 |  |
Af Jens Fromholt
Larsen, kirurg Ph.d. og overlæge
|
Farlig fedme
Overvægt og fedme er blevet et af de største sundhedsproblemer i
verden og har også ramt Danmark. Sundhedsstyrelsen definerer fedme som en
tilstand, hvor mængden af fedt er forøget i en sådan grad, at det har
konsekvenser for helbredet, hvilket er årsagen til, at fedme udgør et
sundhedsproblem. Fedme opstår, når der over længere tid indtages mere energi,
end der forbruges. I praksis anvendes body mass index (BMI) til at klassificere
overvægt og fedme. BMI beregnes ud fra formlen kropsvægt i kg divideret med
højden x højde i meter. En person, der for eksempel vejer 120 kg og er 1,79 m
høj, har et BMI på 120/(1,79x1,179) = 37. Beregn dit BMI her.
Risiko for udvikling af fedmerelaterede sygdomme som type
2-diabetes og hjertekarsygdomme afhænger af graden af overvægt: jo højere BMI,
jo større risiko for følgesygdomme samt antallet af år, kroppen har været
belastet af de ekstra kilo. Fedtfordelingen har også betydning for risiko for
udvikling af følgesygdomme. Således er det mest farligt at have fedtet siddende
i mavehulen – den såkaldte abdominal fedme, som er den typiske mandlige form
for fedme, ”æbleformen”, i modsætning til den
kvindelige form for fedme, ”pæreformen”, hvor fedtvævet mest sidder på hofte,
sæde og lår.Test din form her.
| Klassifikation | BMI
kg/m² | Risiko for
følgesygdomme |
| Undervægt | Mindre end
18,5 | . |
| Normal vægt | 18,5 –
24,9 | Middel |
| Overvægt | 25 –
29,9 | Forhøjet |
| Fedme klasse I | 30 –
34,9 | Moderat forhøjet |
| Fedme klasse II | 35 –
39,9 | Svært forhøjet |
| Fedme klasse III | Større
end 40 | Meget svært forhøjet |
Kilde: The International Obesity Task
Force/WHO
|
Livsstilsændringer – den almindelige behandling af
overvægt
Hjørnestenene i den almindelige behandling af overvægt er
livsstilsændringer, kostomlægning fra fedt- og sukkerrig kost til fiberrig,
sukker og fedtfattig kost, der indtages som små, hyppige måltider. Vægttab, der
skal bibeholdes, kræver livslange ændringer i livsstil, det vil sige sunde
kostvaner og øget fysisk aktivitet, hvilk
et i sig selv er en stor udfordring.
Livsstilsændringer indebærer, at man ændrer mængde,
sammensætning og tilberedning af kosten samt håndtering af risikosituationer
(fester, middage m.m.). Ændring af livsstil handler desuden om bearbejdelse af
psykologiske og sociale forhold. Imidlertid viser videnskabelige studier, at
det typisk kun lykkes svært overvægtige personer at tabe sig i et beskedent
omfang over længere tid, det vil sige mere end ét år.
Diætbehandling har til formål at bedsætte kalorieindtaget,
således at kroppen kommer i energiunderskud. Nogle former for diæt kan
resultere i et vægttab på ½-1 kg per uge. Størrelsen af vægttabet afhænger af
mange faktorer, såsom hvor meget man vejer til at starte med, alder, køn og
diætens sammensætning. Således kan opnås stort vægttab ved at anvende såkaldte
pulverkure, VLCD (very low-calorie diet), der sikrer et tilstrækkeligt indhold
af vitaminer, sporstoffer og proteiner. Desværre har man dårlig erfaring med
behandlinger, hvor der er fokus på ændring af den svært overvægtiges adfærd
kombineret med diæter, idet der sjældent opnås blivende vægttab, blandt
overvægtige med BMI over 35 . Således vil 50- 60 procent være tilbage på, eller
over, udgangsvægten efter et til to år, mens det vil være tilfældet for 90
procent af personerne efter fire til fem år.
Årsagen til dette er ikke kendt i detaljer, men en forklaring
kan være fysiologiske mekanismer, der træder i kraft for at modvirke et
vægttab. Det vil sige, at kroppen prøver at søge tilbage til den højeste vægt
som et slags urinstinkt, som har til formål at sikre kroppens ernæringsdepoter
mod madknappe tider. Men også psykologiske mekanismer som for eksempel tryghed
ved gamle vaner og en identitet som overvægtig spiller en stor rolle. For at et
vægttab kan lykkes, er det derfor vigtigt, at man får støtte og hjælp til at
fastholde ændringer i sin livsstil som for eksempel
sunde kostvaner og
øget fysisk
aktivitet.
|
Medicinsk behandling af overvægt
Man kan blive tilbudt medicinsk behandling, hvis ens BMI er
større end 30, eller hvis man har en følgesygdom til overvægten og et BMI, der
er større end 27. Desuden kan man i dag købe slankepiller i håndkøb, som dog
har en svagere virkning end den receptpligtige slankemedicin, som lægen kan
udskrive.
Medicinsk behandling af fedme kan ikke stå alene, men skal ses
som et supplement til livsstilsændringer. De stoffer, som anvendes, har meget
forskellige virkninger. De kan:
-
nedsætte appetitten,
-
øge energiomsætningen
-
nedsætte optagelsen af ernæringsstoffer fra tarmen.
