 |  |
Netdoktor i stærk fremgang |
 |
 |
|
Netdoktor i stærk fremgang
Pressemeddelelse 18. september 2006
Efter en række svære år har den kendte sundhedsportal
Netdoktor.dk fået styr på økonomien og er i stærk vækst på det danske marked
gennem datterselskabet Netdoktor Media A/S.
Moderselskabet Netdoktor Holding A/S havde i regnskabsåret
2005-06 et overskud på 8,5 millioner danske kroner. Stort set alle
internationale aktiviteter er solgt fra over de seneste 12 måneder, og der
fokuseres nu udelukkende på det danske marked, hvor Netdoktor Media A/S er kørt
i stilling til at udnytte den kraftigt stigende interesse for internetmedier.
Netdoktor Media A/S blev etableret i april 2005 med det formål
at overtage driften af den kendte, men hidtil uprofitable, danske
sundhedsportal Netdoktor.dk. Netdoktor Media driver desuden Netdoktor Babyklub,
der med sine 150.000 medlemmer er det førende danske medie inden for området
graviditet og småbørn. Som led i strategien om at udvide porteføljen af medier
lancerede selskabet for nyligt Netdoktor 50 plus, som specielt henvender sig
til det kraftigt stigende antal internetbrugere over 50 år.
Trods store opstartsomkostninger kom Netdoktor Media ud af sit
første driftsår med et mindre driftsoverskud på 150.000 kroner, et resultat der
forventes at stige kraftigt i de kommende år. I ledelsen er man godt tilfreds
med resultatet: ”Vi har gennem det seneste år oplevet en stærkt stigende
interesse for vores produkter, både fra vores brugere og fra vores annoncører
og sponsorer. Vi er inde i en meget positiv udvikling, og vi ser frem til at
lancere flere nye produkter inden for den nærmeste fremtid”, siger
administrerende direktør i Netdoktor Media, Rikke Esbjerg.
Netdoktor Holdings bestyrelsesformand Lars Thuesen udtaler:” Det
er meget tilfredstillende, at vi endelig har fundet en forretningsmodel,
hvorefter vi kan drive Netdoktor virksomheden både profitabelt og
vækstorienteret. Jeg forventer mig meget af Netdoktor Media i de kommende år.
Virksomheden er ideelt placeret til at drage fordel af den hastigt voksende
interesse for at få troværdig og seriøs information via nettet om alle aspekter
inden for sundhed og velvære”
| For yderligere
oplysninger: |
| Rikke Esbjerg, administrerende direktør Netdoktor
Media A/S, |
| Kontakt på: 33 17 92 65 / 22 64 29 37 /
re@netdoktormedia.dk |
Fakta om Netdoktor Media
Netdoktor Media A/S blev stiftet 1. april 2005 som et
datterselskab under Netdoktor Holding A/S med det formål at overtage driften af
den kendte, danske sundhedsportal Netdoktor.dk. Herudover skal Netdoktor Media
udvikle og drive nye medier inden for emneområdet sundhed og
velvære.
Bestyrelse
Hans Henrik Gram; formand, Lars Thuesen, Frederik Heegaard,
Jesper Rothe og Mikael Vissing
Direktion
Rikke Esbjerg; adm. Direktør, Christel Laugen; Salgs- og
Marketingdirektør
Nuværende medieportefølje
| Netdoktor.dk,
www.netdoktor.dk |
| Netdoktor.dk har siden lanceringen i
1998 været umådelig populær og ligger med sine 450.000 unikke besøgende per
måned fast på top 30 over de mest sete websites i Danmark. Netdoktor.dk
indeholder et stort leksikon med artikler om medicin, sundhed og sygdom, som
skrives af Danmarks førende eksperter. Dertil kommer en lang række meget aktive
debatter, brevkasser og interaktivt
stof. |
| . |
| Netdoktor Babyklub,
www.babyklub.netdoktor.dk |
| Netdoktor Babyklub er med
sine 150.000 medlemmer Danmarks største mødested for gravide og familier med
små børn. Udover den unikke mulighed for kontakt og støtte blandt medlemmerne
giver klubben adgang til et stort arkiv med artikler om graviditet, fødsel og
børn. |
| . |
| Netdoktor 50 Plus,
www.50plus.netdoktor.dk |
| Netdoktor 50 plus.dk er det
seneste skud på stammen af websites fra Netdoktor Media, som er rettet mod en
livsfase, hvor sundhed og trivsel står højt på dagsordenen. Netdoktor 50 plus
er en portal i sig selv med indhold, der er skræddersyet til det kraftigt
stigende antal internetbrugere over 50 år, som i meget høj grad interesserer
sig for sundhed, velvære og det aktive liv. |
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.06.2007
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|