 | |
| Når et barn skal tabe sig |
|
|
Af Dorthe Wiuf
Nielsen, Klinisk Diætist; NHH-kandidat og
Klinisk Ernæringsfysiolog
|
Der bliver flere og flere overvægtige og fede børn i Danmark.
Det er ikke bare en udvikling, der ses i Danmark, men også i andre lande, som
vi sammenligner os med som USA og England. Også i asiatiske og afrikanske lande
ser man samme tendens til, at andelen af overvægtige børn øges.
Der findes kun få data for, hvor mange fede børn der er i
Danmark. Det skyldes blandt andet, at man ikke foretager central indberetning
af højde og vægt fra skoleundersøgelserne. I et forholdsvist nyligt publiceret
studie fandt man imidlertid stor stigning i hyppigheden af overvægt og fedme
hos 14-16 årige børn over de sidste cirka 25 år. I 1971-72 var fem til seks
procent af børnene overvægtige eller fede. Dette tal var steget til godt 15
procent i 1996-97.
Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget
i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Overvægt og fedme
bestemmes eller måles ved at forholde sig til barnets vægt og højde, såvel
højde i forhold til alder som vægt i forhold til højde. Man kan udregne barnets
overvægtsprocent, eller man kan bestemme barnets BMI-værdi og sammenligne
værdien af barnets tidligere vækstkurve eller BMI-kurve med den aktuelle værdi.
Det kan også være brugbart at måle og følge barnets omfang rundt om maven og
eventuelt kropsfedtindhold.
|
Konsekvenser ved at være et overvægtigt barn
Der er en række konsekvenser ved at være et overvægtigt barn.
Risikoen for fortsat at være fed som voksen er stor. Når man er overvægtig,
øger man sin risiko for at:
-
Få forhøjet kolesterol og
blodtryk og dermed
hjertekarsygdomme.
-
Udvikle
type 2 diabetes (ses især hos børn
med anden etnisk herkomst end dansk som for eksempel pakistansk, indisk eller
arabisk afstamning).
-
Få
galdesten og fedtlever.
-
Udvikle
astma og
søvnapnøe.
-
Få problemer med bevægeapparatet, herunder ledsmerter og
platfod.
-
Opleve hormonforstyrrelser – og eksempelvis gå tidligere i
puberteten end normalt.
-
Blive plaget af psykologiske problemer som for eksempel
spiseforstyrrelser, lavt selvværd og
depression.
-
Få sociale problemer som ensomhed, isolation samt blive udsat
for drillerier og
mobberier.
Derfor er det vigtigt, at overvægtige og fede børn slanker
sig.
|
Hvorfor bliver børn overvægtige?
Der er mange årsager til, at man ser flere og flere overvægtige
og fede børn. En væsentlig forklaring er, at børnene er arveligt disponeret for
fedme, men denne faktor kan ikke alene forklare den epidemilignende stigning i
fedme, som ses. Udvikling af fedme påvirkes også af en lang række livsstils- og
samfundsmæssige faktorer. Det, vi oplever i disse år, er, at flere af de børn,
der er disponerede for fedme, udvikler fedme på grund af deres livsstil. Ofte
er det et samspil mellem, at børnene rører sig mindre og for lidt, sidder mere
ved computer og med PC-spil og ser fjernsyn samtidig med, at børnene spiser for
meget og forkert. Alt for mange børn indtager for meget kalorierig og
næringsfattig mad og drikke som for eksempel fast food og sodavand og får til
gengæld kun beskedent med frugt og grønt.
I mange tilfælde er maden desuden af ringe kvalitet. Det kan
skyldes, at familiens interesse for og tid til sund madlavning er beskeden, og
at familien derfor foretager hurtige løsninger med hensyn til maden. Årsagen
til overvægt kan også skyldes, at børnene trøstespiser eller spiser i det
skjulte.
Der er ofte tale om et samspil mellem, at barnet har det svært,
og at det enten spiser for meget eller for usundt. Om det er for meget mad, der
gør, at barnet har det svært, eller omvendt er ikke altid så let at blive klog
på.
|
Gode kostvaner – til hele familien
Børn har godt af at lære, hvad sund mad er og vokse op med sund
mad såvel hjemme som i institutioner og skoler.
De 8 kostråd gælder både for
overvægtige børn og deres familier. Børn kan i princippet tilbydes en kost, som
familiens fra 1 års alderen. Det vil sige, såfremt barnet vokser, som det skal
og har gjort det i det første leveår, da kan man så småt gå over til almindelig
mager mælk, som skummet- eller minimælk. Herudover bør barnet tilbydes
familiens mad, der meget gerne skulle følge de sunde kostanbefalinger og
indeholde:
-
frugt og grønt
-
fisk
-
groft brød og gryn
-
basismad som kartofler, ris eller pasta
-
magert kød
-
mælkeprodukter og vand.
Sukker og produkter tilsat raffineret sukker som slik, kage,
kiks med videre bør børn kun få et minimum af.
|
Husk morgenmaden – og mellemmåltiderne
Det ses ofte, at overvægtige børn sjældent spiser morgenmad.
Frokosten eller madpakken er heller ikke altid en succes - i hvert fald
sjældent i de store klasser - og mange overvægtige børn har således tendens til
at ”kaste sig over køleskabet”, når de kommer hjem om eftermiddagen. Det er
derfor vigtigt, at børnene spiser faste hovedmåltider, men de skal også
tilbydes faste sunde mellemmåltider. Det falder ofte naturligt, når børnene er
i vuggestue og børnehave, hvor der ofte tilbydes brød og frugt om formiddagen
og eftermiddagen. Også større børn bør imidlertid få et sundt
eftermiddagsmåltid, så de undgår at forfalde til søde sager inden
aftensmaden.
|
Tips til sunde mellemmåltider
Sunde mellemmåltider kan for eksempel være udskåret frisk frugt
sammen med forskellige grøntsags-snacks. Groft knækbrød, rugbrød eller groft
brød eller en grovbolle kan også være en god ide. Pålægget kan bestå af magert
kødpålæg, æg, mager smøreost eller fisk som makrel i tomat og torskerogn.
