 | |
| Hjælp dit overvægtige barn |
|
|
|
Overvægt hos børn er et stadigt stigende problem med
store konsekvenser for barnets trivsel og sundhed. Hvorfor bliver flere og
flere børn overvægtige, og hvad kan vi gøre ved det? Har vi gode nok
behandlingstilbud? Det har vi spurgt børnelæge Jens-Christian Holm og professor
i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen om.
I de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge
tredoblet i Danmark. Det anslås, at omkring 160.000 danske børn og unge vejer
for meget, heraf er cirka 60.000 svært overvægtige. Overvægt hos børn og unge
er en epidemi både i Danmark og på verdensplan. I perioden fra 1995 til
2000-2002 er 40.000 flere danske børn og unge i alderen 4-18 år blevet
overvægtige, og udviklingen fortsætter, hvis ikke der gøres noget drastisk,
mener børnelæge og forskningsleder Jens-Christian Holm ved Enheden for
overvægtige børn og unge på Børneafdelingen på Holbæk hospital og professor i
børneernæring Kim Fleischer Michaelsen ved Københavns Universitet.
Vores samfund er befordrende for
fedme, mener de to eksperter, fordi vi
har en overflod af mad og kan spise på alle tider af døgnet, hvor man i gamle
dage kun spiste til måltiderne og ikke indtog de store mængder sukker og fedt,
som børn og unge gør i dag. Vi spiser også større portioner, og børn og unge
bevæger sig mindre end tidligere.
- Fra helt små køres børnene rundt af forældrene først i
klapvogn og siden i bil overalt. At nogle børn bliver tykke, skyldes den måde,
vi har indrettet os på, men også gener. Der er også en helt klar sammenhæng
mellem tykke forældre og tykke børn, siger Kim Fleischer
Michaelsen.
|
Store konsekvenser
- Flere undersøgelser viser, at overvægtige børn og unge har det
psykisk meget dårligt. Tykke børn og unge bliver mobbet og ydmyget. De bliver
ensomme og søger tryghed og fred hjemme ved computeren – ofte med slik og søde
sager. Deres selvværd og selvtillid lider så kraftigt, at deres livskvalitet er
på højde med børn, som bliver behandlet for kræft. De har også en øget tendens
til
depression, siger
Jens-Christian Holm.
Overvægtige børn og unge bringer oftest overvægten med sig ind i
voksenlivet og risikerer dermed at få adskillige fysiske gener og alvorlige
sygdomme som voksne. Op til 50 % af alle overvægtige har
forhøjet blodtryk
eller begyndende forhøjet blodtryk – 20-25 % har betydeligt forhøjet blodtryk.
Efter 20-30 år risikerer den overvægtige at få
hjerte-, kar- og
nyresygdomme. Ud over forhøjet kolesterol og risiko for
type 2 diabetes er
der en øget tendens til fedt i leveren samt en lang række sygdomme, som ikke
kun forringer livskvaliteten, men også forkorter livet.
- Fedtlever er en overset tilstand og den næst hyppigste årsag
til levertransplantation i USA. For nylig er man blevet opmærksom på, at en del
leversvigt skyldes fedtlever, og det kan man dø af. Har man lidt af overvægt i
længere tid, er der øget risiko for 15 forskellige kræftformer alt efter køn –
hos mænd især
kræft i spiserør,
tyktarm,
nyre og
skjoldbruskkirtel, og hos kvinder især kræft i galdeblære, spiserør og nyre,
forklarer Jens-Christian Holm.
|
Behandlingstilbud
Der gøres langt fra nok, når det gælder om at hjælpe børn og
unge med deres overvægt, mener Jens-Christian Holm og Kim Fleischer Michaelsen.
I dag er der store forskelle på den offentlige indsats, og der mangler
opfølgning, når den overvægtige har været igennem en kortere
behandling.
- Efter kommunalreformen er det kommunernes ansvar, men man har
ikke gjort sig klart, hvor stort problemet er. Kommunerne er ikke skolet til at
finde og behandle alvorlige komplikationer, og man har ikke kapacitet til at
varetage den nødvendige behandling. Kommunen kan typisk søge op til fire
millioner kroner gennem satspuljeprojektordninger og give tilbud til børn og
unge i to til tre år, men herefter er det intet tilbud. Jeg mener, at det er
særdeles uhensigtsmæssigt at sætte en behandling i værk, som bliver afbrudt,
siger Jens-Christian Holm.
Ifølge Jens-Christian Holm behandler omkring 10 af landets
sygehusbørneafdelinger overvægtige børn, men det dækker langt fra behovet.
Herudover findes der Julemærkehjem, Ebletoft kurcenter og forskellige
fitnesscentre, der hjælper børn til vægttab. Jens-Christian Holm har i 2007
etableret en enhed for overvægtige børn og unge på børneafdelingen på Holbæk
Hospital. Her kommer børn og unge fra hele landet efter henvisning fra deres
praktiserende læge til behandling og opfølgning af børnelæger, diætister,
psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker.
Forældrene får udleveret en plan på 12-16 punkter i den første
kontakt, som familien skal forsøge at ændre.
