen? Test dig selv: Hvis du for eksempel er sammen med seks
andre mennesker omkring et bord, kan du høre, hvad personen lige over for dig
siger til dig – men du kan ikke høre, hvad der indirekte bliver sagt rundt om
bordet. Er det sådan, du oplever det?
-
Lyt til din ægtefælle og din omgangskreds. Har nogen af dem
sagt til dig, at du hører dårligt? Beder du dem ofte gentage det, de siger?
|
Hjælp dig selv, hvis du har nedsat hørelse
-
Gør andre opmærksom på, at du har nedsat hørelse, og at du har
behov for, at de taler tydeligt og ser på dig imens. Gør for eksempel som den
friske kvinde på 90 år, der valgte at få et høreapparat i knaldrød – ikke kun
fordi det passede til hendes tøj, men også for at folk skulle se, at de skulle
tage hensyn til hende.
-
Læs mere om høretab og hvordan du får høreapparat på
.
|
Generelt om høreapparater
-
Høreapparater findes i to typer: Et, der sidder inde i øret, og
et, der sidder bag øret. Mange tror, at apparaterne bag øret er gammeldags, men
sådan er det ikke. De allernyeste er faktisk dem, der placeres bag øret med
lille diskret slange ind i øret.
-
Høreapparater laves hele tiden mindre og bliver mere diskrete.
De kan ikke ses fra siden eller forfra.
-
Høreapparater holder generelt 4-6 år, før de skal udskiftes.
|
Hylende høreapparater er en myte
Peter Ladischensky, Oticon A/S:
"I dag har vi så god teknologi, at høreapparater ikke hyler, når
de er tilpasset. Er man for eksempel fyldt 50 år og har et begyndende høretab,
kan man få høreapparater så små, at de ikke kun er behagelige at have på, men
de kan heller ikke ses. De er diskrete, næsten ipod-agtige, og kan fås i mange
farver.”
Ture Andersen, overlæge på Odense
Universitetshospitals audiologiske afdeling:
”For 20 år siden var det en udbredt opfattelse, at høreapparater
piber og hyler ved høje lyde, men i dag har de en antipibefunktion og kan lige
så meget som en computer. Et høreapparat kan analysere menneskestemmer og har
retningsmikrofon, så man får forstærket den direkte lyd i stedet for
baggrundsstøjen. Når apparatet registrerer høje menneskestemmer, skruer det
lidt ned, så man ikke selv behøver at regulere lydstyrken.”
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.07.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
