Overvægt, helbred og udseende

I Danmark undersøger man ikke som i andre lande befolkningens vægtudvikling. Alligevel tyder stikprøver på, at omkring 50% af befolkningen er overvægtig eller svært overvægtig. I hverdagen findes der ikke nogen entydig og pålidelig metode til at afsløre, om et menneske er overvægtigt eller ej. De fleste mennesker har dog en mening om, hvorvidt de er overvægtige eller ej. Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er der vide grænser for den normale vægt. Set ud fra det enkelte menneskes perspektiv er den normale vægt ikke altid identisk med ønsket om at se ud på en bestemt måde. Når mængden af fedt i kroppen er så stor, at den kan true et godt helbred, så kalder man det overvægt i medicinsk forstand. Nedenfor bruges ordet overvægt udelukkende som overvægt i medicinsk forstand. Overvægt udgør en helbredsmæssig belastning i alle aldre, idet den i sig selv fysisk belaster led, muskler og sener, men også belaster alle stofskifteprocesser i kroppen.

Al fedt på kroppen er ikke lige farligt

Hvis du spiser flere kalorier, end du forbrænder, så lagres kalorierne som energidepoter i kroppen i form af fedt. Det har afgørende betydning for helbredet, hvor det overflødige fedt bliver placeret. Hos mænd er der tendens til, at det overflødige fedt lagres inde i maven omkring tarmene, så mændene får ”æblefacon”. Hos kvinder derimod er der en tendens til, at det overflødige fedt sætter sig på bagdelen og hofterne, så kvinderne får ”pærefacon”. Fra store studier ved man, at æbleformen er mere usund end pæreformen, da en stor taljeomkreds er forbundet med øget risiko for bestemte sygdomme. Selv om kvinderne på grund af hormonelle forhold generelt fordeler overflødigt fedt mere hensigtsmæssigt på hofterne, kan kvinder også lagre fedt inde i maven, hvis overvægten stiger. Overflødigt fedt kan naturligvis også fordele sig jævnt under huden på stort set hele kroppen. Denne form for deponering er ikke så truende for helbredet, som depoterne omkring tarmene.

Overvægt med forskellig risiko

Hos lægen kan du veje mellem 58 kg og 77 kg, hvis du er 175 cm høj og være normalvægtig, hvis man kigger udelukkende på dit BMI. Det understreger, at der er meget vide grænser for det normale. BMI er et mål, som sundhedsprofessionelle bruger, idet BMI er afstemt i forhold til risiko for udvikling af sygdom. Har du et BMI, som er større end 25, tyder det på overvægt, og din risiko for at blive syg er øget på grund af vægten. Hvis du er meget muskuløs, kan du godt have et højt BMI uden at være overvægtig. Muskler vejer mere end fedt. Har du beregnet dit BMI til større end 25, så tag dit tøj af og kig dig i spejlet. Overvej om du kan passe tøjet fra sidste år – eller om du går og tager lidt på fra år til år. Se om dit fedtlag under huden danner deller nogen steder på din krop.

Hvis du har en jævn fedtfordeling uden en stor mave (æbleform), og dit BMI er mellem 25 og 30, er din risiko for at blive syg af overvægten ikke så stor. Du belaster dog dine led med vægten og skal passe på ikke at stige yderligere i vægt.

Du kan godt have slanke arme og ben, samt et normalt BMI og have øget risiko for sygdom. Hvis du har æblefacon, bør du være på vagt, idet denne facon især giver en øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom – allerede fra et BMI på omkring 24-25. Hvis din livvidde er større end 88 cm, er du i stærkt øget risiko som kvinde, og hvis din livvidde er større 102 cm, er du i stærkt øget risiko som mand.

Fysisk inaktivitet øger også risikoen for sygdom

Vægten står sjældent alene som en risikofaktor for sygdom. Mange overvægtige er fysisk inaktive, og det diskuteres stadig blandt forskere, om det er overvægten eller inaktiviteten, som er vigtigste årsag til type 2 sukkersyge. For hvad kommer først – overvægt eller inaktivitet? Det er rigtig godt for helbredet at bevæge sig uanset, hvad du vejer. Jo tungere du er, jo mere omhyggelig skal du være med at passe på dine led, når du laver fysisk aktivitet. Rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og forhøjet kolesteroltal er andre risikofaktorer, som spiller ind på sukkersyge og hjertekarsygdom, samt på kræft.

Sådan måles overvægt



Er du overvægtig?