Generelt opnås et vægttab på 3-5 kg over ét år med medicinsk
behandling som supplement til livsstilsændringer. Alle hidtil anvendte
lægemidler til behandling af fedme har været og er forbundet med forskellige
bivirkninger, afhængigt af virkningsmekanismen. Den appetithæmmende medicin
medfører ofte kvalme, mens medicin, der hæmmer optagelsen af fedt fra tarmen,
kan medføre diarré. Bivirkninger, som kan være så udtalte, at behandlingen
stoppes. Lægges dertil, at vægten stiger, når behandlingen ophører, udgør den
medicinske behandling aktuelt ikke nogen stor plads i en langvarig – livslang –
behandling af fedme. Der arbejdes aktuelt intenst med udvikling af nye stoffer,
som er mere effektive og med en lavere bivirkningsprofil, og man må derfor
forudse, at der inden for de kommende 10-15 år kommer ny og bedre medicin på
markedet.
|
Kirurgisk behandling af overvægt
De første mave-tarmkirurgiske indgreb mod fedme blev foretaget
allerede i 1950’erne, hvor man observerede varigt vægttab hos patienter, som
var blevet opereret for mavesår eller havde fået fjernet dele af tyndtarmen.
Imidlertid var de første fedmeoperationer forbundet med mange komplikationer og
bivirkninger. Belært af fortidens erfaringer er der nu udviklet mere skånsomme
metoder, som har få bivirkninger, og hvor langtidsresultater har vist, at
operationerne medfører vedvarende vægttab og forbedret livskvalitet, reducerer
følgesygdommene (specielt
type 2 diabetes samt
hjertekarsygdomme),
medfører reduceret forekomst af kræft og nedsætter dødeligheden. Fedmekirurgi
er sidste led i en lang behandlingsrække, og følgende kriterier skal være
opfyldt for at blive indstillet til operation:
-
BMI større end 40
-
BMI større end 35 samt type 2 diabetes eller
hjertekarsygdomme
-
Aldersgrænse: 18 – 60 (65) år.
-
Varigt vægttab har ikke kunnet opnås ved andre anvendte
ikke-kirurgiske behandlinger.
-
Der må ikke være kirurgiske, medicinske eller psykiatriske
problemstillinger, som taler imod en operation, så som sygdomme i, eller
tidligere større operationer på spiserør, mavesæk, tyndtarm eller lever, svære
hjerte-lungesymptomer, problemer ved lokal eller fuld bedøvelse, alkohol- eller
medicinmisbrug samt sværere psykiatriske sygdomme eller
spiseforstyrrelser.
|
To typer operationer
I Danmark tilbydes to operationstyper, laparoskopisk gastrisk
bypass og laparoskopisk banding, hvor især laparoskopisk gastrisk bypass har
vundet indpas.
Laparoskopisk gastrisk bypass virker på tre
måder : 1) Begrænser fødeindtagelsen. 2) Begrænser fødevalget, idet sukker og
fedt medfører ubehag, mavesmerter og svimmelhed. 3) Begrænser optagelsen af
føden. Ved Laparoskopisk gastrisk bypass formindskes mavesækken ved at lede den
indtagne mad udenom den store mavesæk og den øverste del af tyndtarmen. Det
medfører hurtig mæthed og nedsat optagelse af føden. Efter operationen er det
nødvendigt at indtage et tilskud af vitaminer, jern og kalk.
Der er få bivirkninger ved operationen. Dog kan man opleve
træthed, løs mave,mavesmerter ved indtagelse af fed mad, forbigående hårdtab og
.utilpashed ved indtagelse af sukker holdige spiser og drikke. Der kan optræde
komplikationer efter bypass operationer, men heldigvis er det sjældent, mindre
end to procent
Fordelen ved operationen er nedsat type 2- sukkersyge og
hjerte-kar-sygdomme. Deuden opnås der typisk et vægttab på 60-70 procent af
overvægten. Vægttabet indtræder typisk i løbet af ét år, men der kan ske en
lille vægtstigning på gennemsnitlig 10 procent af udgangsvægten i løbet af de
efterfølgende 10-15 år. Derfor er det vigtigt at udnytte den øgede bevægelighed
og energi, som følger med vægttabet til at dyrke mere motion for at undgå
vægtstigningen.
Laparoskopisk banding med justerbar
silikonebånd virker på to måder: 1) Begrænser fødeindtagelsen. 2) øger
mæthedsfornemmelsen. Ved laparoskopisk banding er princippet at afsnøre den
øverste del af mavesækken med et justerbart silikonebånd. Det medfører hurtig
mæthed, og at fødeindtagelsen bliver begrænset til små måltider. Båndet kan
reguleres ved indsprøjtning af saltvand via en lille kapsel, som monteres i
underhuden. Indgrebet er simpelt at udføre, og båndet kan fjernes, hvilket dog
kun foretages undtagelsesvist, idet det straks vil medføre vægtstigning.
Indgrebet er relativt ufarligt for patienten, men desværre er
der mange som på længere sigt ikke accepterer de ændrede spisevaner, som er
nødvendige for, at båndet virker, hvilket resulterer i vægtstigning og dårlig
livskvalitet. Mange overvægtige ønsker derfor efter nogle år at få båndet
fjernet, hvilket altid medfører hurtig vægtstigning..
Gastrisk banding kræver meget af patienterne, som skal være
indstillet på at omlægge kostvanerne til seks små måltider dagligt og være
indstillet på at bruge op til ½ time per måltid.. Overholdes retningslinjerne
for, hvem der bør få tilbudt operationen, kan patienterne forvente at tabe
40-50 procent af overvægten.
Fedmeoperationer kan ikke stå alene, men bør altid følges af
livsstilsændringer med omlægning af
kostvanerne og
øget
motion.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.05.2009
|
|  |
|