Annonce
Svær overvægt
Generelt om overvægt
Af Søren Toubro, overlæge, cand.med.  og Susi Pedersen, klinisk diætist

Baggrund

Der bliver flere og flere fede mennesker. Fedmeepidemien har en stigningstakt på 30-50% per 10. år og er et af de væsentligste sundhedsproblemer såvel i Danmark som globalt. Dette skyldes, at stadig flere bliver overvægtige i kombination med en forsat øget gennemsnitslevealder og nedsat fysisk aktivitet. Det medfører en markant stigning i antallet af personer med dyre fedmefølgesygdomme, som skal behandles.

Overvægt er en tilstand, hvor kroppens mængde af fedt kan have konsekvenser for helbredet. Når fedtmængden stiger, øges lagringen af fedt udover i fedtvævet også i organer som lever og muskler. Det er denne fedtlagring, som er medvirkende til komplikationerne.

Body Mass Index (BMI) beregnes ved at dividere vægten i kilo med højden i m 2 gange. BMI anvendes som en noget upræcis, men billig målestok for overvægt/fedme, selvom BMI ikke tager udgangspunkt i kropssammensætning eller placering af fedtet. Betegnelsen tyndfede bruges om den gruppe, hvor BMI er under 25, men hvor en øget mængde fedt kan have konsekvenser for helbredet.

Tabel 1: WHO klassifikation af vægt i henhold til BMI hos voksne:


KlassifikationAlternativ benævnelseBMI (kg/m2)Helbredsrisiko
Undervægt.< 18.5Afhænger af årsagen til undervægten
Normalvægt.18.5 – 24.9Normal
Overvægt.≥ 25.0.
Moderat overvægt.25.0 – 29.9Let øget
Svær overvægtFedme≥ 30.0Middel til meget øget
- Klasse IFedme30.0 – 34.9Middel øget
- Klasse IISvær fedme35.0 – 39.9Kraftigt øget
- Klasse IIIEkstrem fedme≥ 40.0Ekstremt øget


Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007


Placeringen af kroppens fedtdepoter har stor betydning for eventuelle følgesygdomme. Her bruges normalt termerne pære- eller æbleformet som udtryk for, om fedtet er placeret på lår og bagdel eller på maven. Derudover kan fedtet på maven enten sidde lige indenunder huden eller mellem organerne. Fedtdepotet i bughulen mellem organerne er den farligste, da vi her ser den største risiko for følgesygdomme.

Omfang og årsager

I Danmark har cika 15-16 % af den voksne befolkning et BMI, der er større end 30, mens cirka 1/3 er overvægtige, det vil sige, at de har et BMI på 25-30. Der findes ingen befolkningsopgørelser på fordelingen af kroppens fedtdepoter – selvom mænd mest har tendens til æbleform og kvinder til pæreform. Med alderen og især efter ophør med menstruation kommer kvindens fedtdeponering mere til at ligne mandens.

Har du æble- eller pæreform?
Hvis du er overvægtig, er der forskel på, hvor farlig din overvægt er. Det er afgørende, hvor fedtet er placeret. Hvis det er omkring maven og brystkassen, den såkaldte æbleform, er det farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen, den såkaldte pæreform. Her kan du teste, om du har pære- eller æbleform.
Fedme har en stærk social slagside, specielt blandt kvinder. Således er der mere end 3 gange så mange fede blandt kvinder med kort uddannelse (Mindre end 10 års skolegang) i forhold til kvinder med lang uddannelse (mere end 13 års skolegang).

Overvægt forårsages af et længerevarende indtag af flere kalorier (energi), end der forbrændes. Dette kan forklares ved et større indtag eller en nedsat fysisk aktivitet. Det øgede indtag eller nedsatte mæthedsfølelse (kontrol) er under indflydelse af mange miljøfaktorer så som kost-sammensætning, kost-mønster og økonomi, men også fysisk aktivitet og uddannelse, der bedrer muligheden for at varetage en sundere levevis. Vores stigende økonomiske råderum har medført en øget overflod af mad og drikke, især de kalorierige og billige forarbejdede fødevarer. Herudover har den teknologiske udvikling bidraget til mindre aktivitet i vores hverdag for eksempel i form af biler, gravemaskiner.

Der er en markant risiko for at overvægtige forældre også får overvægtige børn, dette kan skyldes genetik, men måske mere arven fra forældrenes vaner og uvaner – det vil sige den sociale arv. Der er vigtig at børnene får en god start, hvor de får opbygget gode og sunde vaner med voksne som rollemodeller.

En folkesygdom som fedme forklares derfor primært ved miljømæssige ændringer. Disse faktorer kan være ukendte og omfatte nye stoffer i vores omgivelser som vi indånder eller indtager med kosten og som har en påvirkning af slut og mæthed evt. ved deponeringen af overskydende energi. Men også bestemte infektioner kan vise sig at have betydning.

Gener kan øge risikoen for fedme, men trods mange undersøgelser kan de mere end 5000 undersøgte fedmegener kun forklare en meget begrænset mængde af antallet af fede.

Forklaringen på hvorfor den enkelte bliver fed, kan derfor ikke besvares med den nuværende viden.

Behandling

Livsstil

Livsstilsændring kræver motivation. Denne opnås og bevares ved, at man erkender sit problem og tager sig af det samt får støtte fra venner og familie. Man kan også hente støtte fra andre, der i samme situation som én selv. De bedste resultater opnås, hvis man kan hente støtte fra andre ved for eksempel at maile sammen eller mødes i grupper á 6-12 personer. På mail eller ved sammen-komster kan man dele erfaringer og eventuelt blive undervist af faguddannet personale.

HUSK: Det vanskelige er ikke at tabe sig men at bevare et opnået vægttab. Programmet kan være sammensat som følger:

  • En 2-6 måneders vægttabsperiode med fremmøde hos behandler eller gruppe ca. hver 14 dag. Målet er et vægttab på mellem 5 til 10 kg, der kan forhøjes, når det er opnået.

  • En 6-12 måneders vægttabsvedligeholdelses periode med fremmøde hos behandler eller i gruppen hver anden måned.

  • En opfølgningsperiode med fremmøde hos behandler eller i gruppen hver anden måned.

Mad - spis efter de 8 kostråd

Det er en god idé at følge de 8 kostråd, uanset om man vil tabe sig eller ej. De 8 kostråd handler blandt andet om at nedsætte indtaget af fedt og øge indtaget af protein og komplekse kulhydrater. De handler også om at spise regelmæssigt i form af 3 hovedmåltider samt 3 små mellemmåltider. Drik vand til måltiderne og undgå sukkersøde drikke som for eksempel juice, saftevand og sodavand. Undgå også fast food og fede færdigretter.

Medicin

Der findes to veldokumenterede receptpligtige slankemidler på det danske marked, som efter samråd med lægen kan forsøges som understøttende behandling.


Sidst opdateret: 05.02.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark