 | |
Af Mikkel Holmelund, speciallæge
i øre-næse-halssygdomme
|
Hvad er en høreprøve?
Der findes flere forskellige typer af høreprøver. Nogle prøver
kræver at den person, der bliver undersøgt, medvirker aktivt, mens andre er
automatiske. Nogle prøver viser, om et høretab skyldes problemer i mellemøret,
mens andre viser, om høretabet findes i det indre øre eller i hørenerven. Nogle
er ganske simple, mens andre kræver meget avanceret elektronisk udstyr.
Der bliver foretaget over 300.000 høreprøver i Danmark om året.
For eksempel får alle nyfødte børn foretaget en høreprøve kort efter fødslen,
ligesom alle skolebørn får foretaget en høreprøve ved skolestart. Høreprøver
anvendes også som led i behandlingen af øresygdomme og som led i behandling med
høreapparat.
|
Hvilke undersøgelser foretager man?
-
Hørescreening
-
Børnehøreprøver
-
Hviske-, talestemmeprøve og stemmegaffelprøve
-
Tonehøreprøve
-
Talehøreprøve
-
Måling af mellemøretryk (tympanometri)
-
Hjernestammehøreprøve
|
Hvorfor og hvordan foretages undersøgelserne?
Hørescreening
Hørescreening er en undersøgelse, som man siden 1. januar
2005, har tilbudt alle nyfødte børn. Undersøgelsen bliver foretaget for at
undersøge funktionen af det indre øre og dermed udelukke medfødt døvhed på det
ene eller begge ører. Undersøgelse tager kun få minutter og medfører ikke
ubehag for barnet.
Undersøgelsen er automatiseret og foretages med et lille
elektronisk apparat, som udsender svage kliklyde. Kliklydene bliver overført
til barnets øre via en lille blød prop, som man placerer i øregangen.
Undersøgelsen er en del af de rutineundersøgelser, barnet får foretaget på
sygehuset i løbet af de første uger efter fødslen. De fleste praktiserende
øre-næse-halslæger råder over lignende udstyr.
Børnehøreprøver
Børnehøreprøver anvender man til at undersøge hørelsen hos
mindre børn (under 3-4 år), som ikke endnu kan medvirke til almindelige
høreprøver. Høreprøverne har karakter af leg og består i observationer af
børnenes reaktioner på forskellige lyde. Undersøgelserne bliver foretaget af
praktiserende øre-næse-halslæger og på sygehusenes høreklinikker.
Hviske- og talestemmeprøve
Hviske- og talestemmeprøve er simple undersøgelser, der
foretages uden teknisk udstyr. De giver et skøn over hørelsen. Man udfører
undersøgelserne ved at hviske og tale en række prøveord i forskellig afstand
fra test-personen. Ved derudover at anvende en stemmegaffel, kan man ofte
afgøre, om høretabet er lokaliseret til mellemøret eller det indre øre.
Undersøgelserne bliver foretaget af praktiserende læger og praktiserende
øre-næse-halslæger eller deres hjælpepersonale.
Tonehøreprøve
Tonehøreprøve bruger man til at fastlægge høretærsklen. Det
vil i praksis sige den laveste lydstyrke, man kan høre. Man undersøger hørelsen
ved forskellige toner i bas-, mellemtone- og diskantfrekvenserne. Prøven kaldes
i daglig tale blot høreprøve. Tonehøreprøven kan oftest skelne mellem, om
hørelidelsen er lokaliseret i mellemøret eller i det indre øre. Den bruges både
til at diagnosticere hørelidelser, til at kontrollere resultatet af ørekirurgi
og til at indstille (tilpasse) høreapparater. Undersøgelserne bliver foretaget
af praktiserende øre-næse-halslæger og på sygehusenes
høreklinikker.
Talehøreprøve
Talehøreprøve viser skelneevnen for ord. Hvis man har en
dårlig skelneev-ne har man således svært ved at skelne ordene fra hinanden
uanset hvor højt man hører dem. Hørelidelser i det indre øre medfører ofte, at
skelneevnen falder, og det gælder i endnu højere grad, når der er
baggrundsstøj. Talehøreprøven bruger man til at diagnosticere hørelidelser og
til at vurdere, om man vil have glæde af høreapparatbehandling. Undersøgelserne
bliver foretaget af praktiserende øre-næse-halslæger og på sygehusenes
høreklinikker.
Måling af mellemøretryk
Måling af mellemøretryk bruger man til at undersøge forholdene
i mellemøret. Man får således indtryk af, om der er luft (normalt) eller væske
(unormalt) i mellemøret. Væske i mellemøret medfører nedsat hørelse, da
trommehindens og øreknoglernes svingninger bliver hæmmet. Undersøgelserne
bliver foretaget af praktiserende læger, praktiserende øre-næse-halslæger og på
sygehusenes høreklinikker.
Hjernestammehøreprøve
Hjernestammehøreprøve er en avanceret elektronisk måling af
hørelsen og bruges til personer, der ikke kan eller vil samarbejde. Man bruger
således undersøgelsen til at fastlægge høretærsklen hos mindre børn og demente,
hvor andre undersøgelser ikke slår til. De bruges desuden på voksne til at
undersøge, om et høretab er lokaliseret til det indre øre eller hørenerven.
Undersøgelserne bliver foretaget af praktiserende øre-næse-halslæger og på
sygehusenes høreklinikker.
|
Hvad bruges høreprøver til?
Når man finder et høretab, bruges resultatet af høreprøven til
at beslutte, om høretabet kan behandles. Graden af hørenedsættelse hos børn med
væske i mellemøret er for eksempel en vigtig faktor, før man beslutter at
behandle med dræn. Høreprøven kan også afsløre, om en hørenedsættelse bedst kan
behandles med operation eller høreapparatbehandling.
|
Hvad kan man selv gøre?
De almindeligste årsager til, at folk ønsker at få undersøgt
hørelsen, er:
-
pludselige høretab i forbindelse med forkølelse
-
tiltagende høreproblemer i sociale og arbejdsmæssige
sammenhænge
-
omgivelserne gør opmærksom på, at man har et
høreproblem
Hvis høretabet indtræder ganske langsomt, opdager man det ofte
først, når høretabet er blevet ganske udtalt. Hos mindre børn kan det være
svært at opdage en hørenedsættelse, men vær opmærksom på, at stagnerende
sprogudvikling, brug af tegn, hyppige mellemørebetændelser, urolig søvn og
irritabilitet kan være tegn på væske i mellemøret og dermed hørenedsættelse.
Man bør straks søge ørelæge, hvis man får et akut indsættende
høretab eller, hvis hørenedsættelsen er ledsaget af andre symptomer, som for
eksempel kraftig øresusen og svimmelhed. Det gælder også hørenedsættelse ved
skader, for eksempel på grund af fremmedlegemer i øret eller trykpåvirkning
under flyvning og dykning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 09.02.2010
|
| |
|
Projekt uge 2010! 
