Baggrund

Der bliver flere og flere fede mennesker. Fedmeepidemien har en stigningstakt på 30-50% per 10. år og er et af de væsentligste sundhedsproblemer såvel i Danmark som globalt. Dette skyldes, at stadig flere bliver overvægtige i kombination med en forsat øget gennemsnitslevealder og nedsat fysisk aktivitet. Det medfører en markant stigning i antallet af personer med dyre fedmefølgesygdomme, som skal behandles.

Overvægt er en tilstand, hvor kroppens mængde af fedt kan have konsekvenser for helbredet. Når fedtmængden stiger, øges lagringen af fedt udover i fedtvævet også i organer som lever og muskler. Det er denne fedtlagring, som er medvirkende til komplikationerne.

Body Mass Index (BMI) beregnes ved at dividere vægten i kilo med højden i m 2 gange. BMI anvendes som en noget upræcis, men billig målestok for overvægt/fedme, selvom BMI ikke tager udgangspunkt i kropssammensætning eller placering af fedtet. Betegnelsen tyndfede bruges om den gruppe, hvor BMI er under 25, men hvor en øget mængde fedt kan have konsekvenser for helbredet.

Tabel 1: WHO klassifikation af vægt i henhold til BMI hos voksne:

Klassifikation	Alternativ benævnelse	BMI (kg/m2)	Helbredsrisiko
Undervægt	.	< 18.5	Afhænger af årsagen til undervægten
Normalvægt	.	18.5 – 24.9	Normal
Overvægt	.	≥ 25.0	.
Moderat overvægt	.	25.0 – 29.9	Let øget
Svær overvægt	Fedme	≥ 30.0	Middel til meget øget
- Klasse I	Fedme	30.0 – 34.9	Middel øget
- Klasse II	Svær fedme	35.0 – 39.9	Kraftigt øget
- Klasse III	Ekstrem fedme	≥ 40.0	Ekstremt øget

Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

Placeringen af kroppens fedtdepoter har stor betydning for eventuelle følgesygdomme. Her bruges normalt termerne pære- eller æbleformet som udtryk for, om fedtet er placeret på lår og bagdel eller på maven. Derudover kan fedtet på maven enten sidde lige indenunder huden eller mellem organerne. Fedtdepotet i bughulen mellem organerne er den farligste, da vi her ser den største risiko for følgesygdomme.

Omfang og årsager

I Danmark har cika 15-16 % af den voksne befolkning et BMI, der er større end 30, mens cirka 1/3 er overvægtige, det vil sige, at de har et BMI på 25-30. Der findes ingen befolkningsopgørelser på fordelingen af kroppens fedtdepoter – selvom mænd mest har tendens til æbleform og kvinder til pæreform. Med alderen og især efter ophør med menstruation kommer kvindens fedtdeponering mere til at ligne mandens.

	Har du æble- eller pæreform? Hvis du er overvægtig, er der forskel på, hvor farlig din overvægt er. Det er afgørende, hvor fedtet er placeret. Hvis det er omkring maven og brystkassen, den såkaldte æbleform, er det farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen, den såkaldte pæreform. Her kan du teste, om du har pære- eller æbleform.

Fedme har en stærk social slagside, specielt blandt kvinder. Således er der mere end 3 gange så mange fede blandt kvinder med kort uddannelse (Mindre end 10 års skolegang) i forhold til kvinder med lang uddannelse (mere end 13 års skolegang).

Overvægt forårsages af et længerevarende indtag af flere kalorier (energi), end der forbrændes. Dette kan forklares ved et større indtag eller en nedsat fysisk aktivitet. Det øgede indtag eller nedsatte mæthedsfølelse (kontrol) er under indflydelse af mange miljøfaktorer så som kost-sammensætning, kost-mønster og økonomi, men også fysisk aktivitet og uddannelse, der bedrer muligheden for at varetage en sundere levevis. Vores stigende økonomiske råderum har medført en øget overflod af mad og drikke, især de kalorierige og billige forarbejdede fødevarer. Herudover har den teknologiske udvikling bidraget til mindre aktivitet i vores hverdag for eksempel i form af biler, gravemaskiner.

Der er en markant risiko for at overvægtige forældre også får overvægtige børn, dette kan skyldes genetik, men måske mere arven fra forældrenes vaner og uvaner – det vil sige den sociale arv. Der er vigtig at børnene får en god start, hvor de får opbygget gode og sunde vaner med voksne som rollemodeller.

En folkesygdom som fedme forklares derfor primært ved miljømæssige ændringer. Disse faktorer kan være ukendte og omfatte nye stoffer i vores omgivelser som vi indånder eller indtager med kosten og som har en påvirkning af slut og mæthed evt. ved deponeringen af overskydende energi. Men også bestemte infektioner kan vise sig at have betydning.

Gener kan øge risikoen for fedme, men trods mange undersøgelser kan de mere end 5000 undersøgte fedmegener kun forklare en meget begrænset mængde af antallet af fede.

Forklaringen på hvorfor den enkelte bliver fed, kan derfor ikke besvares med den nuværende viden.

Behandling

Livsstil

Livsstilsændring kræver motivation. Denne opnås og bevares ved, at man erkender sit problem og tager sig af det samt får støtte fra venner og familie. Man kan også hente støtte fra andre, der i samme situation som én selv. De bedste resultater opnås, hvis man kan hente støtte fra andre ved for eksempel at maile sammen eller mødes i grupper á 6-12 personer. På mail eller ved sammen-komster kan man dele erfaringer og eventuelt blive undervist af faguddannet personale.

HUSK: Det vanskelige er ikke at tabe sig men at bevare et opnået vægttab. Programmet kan være sammensat som følger:

• En 2-6 måneders vægttabsperiode med fremmøde hos behandler eller gruppe ca. hver 14 dag. Målet er et vægttab på mellem 5 til 10 kg, der kan forhøjes, når det er opnået.
  
  
• En 6-12 måneders vægttabsvedligeholdelses periode med fremmøde hos behandler eller i gruppen hver anden måned.
  
  
• En opfølgningsperiode med fremmøde hos behandler eller i gruppen hver anden måned.