- Hele familiens livsstil bliver endevendt baseret på
amerikanske og internationale anbefalinger, så alt der kan have indflydelse på
barnets vægt bliver taget i betragtning – lige fra kost, motion, sengetider til
lommepenge, der går til slik. Vi har meget gode resultater, og børnene bliver
efter kort tid meget mere tilfredse, siger Jens-Christian Holm.
I 2008 kom 350 børn i behandling med et vægttab hos alle på nær
cirka 10 procent og med en drop-ud-rate på kun syv til otte procent.
Udenlandske studier viser, at 50-80 procent normalt falder fra. Tilbuddet er
permanent, og patienterne kan gå der, så længe de har behov – nogle er i
behandling barnealderen ud.
- Vi siger ikke nej til nogen, selvom vi har mange børn i
behandling. Vores patienter er fra 4 år til 20 år med en gennemsnitsalder på 12
år, og mange har været overset og ubehandlet. Vi samarbejder med Steno Diabetes
Centeret, Statens Serum Institut, Julemærkehjemmene og kommuner i regionen. Vi
har udviklet en database, hvor alt bliver målt og registreret, fortæller
Jens-Christian Holm.
|
Forældrenes ansvar
Hvis man ønsker at få sit overvægtige barn i behandling, kan man
få en henvisning fra sin praktiserende læge, skolelægen eller kommunelægen.
Barnet behøver ikke være svært overvægtig for at komme i behandling. Hvad kan
man så selv gøre som forældre til et overvægtigt barn? Forældre kan gøre meget,
mener de to eksperter ved altid at have frugt og grønt tilgængeligt hjemme og
sørge for, at deres barn får en sund kost. Og så gælder det om at huske på, at
det er forældrenes ansvar, at barnet lever sundt – ikke barnets. Det er også
forældrenes ansvar at sørge for, at barnet ikke dagligt får sodavand og slik.
- De første par leveår sætter man ikke et buttet barn på
slankekur, men hvis man kan se, at ens barn allerede som helt lille er meget
buttet, er der grund til at være ekstra opmærksom på, at barnet får en sund
livsstil. Støt og hjælp barnet med en sund livsstil, og sørg for at det er hele
familien, der lever sundt. Det skal ikke være barnet, der skal på en speciel
kur, siger Kim Fleischer Michaelsen.
Det kan være svært at erkende, at ens barn er overvægtigt, og
mange forældre opfatter det bare som hvalpefedt. Så det gælder om at være ærlig
over for sig selv. Ved de forskellige sundhedsundersøgelser fra to til fem år
har den praktiserende læge også et ansvar for at holde øje med væksten.
Begynder vægten at gå opad, skal lægen tage en livsstilssamtale med
forældrene.
- Det er især vigtigt i alderen to til fem år, for vi ser mange
overvægtige børn ved skolestart, og jo ældre barnet bliver, desto mere psykisk
ubehag vil det opleve, og desto sværere vil det have ved at tabe sig, siger Kim
Fleischer Michaelsen.
|
| Gode
råd: |
| • Følg de officielle 8 kostråd – Spis 6 stykker
frugt og grønt om dagen, spis fisk flere gange om ugen. Spis kartofler, ris,
pasta og brød og mindst 40-60 gram fuldkorn hver dag for børn og mindst 75 gram
for voksne, spar på sukker og animalsk fedt. Sluk tørsten i vand. Spis varieret
og bevar normalvægten. Sørg for, at barnet er fysisk aktivt mindst 1 time om
dagen. Som voksen bør man være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen.
|
| • Se på, hvad du selv gør som forælder, for du er barnets
rollemodel. |
| • Vær bevidst om, hvad du giver dit barn at spise
og drikke – sørg for at det gælder hele familien. |
| • Vær også
en rollemodel, når det gælder motion. |
| • Begræns tv-kiggeriet
og passive computerspil – få mere bevægelse ind i dit barns hverdag.
|
|
| Øget risiko for
sygdomme... |
| Listen er lang over de fysiske plager og
sygdomme, som barnet vil få som voksen, hvis ikke overvægten bekæmpes. Her er
et udpluk: |
| • Forhøjet blodtryk |
| • Forhøjet
kolesterol |
| • Type 2 sukkersyge |
| •
Fedtlever |
| •
Metabolisk syndrom
(en samlebetegnelse for ovennævnte) |
| • Gastrointeresignale
refluks (problemer med at holde mad og væske i mavesækken, så det stiger op i
spiserøret) |
| • For kvinder også
Polycystisk ovariesyndrom, problemer
med menstruation og øget tendens til mandlige kønshormoner |
| •
Hududslæt |
| • Problemer med hofterne, hoftehovedet smuldrer
(Epifysiolyse) |
| • Problemer med skinnebenet der bliver skævt
grundet vægtbelastningen |
| •
Platfod og fodsmerter
|
| •
Astma |
| •
Obstruktiv søvnapnø (problemer med
vejrtrækning under søvn) |
| • Kræft |
| • Dårlig
livskvalitet... |
|
| Læs
mere: |
| "Generation Cola – når vægten tager over",
redigeret af Maria Due, Akademia.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.04.2009
|
| |
|
Langtidsvirkninger af kemoterapi... 