Deudover er det vigtigt med grønt tilbehør – som for eksempel tomat, peberfrugt
eller agurk som pynt på maden eller som rå snacks, råkost eller salat ved siden
af. En lille skål mager yoghurt med sund müsli eller havregryn med skummetmælk
og rosiner kan også være en mulighed.
|
Vægttab kræver aktiv indsats fra barn og forældre
Mange familier kan være lidt berøringsangste i forhold til
overvægt, og derfor er det ofte en professionel behandler som praktiserende
læge eller skolesundhedsplejerske, der bringer emnet på banen første gang.
Professionelle behandlere kan dog også være "berøringsangste", men snarere som
følge af, at de måske ikke ved, hvad de skal stille op, idet det er velkendt,
at mange behandlingstilbud ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Det er vigtigt, at familierne også selv forstår, hvorfor børnene
bør tabe sig, og at de selv også er motiverede for at gøre en indsats. Det er
især i de tilfælde, hvor hele familien deltager i barnets vægttab, det vil sige
der, hvor både mor og far deltager i samtalerne, at effekten er størst. Alt for
ofte møder børn og familier op til en diætist uden at have gjort sig
tilstrækkeligt mange tanker om, hvorfor de er henvist, og hvilken indsats de
selv skal yde. Nogle ønsker sig en færdig opskrift på, hvordan de kan gøre det,
men oplever alligevel ikke, at det er tilstrækkeligt at få en egentlig
kostplan.
For at det kan lykkes barnet at tabe sig, må man se på familiens
daglige kostvaner. Hvis familien ikke er vant til at spise og tilberede sund
mad, så er arbejdet med omlægning af hele familiens vaner af stor
vigtighed.
Mange børn og familier har brug for en fast støtte - ofte i en
lang periode. Erfaringer fra behandlingforløb viser, at så længe man har en
kontakt, opnår man typisk, at børnenes vægttab holdes, eller at vægtstigningen
i det mindste er begrænset. Så snart ”man slipper” de opfølgende samtaler, så
kan man desværre se, at børnene har lettere ved at tage på igen. Det viser, at
der er tale om en livslang adfærdsændring, og det er således af stor betydning,
at familierne tilnærmer sig den sunde kost gradvist i takt med deres tolerance
over for den nye mad.
Samtidig er det vigtigt, at børnene bliver opfodret til fysisk
aktivitet frem for de mere inaktive aktivitetsformer som computer og fjernsyn.
Ved at prøve forskellige idrætsformer eller fysiske aktivitetsmuligheder bliver
børnene fortrolige med deres motorik og oplevelsen af at røre sig. Forhåbentlig
finder de glæde ved en eller anden aktivitetsform, som de kan dyrke – også på
lang sigt.
Endelig er det også vigtigt med en sund døgnrytme. En god nats
søvn kan nemlig medvirke til, at barnet lettere kan holde sin vægt.
|
Når tykke teenagere skal tabe sig
Med større teenage børn er det vigtigt at få dem til at se
vigtigheden af et vægttab, så de også selv kan være med til at formulere,
hvordan de kan gøre det. Derudover er det vigtigt at fokusere på, hvilke
fordele de opnår ved at tabe sig. Ofte ønsker overvægtige teenagere at kunne
købe smart modetøj som deres jævnaldende. For at motivere dem til et vægttab er
det vigtigt at fastholde dem i deres grund til, at de gerne vil ned i
vægt.
Det er dog også vigtigt, at forældrene er med og bakker op med
sunde indkøb, madtilberedning med videre.
|
Forældre skal sætte rammerne for børns sundhed
Når det gælder mindre børn, bør forældrene sætte rammerne for
maden - det vil sige, hvad det er for mad, der bliver købt hjem, hvordan maden
tilberedes, hvor meget mad barnet får, og hvor ofte det skal tilbydes søde
sager og lækkerier. I den forbindelse er det vigtigt, at forældrene forstår
deres rolle, og at børn og forældre laver nogle klare aftaler om
maden.
|
Tiltag der kan hjælpe det overvægtige barn
Hvis der ikke er tradition for sund mad i familien, kan
praktiske madlavningskurser være et godt supplement, så børnene og familierne
kan se og smage, hvad sund mad kan være. Her er der mulighed for at skubbe dem
lidt i forhold til at smage på noget nyt og tilberede deres livretter på en ny
måde.
Man kan også indføre ”aftaleskemaer”, hvor barnet for eksempel
kan notere de aftaler, man har indgået om mad og aktivitet. Her kan barnet
sætte ”Smileys”, ”flueben” eller lignende, når det har spist eller bevæget sig
som aftalt.
Løbende opfølgninger hos en klinisk diætist,
skolesundhedsplejerske, psykolog eller praktiserende læge med interesse for
emnet kan også være en mulighed, ligesom der i mange kommuner eksisterer
forskellige tilbud til overvægtige børn og deres familier.
Når et barn skal tabe sig, er det endvidere vigtigt at involvere
andre personer, som man tænker kan blive en ressource for barnet. Det kan for
eksempel være søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, lærere og
idrætslærere, fritidsordninger og sportsklubber, som kan støtte barnet
undervejs.
Endelig kan man også gøre brug af hjemmesiden ”Doktor Skrump”,
der skal bruges i samråd med en behandler.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.05.2009
|
| |
|
Jeg vil være med - igen 