En måde, du kan tjekke dette på, er ved at se på forholdet mellem din vægt og højde – den såkaldte såkaldte BMI-test. BMI bruger mange sundhedsprofessionelle til at vurdere, om en patient har risiko for at blive syg og dø før tid på grund af sin overvægt. Ud fra store befolkningsundersøgelser har forskere beregnet nogle værdier til at vurdere en risiko for følgesygdom til overvægt. BMI beregnes således: vægten i kg divideret med højden i meter i anden potens. Hvis man for eksempel vejer 58 kg og er 175 cm høj lyder regnestykket således: 58/(1,75x1,75) hvilket er lig med et BMI på 18,94. Hvis man vejer 77 kg og 175 cm høj er ens BMI på 77/(1,75x1,75)= 25,14. Har man et BMI, som er mindre end 18,5, er man undervægtig, og det er ikke sundt. BMI mellem 18,5 og 25 er normalt og risiko for sygdom er middel. BMI mellem 25 og 30 er overvægtig med moderat forhøjet risiko for følgesygdom, men ingen eller ringe overdødelighed, mens et BMI større end 30 betyder, at man vil leve kortere i forhold til et menneske med et normalt BMI. Med et BMI på mellem 30 og 35 har man en svært forhøjet risiko for følgesygdomme, og er BMI større end 40 er risikoen meget svært forhøjet.

Er du æble- eller pæreformet?

Det kan du tjekke ved at se på forholdet mellem din talje og hofte. Dette tal kaldes talje/hofte-forholdet og beregnes ved at dividere taljemålet med hoftemålet. Hvis man eksempelvis måler 70 cm om maven og 90 cm om hofterne, har man et talje/hoftemål på 0,78. Mænd med talje/hofteforhold over 1,0 og kvinder med talje/hofte-forhold over 0,8 har den risikable æbleform. Bemærk, at du godt kan have et normalt BMI, men alligevel være i risiko for sygdom, hvis du har æbleform.

Alene taljemålet kan give dig et fingerpeg om din risiko for at få følgesygdomme af din overvægt. Find et målebånd og mål din livvidde korrekt. Målebåndet placeres rundt om maven, så det i begge sider ligger lige midt imellem nederste kant af ribbenene og øverste kant af hoftebenet. Hvis du som kvinde har en livvidde, der er mellem 80 cm og 88 cm, er din risiko for type 2 sukkersyge og hjertekarsygdom moderat forøget. Hvis du som mand har en livvidde på mellem 94 cm 102 cm, er din risiko for type 2 sukkersyge og hjertekarsygdom moderat forøget. Er taljemålene større end henholdsvis 88 cm og 102 cm, er risikoen stærkt forøget.

Hvis man laver en kombination af målemetoderne og kigger på både BMI og taljeomkredsen, så kan man kort sige, at risikoen for type 2 sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom er væsentligt øget allerede ved et normalt BMI, når taljeomkredsen er større end 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd.

Hvis man har et BMI mellem 25 og 30, men en taljeomkreds under 88 cm for kvinder og under 102 cm for mænd er der kun let øget risiko for følgesygdom

Hvis man har et BMI mellem 25 og 30 og en taljeomkreds på over henholdsvis 88 cm og 102 cm er risikoen for følgesygdomme væsentligt øget.

Ved BMI større end 30 er risikoen for sygdom og overdødelighed generelt svært forhøjet uanset taljeomkreds.

Måling af kroppens fedtprocent

En bio impedansanalyse er en målemetode, som tilbydes hyppigt i træningscentre. Her måler man kroppens fedtprocent. Det foregår ved at sende en meget svag strøm fra den ene fod til den anden fod, når du står på en vægt med sensorer. Jo mindre fedt du har i din krop, jo mindre modstand vil der være for, at strømmen kan løbe fra den ene kropsdel til den anden kropsdel. Fedtfri masse har et højt vandindhold og leder strømmen godt. Metoden har den usikkerhed, at kroppens indhold af vand varierer alt efter, hvor meget væske, du har drukket, og hvor meget du har svedt. Hvis du er i underskud for vand, så vil du få en falsk høj fedtprocent og omvendt. Fedtprocenten siger ikke noget om fedtfordelingen på kroppen eller om vægten. Fedtprocenten kan først og fremmest bruges til at få et indtryk af, hvor meget fedtindholdet i kroppen mindskes, når du træner mere og får flere muskler, eller hvor meget fedtindholdet øges, når du er inaktiv. Mænd bør have et fedtindhold mellem 8 og 25 %, og kvinder bør have et fedtindhold mellem 14 og 32 %. Man skal passe på ikke at være alt for ekstrem i at få fedtprocenten ned på en lav grænseværdi. Fedtet har vigtige funktioner for at opretholde vigtige processer i kroppen - blandt andet hormonbalancen.