 | |
| Helbredende behandling af prostatakræft |
|
|
Af Kári Mikines, overlæge,
dr. med., speciallæge i urologi
|
Lindrende eller helbredende behandling?
Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata afhænger
af flere forhold. Hvis kræften er lokaliseret til prostata eller lige netop
vokset udenfor prostata, kan man behandle med helbredende sigte, det vil sige,
at man ønsker at fjerne alle kræftceller. Hvis kræften har bredt sig meget
udenfor prostata, eller der er udsæd fra kræften i andre organer (metastaser),
kan man behandle for at lindre eller mildne sygdommen, men ikke for at helbrede
patienten for kræft.
Helt overordnet kan man sige, at behandling med helbredende
sigte kun kan komme på tale, såfremt sygdommen udelukkende sidder i prostata.
Hvis kræften vokser uden for prostata, eller hvis den har spredt sig til
lymfeknuder eller andre organer, kan man ikke helbrede patienten for
sygdommen.
Før man endeligt kan vurdere, om en mand vil få gavn af
helbredende behandling, er det nødvendigt at foretage nogle yderligere
undersøgelser for at udelukke, at kræften har bredt sig. Man laver blandt andet
en knogleskanning (en scintigrafi) for at udelukke spredning til
knoglerne.
Ind i mellem kan det blive nødvendigt med yderligere
undersøgelser (for eksempel røntgen,
CT-scanning,
MR-scanning eller PET-CT-scanning).
Herudover er det nødvendigt at undersøge de lymfeknuder, der ligger i nærheden
af prostata. Lymfeknuderne fjernes ved en operation og undersøges under et
mikroskop.
|
Operationen 'radikal prostatektomi'
Den mest anvendte metode ved helbredende behandling af
prostatakræft er den operation, som kaldes radikal prostatektomi. Ved
operationen fjernes hele prostatakirtlen samt de to sædblærer. Indgrebet
foretages hyppigst gennem et snit i maveskindet, sjældnere gennem et snit i
mellemkødet foran endetarmsåbningen. Operationen kan også foretages som en
såkaldt laparoskopisk operation, hvor man opererer gennem små snit vejledt af
en kikkert, eventuelt assisteret af en operationsrobot.
Man vil ofte foretage den førnævnte undersøgelse af
lymfeknuderne og prostatektomien i samme indgreb, således at patienten kun skal
opereres én gang. Hvis der ved operationen bliver fundet mistanke om, at
kræften har spredt sig til lymfeknuderne, vil man ikke gå videre med
operationen. Ved operationen fjernes prostata og den del af urinrøret, som
prostata omslutter. Prostata ligger lige ovenfor lukkemusklen, som ligger
udenom urinrøret, og man syr urinblæren ned til lukkemusklen. Manden kan derfor
lade vandet naturligt efter operationen.
Operationsforløbet kan være forbundet med risiko for
blodtransfusion, og der er de almindelige risici i forbindelse med operationer
så som infektion. De fleste patienter kan tage hjem på 2.-3. dagen efter en
åben operation, og ved en robotassisteret kikkertoperation kan patienten tage
hjem dagen efter.
Bivirkninger ved radikal prostatekotomi: Der er
en risiko for at få problemer med at holde på vandet efter indgrebet.
Forbigående utæthed er meget almindelig i de første måneder (cirka 50 procent).
Vedvarende let utæthed ses hos cirka syv procent, mens svær utæthed ses hos et
par procent. Det er vigtigt, at man laver bækkenbundstræning for at opøve evnen
til at holde på urinen. Potensen (rejsningsevnen) kan påvirkes ved operationen,
men i tilfælde hvor der kun er begrænset sygdom i prostatakirtlen, kan
operationen udføres på en måde, så man laver skader nerverne mindst muligt,
hvorved rejsningsevnen kan bevares hos op til 75 procent af patienterne –
afhængig af alder og potens før operationen. Potensproblemer kan i mange
tilfælde afhjælpes med potensfremmende midler eller med indsprøjtninger.
Potensmidlerne er meget dyre, men patienter, som har fået behandling for
prostatakræft, har mulighed for at få tilskud til behandlingen.
|
Strålebehandling
En anden helbredende behandling for kræft i prostata er
strålebehandling. Denne kan enten foretages som ekstern bestråling, hvor
prostata bestråles udefra dagligt i cirka otte uger eller ved en operation,
hvor man med nåle gennem mellemkødet indlægger radioaktive korn i selve
prostata (såkaldt brakyterapi). Ved hjælp af avancerede teknikker kan man
tilføre prostata høje stråledoser, samtidig med at man skåner det
omkringliggende normale væv mest muligt.
Bivirkninger ved strålebehandling:
Bivirkningerne afhænger af, hvor kraftig bestråling, der gives. Hos cirka fem
procent ses senfølger i form af tarm- og blære-gener, og cirka 40 procent
udvikler potensproblemer. Der er ikke foretaget direkte sammenlignende
undersøgelser af operation og strålebehandling, men generelt gælder det, at der
er ligeværdige resultater, når man gør resultaterne op hver for
sig.
Ved ekstern strålebehandling gives der ofte en forudgående og
efterfølgende hormonterapi (medicinsk
kastration), som mindsker risikoen for tilbagefald.
|
Fryseterapi (Cryoterapi)
En helt anden teknik er frysebehandling af prostata. Det foregår
under bedøvelse, hvor man stikker nåle ind gennem mellemkødet og slår
kræftcellerne ihjel ved at fryse dem ned og tø dem op to gange. Når celler
fryses ned, ødelægger man deres cellevægge. Det er også en skånsom behandling,
og resultaterne er på linje med de andre behandlinger.
Bivirkninger ved fryseterapi: 40-70 procent
oplever impotens, mens mindre end 10 procent får problemer med at holde på
vandet (Inkontinens)
Det er typisk patienter, som er i lav risiko, som kan tilbydes
denne behandling, eller patienter som har fået tilbagefald efter
stråleterapi.
|
Eksperimentel behandling
HIFU betyder High Intensity Focused Ultrasound og er en
behandling, som udføres med et ultralydsapparat, som placeres i endetarmen, og
som varmer prostatavævet op til 85 grader celcius. Dette dræber kræftcellerne.
Metoden er af det europæiske urologiske selskab anset som en eksperimentel
behandling, da der ikke foreligger tilstrækkelige data på langtidsopfølgning.
Cirka 30 procent skal have en eller anden form for efterbehandling. Der er
inkontinens i mindre en 10 procent. Cirka 50 procent bevarer
potensen.
|
Kontrol efter behandling
For alle patienter, der gennemgår helbredende behandling,
gælder, at de efter behandlingen tilbydes kontrol fremover med jævnlige
mellemrum. Ved kontrollerne vil man undersøge, om der er tegn til at sygdommen
er kommet igen. Dette gøres ved at tage en blodprøve (PSA).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 09.02.2010
|
| |
|
hjæp mig jeg har sådan nogle... 
