 | |
| Hormoner i overgangsalderen - skal/skal ikke? |
|
|
Af Sven Skouby, overlæge,
professor, dr.med., speciallæge i gynækologi og obstetrik
|
10 spørgsmål om hormonbehandling
Rigtig mange kvinder er i tvivl om, hvorvidt de skal vælge at
blive behandlet med hormoner i forbindelse med overgangsalderen eller ej. Vi
har samlet 10 spørgsmål om hormonbehandling og stillet dem til overlæge Sven
Skouby. Læs, hvad han svarer her.
1. Hvilke og hvor store gener skal man have, før man
søger behandling med hormoner?
Det er individuelt, hvor store gener og hvilke (hede-svedeture,
humørpåvirkning, søvnløshed etc.), man som kvinde vil acceptere eller i modsat
fald søger behandling for. Der findes ingen ”standard”- skemaer, som man kan
udfylde for at vurdere, om der er behov for behandling, men der findes
gennemarbejdede skemaer, som kvinder selv kan udfylde til vurdering af effekten
af hormoner på overgangsaldersymptomerne (visuel analogskala= VAS). Skemaerne
kan i nogen grad også bruges til at vurdere om de gener, der primært er til
stede, repræsenterer typiske symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Den
individuelle vurdering af, om der er behov for behandling bør foretages i
samråd med læge på baggrund af genernes sværhedsgrad og de eksisterende
behandlingsmuligheder. Denne diskussion finder oftest sted, når blødningerne
bliver uregelmæssige op til menopausen, eller i det første år efter de er
ophørt. Her er generne nemlig størst.
2. Hvad bør jeg tænke over, hvis jeg overvejer
hormonbehandling?
De tanker kvinden gør sig før beslutning handler som regel om:
Hvor kraftige bliver generne? Hvor længe vil de vare? Er der alternativ til
hormonbehandling? Har jeg særlig risiko for bivirkninger?
3. Er der flere fordele end ulemper ved at tage
hormoner?
Det er samtalen med lægen, der skal afgøre, om der er flere
fordele end ulemper ved at tage hormonerne. Og det er netop en individuel
vurdering. Er der kun sparsomme gener, kan livsstilsændringer ved motion, yoga
eller anden meditation måske afhjælpe nogle af de humørmæssige og energimæssige
forandringer, der ses i forbindelse med overgangsalder. Er der særlige risici
for eksempel en tidligere blodprop, bør man afstå for hormonbehandling. Hvis
man altid har været sund og rask, men har udtalte gener, kan start på
hormonbehandling vise sig som en stor fordel og er som regel uden mærkbar
bivirkning.
4. Skal jeg være bange for hormoner med henblik på
risikoen for kræft?
Brystkræftsrisikoen er oftest det, der får kvinder til at afstå
fra hormonbehandling. De nyeste undersøgelser viser, at 5 års hormonbehandling
eller mere øger risikoen. Herhjemme får cirka 3000 kvinder årligt
diagnosticeret brystkræft. Hormonbehandlingen kan forklare cirka 15 af disse
nye tilfælde. Hvis man ser det over et helt liv, øges risikoen for brystkræft
fra 10 % til 10,1 % hvis man har fået hormonbehandling i mere end 5 år. Det vil
sige, at ud af 100 kvinder, der ikke har været i hormonbehandling, vil 10 %
udvikle brystkræft. Blandt kvinder der har gennemgået hormonbehandling i mere
end 5 år vil 10,1 % udvikle brystkræft. Det vil sige, at 0,1 procent flere
kvinder vil udvikle brystkræft som følge af hormonbehandling set over et helt
liv.
Kræft i livmoderen kan forebygges helt ved valg af den rette
hormonsammensætning. Øget risiko for kræft i æggestokkene er fortsat
omdiskuteret. Til gengæld nedsætter hormonbehandling risikoen for kræft i
mavetarmsystemet.
Hormonbehandling, der foregår i under 5 år, ikke ses i
kræftstatistikken.
