 | |
| Vigtige tal hvis du er overvægtig |
|
|
|
Overvægt øger risikoen for sygdom
Overvægt øger risikoen for en række alvorlige følgesygdomme som
for eksempel hjertekarsygdomme og diabetes. Er du overvægtig, er der derfor
nogle forskellige nøgletal, der er vigtige at kende til. Du kan få målt disse
tal hos din læge. Men hvad er det præcis, man kan måle? Hvordan skal tallene
helst se ud? Og hvornår er der virkelig fare på færde? Få svar på, hvordan
tallene skal se ud, når det for eksempel gælder blandt blodtryk, kolesteroltal
og blodsukker-værdier her.
|
Blodtryk
Mennesker, der er overvægtige, kæmper ofte med forhøjet
blodtryk. Forhøjet blodtryk kan medføre åreforsnævring,
blodprop i hjertet,
hjertesvigt,
nyresvigt, blindhed eller
hjerneblødning. Derfor er det vigtigt
at få
målt sit blodtryk og
få det behandlet, hvis det er for højt.
Blodtrykket består af to tal – eksempelvis 120/80. Det første
tal (det systoliske) står for det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet
trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal (det
diastoliske) står for det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes
mellem to slag og fyldes med blod. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv
(mmHg), for eksempel 120/80 mmHg.
Et normalt blodtryk er 120/ 80. Kommer blodtrykket op over
140/80, er det forhøjet.
|
Kolesteroltal
Overvægtige døjer også ofte med forhøjet kolesteroltal. Forhøjet
kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til,
at man udvikler åreforkalkning og deraf følgende hjertekarsygdomme.
Kolesteroltallet angiver værdierne for to typer kolesterol: Det
skadelige LDL (low density lipoprotein), og det gavnlige HDL (high density
lipoprotein). Det er forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har
betydning for dannelsen af åreforkalkning. Af denne grund er det ønskværdigt at
stræbe efter at få så lidt LDL-kolesterol og så meget HDL-kolesterol i blodet
som muligt.
LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol
kan hæves ved motion og kostændringer.
Der er vedtaget nogle officielle definitioner på, hvornår
kolesteroltallet er let, moderat eller udtalt forhøjet. På baggrund af disse
værdier kan lægen beslutte, hvilken type behandling den enkelte patient bør
have.
De vedtagne værdier er:
| Mindre end 5,0 millimol per liter
| Ideelt |
| Mellem 5,0-6,4 millimol per liter | Let
forhøjet kolesterolniveau |
| Mellem 6,5-7,9 millimol per
liter | Moderat forhøjet kolesterolniveau |
| Over 7,9
millimol per liter | Udtalt forhøjet kolesterolniveau |
|
Blodsukker
Mennesker, der er overvægtige, har høj risiko for at udvikle
type 2 diabetes. Blodsukkeret kaldes også for blodglukose. Mængden af sukker i
blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter
(mmol/l).
Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i
løbet af dagen (imellem cirka fire-otte mmol/l). Det er højest, efter man har
spist, og som regel lavest, når man står op om morgenen.
Hvis man har
diabetes (sukkersyge), kan
blodsukkeret til tider blive for højt eller for lavt i forhold til disse
grænser. Langtidsblodsukkeret, der i lægesprog hedder sukkerhæmoglobin eller
HbA1c, ligger normalt mellem 4,3 - 6,3 % hos personer uden diabetes.
Blodsukkeret skal optimalt være:
| • 4-7 mmol/l før måltiderne |
| Mindre
end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time efter) |
| Omkring 8
mmol/l ved sengetid |
|
BMI
Overvæft og fedme defineres i klinisk forstand på baggrund af en
persons BMI (Body Mass Index). Ens BMI er et tal, der beregnes ud fra forholdet
mellem ens højde og vægt. Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9 er man moderat
overvægtig, og hvis tallet er højere end 30, er man fed.
BMI beregnes ud fra kropsvægten i kilo divideret med højden i
meter gange meter (kilo/m2). En person på 1,7 meter og 70 kilo har derfor et
BMI på 24,2. Normalvægt er i denne forbindelse et BMI mellem 18,5 og 24,9. Hvis
man har et BMI over 25, stiger risikoen for følgesygdomme, og man bør derfor
forsøge at tabe sig. Selvfølgelig er der visse undtagelser, for eksempel kan
mennesker med en kraftige knogler eller bodybuildere med store muskler, der
vejer mere end fedt, godt have et BMI over 25 uden at være
overvægtige.
Kategorier inden for BMI:
| BMI under
18,5 | Undervægtig |
| BMI 18,5 –
24,9 | Normalvægtig |
| BMI 25 – 29,9 | Moderat
overvægtig og overvægtig |
| BMI 30 og
derover | Fed |
Beregn dit BMI
|
Æble-/pæreform
Fedtets placering på kroppen har også stor betydning for, hvor
farlig overvægten er. Hvis fedtet sidder omkring maven og brystkassen, er det
farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen. Her sidder
det længere væk fra de centrale organer og finder derfor ikke så let vej ind i
blodårerne. Man kan sammenligne de to fedt-former med en pære og et æble. Hvis
du holder dem i stilken er pæren tykkest forneden, mens æblet er tykkest midt
på.
Man kan vurdere, om man har tendens til æble- eller pæreform ved
at beregne forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen. Dette kaldes
æble-pære-index eller talje/hofte-ratio og måles ved at dividere livmålet med
hoftemålet.
Er du kvinde, har du den farlige æbleform, hvis tallet er over
0,80. Er du mand, har du den farlige æbleform, hvis tallet er over 1,00
Test om du er æble- eller
pæreformet
|
Taljeomkreds
Man kan også nøjes med at måle sin taljeomkreds, det vil sige
uden kropsvægt og hofteomkreds, da taljeomkredsen både siger noget om den
totale overvægt og størrelsen af mavedepotet. Dermed er det et godt og simpelt
mål for risikoen for følgesygdomme. Hvis taljeomkredsen er mellem 80-88
centimeter for kvinder og mellem 94-102 centimeter for mænd, er der moderat
forøget risiko for følgesygdomme, og ved højere taljeomkreds er sygdomsrisikoen
stærkt øget.
|
Øvrige risikofaktorer
Overvægt og fedme giver først og fremmest anledning til en række
psykiske problemer som mindreværdsfølelse og diskriminering fra omverdenen.
Dertil kommer en række
fysiske gener i form af åndenød,
problemer med personlig hygiejne, smerter i knæ og ryg og hudproblemer. Som det
mest alvorlige kommer øget risiko for sygdomme som
type 2 diabetes,
blodpropper,
kræft,
galdesten,
hjerte-kar-sygdomme,
forhøjet blodtryk med
flere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.01.2008
|
| |
|
Klumper i mit sæd