5. Bør jeg være forsigtig med hormoner, hvis jeg selv
eller nogen i min familie har haft hjertekarsygdom eller
kræft?
Hvis man selv har haft en veneblodprop eller blodprop i hjertet,
bør man afstå fra hormonbehandling. Det samme gælder, hvis man har en dårligt
reguleret blodtryksforhøjelse eller tidligere blodprop i hjernen. Hvis der er
1. grads slægtninge med brystkræft (Det vil sige forældre eller søskende), skal
den arvelige risiko lægges sammen med den risiko, som behandlingen indebærer i
sig selv. En 1. grads slægtning giver sjældent anledning til, at man fraråder
hormonbehandling i en kortere periode (det vil sige i mindre end 5
år).
6. Bør jeg undlade at få hormonbehandling, hvis jeg
ryger?
Rygning nedsætter hormonmængden, der cirkulerer i kroppen. Hvis
rygere får hormoner i tablet-form vil de omdannes til et ikke-aktivt stof i
leveren. Hos rygere kan det derfor være en fordel at give hormoner som
plasterbehandling, fordi det optages direkte gennem huden (og dermed undgår
passage i leveren). Hvis man starter på hormonbehandling er det dog en god
anledning til at forsøge at holde op med at ryge på grund af den massive
skadelige effekt rygningen har på kredsløb og knogleafkalkning.
7. Yder hormonbehandling en vis beskyttelse mod
hjerte-kar-sygdomme?
Generelt yder hormonbehandling ingen beskyttelse mod
hjertekarsygdomme. Der er dog holdepunkt for, at effekten af hormoner kan være
gavnlig for kredsløbet hos kvinder, der går meget tidligt i overgangsalder,
eller som får behandling umiddelbart efter den naturlige menopause som ca. 50
årig. Hos ældre kvinder og kvinder, der allerede har hjertekarsygdom for
eksempel forhøjet blodtryk eller diabetes kan hormonbehandling øge risikoen for
blodpropper. Uanset alder, øger hormonbehandling risiko for
veneblodpropper.
8. Yder hormonbehandling en vis beskyttelse mod
knogleskørhed eller er det bedre at indtage kalk og
D-vitamin?
Hormonbehandling giver god forebyggelse mod afkalkning af
knogler. Hormonbehandling anbefales imidlertid ikke som primær behandling af
knogleskørhed, idet det er tvivlsomt om kortere tids behandling (i mindre end 5
år) efter menopausen vil påvirke risikoen for knoglebrud. Brud pga osteoporose
ses nemlig oftets efter 70-års alderen.
9. Er der nogle alternative behandlingsformer til
hormonbehandling?
Udover livsstilsændring som nævnt under spørgsmål 3., findes der
adskillelige alternative tilbud med naturprodukter. Kun få produkter er
imidlertid testet i forhold til placebo (uvirksom behandling) eller over for
hormonbehandling. Sammenfattende viser foreliggende undersøgelser ingen fordele
af naturprodukter i forhold til placebo og ringere effekt end ved
hormonbehandling.
10. Bør man kun tage hormoner i en begrænset periode?
Lægemiddelstyrelsen anbefaler hormonbehandling i så kort tid som
mulig, det vil sige i den periode hvor de klimakterielle gener er mest udtalte.
Desværre kan man hos den enkelte kvinde ikke forudse, hvor lang tid symptomerne
vil være til stede, men generelt er behovet for behandling mindre end 5 år.
Behandlingen gives netop individuelt ud fra en vurdering af kvindens fordele og
ulemper ved behandlingen. I dag starter man med en så lav hormondosis som
muligt. Yderligere er det ofte muligt at nedtrappe dosis i løbet af
behandlingsperioden. Enkelte kvinder vil have behov for behandling udover 5 år.
Med anvendelses af lavdosisprincippet og udnyttelse af de forskellige
administrationsformer (tablet, plaster, lokalt) vil dette normalt også være
både muligt og sikkert.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 03.07.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
