 | |
| Lindrende behandling af prostatakræft |
|
|
Af Kári Mikines, overlæge,
dr. med., speciallæge i urologi
|
Lindrende eller helbredende behandling?
Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata afhænger
af flere forhold.
Hvis kræften er lokaliseret til prostata eller lige netop vokset
udenfor prostata, kan man behandle med helbredende sigte, det vil sige, at man
ønsker at fjerne alle kræftceller. Hvis kræften har bredt sig meget udenfor
prostata, eller der er udsæd fra kræften i andre organer (metastaser), kan man
behandle for at lindre eller mildne sygdommen, men ikke for at helbrede
patienten for kræft.
Det kan desuden være svært at beslutte, hvordan man skal
behandle den enkelte, fordi sygdommen udvikler sig meget langsomt, og fordi den
hos mange viser sig i en sen alder. På den anden side ved man også, at
sygdommen kan bliver meget aggressiv og sprede sig. Man kan ikke med sikkerhed
forudsige hvilke patienter, der vil få en aggressiv sygdom.
Herudover har patientens alder på diagnosetidspunktet betydning
for den behandling, man vælger. En patient vil som udgangspunkt kun have en
fordel af helbredende behandling, hvis han har en ”forventet restlevetid” på 10
til 15 år. Man kan ikke sætte en fast aldersgrænse, for hvornår man ikke
længere bør behandle med helbredende sigte, da det afhænger at mandens øvrige
helbredstilstand. Men det er dog sjældent, at man hos en mand over 73 år vil
skønne, at fordelene ved helbredende behandling opvejer ulemperne ved
behandlingen
|
Lindrende behandling
Hos patienter med prostata kræft, hvor helbredende behandling
ikke kommer på tale, findes der behandlinger, der har til formål at hæmme
sygdomsudviklingen og/eller at mindske symptomer på sygdommen.
Cellerne i prostata - også kræftceller - er afhængige af
mandlige kønshormoner, kaldet androgener – primært testosteron. Hvis man ikke
har androgener, vil prostatacellerne (og kræftcellerne) ikke kunne udvikle sig
– og en del af cellerne går til grunde. Ved at hæmme kønshormonernes påvirkning
af prostata kan man derfor, i hvert fald for en tid, hæmme udviklingen af
kræftceller i prostata, samt i de organer, som kræften eventuelt har spredt sig
til. Der findes flere måder, at gøre dette på.
|
Kirurgisk og medicinsk kastration
Ved kastration hæmmer man dannelsen af mandligt kønshormon.
Behandlingen kan foretages kirurgisk ved at bortoperere det hormondannende væv
i begge testikler. Det kan også gøres medicinsk ved at påvirke de overordnede
systemer, der styrer hormondannelsen. Dette sker ved en indsprøjtning, som
enten gives hver måned, hver tredje måned eller hvert halve år, alt efter
hvilken medicintype man vælger. Metoderne anses for at være lige effektive, og
hvilken, man anvender, afhænger af den enkelte mand. Nogle mænd vil opleve det
som et stort indgreb at få fjernet testiklerne kirurgisk. Kapslen omkring
testiklen bevares dog, således at der fortsat er en vis fylde, hvor testiklerne
tidligere sad. Andre mænd vil ikke være interesseret i at skulle have
indsprøjtninger jævnligt. Ved begge behandlinger er bivirkningerne oftest tab
af potensen, tab af lysten til seksuel aktivitet og hedeture.
Kastrationsbehandlingen er første valg ved endokrin behandling, hvis der er
metastaser (udsæd af kræftceller) i knoglerne.
Ved medicinsk kastration laver man et indgreb i de overordnede
hormoner, som regulerer kønshormonproduktionen. For at forstå hvordan det sker,
må man først forstå, hvordan den normale kønshormonproduktion foregår. Mandens
kønshormonproduktion er reguleret af et område i hjernen, som hedder
hypothalamus. Hypothalamus producerer et hormon (LHRH – ”LH-Releasing
Hormone”), som føres til hypofysen – hvor det sætter sig på nogle
specialiserede ”receptorer”, som får hypofysen til at danne LH (Luteniserende
Hormon). LH føres med blodet til testiklerne, hvor det regulerer dannelsen af
testosteron, det mandlige kønshormon. Testosteronkoncentrationen i blodet er
underkastet en feed-back mekanisme, så hvis testosteron er for lavt, produceres
der mere LHRH og dermed også mere LH, som så øger dannelsen af testosteron.
LHRH-produktionen fra hypothalamus er cyklisk – det vil sige, at det kommer i
udladninger, således at hypofysen har mulighed for at ”lade op” og producere
LH.
LH-RH-agonister: Hvis der er en høj
koncentration af LHRH ved hypofysen hele tiden, vil hypofysen ophøre med at
producere LH, hvilket igen hindrer produktionen af testosteron. Det er dette
princip, der ligger bag de såkaldte LHRH agonister. En agonist betyder, at den
stimulerer den specialiserede receptor. En LHRH agonist går altså ind og
stimulerer produktionen af LH. Første gang man får en LHRH-agonist, udtømmer
hypofysen det depot af LH, som den gemmer – og det medfører, at testosteron
stiger i blodet og falder først efter cirka 14 dage. Det kunne muligvis
medføre, at prostatakræftcellerne ville blive stimuleret yderligere, og man kan
derfor behandle med antiandrogener, som fås som piller – i de første 2-4 uger
efter den første injektion af LHRH-agonist. Man har i mange år behandlet
patienter med avanceret prostatakræft med disse LHRH-agonister, som kan gives
som en depotmedicin i underhuden på maven eller i musklerne.
LH-RH- antagonister (LHRH-blokkere): Man har nu
udviklet en ny LHRH-antagonist – også kaldet LHRH-blokker -, som blokerer for
hypofysens receptorer, og som derfor med det samme lukker af for produktionen
af LH. Der er derfor ved denne behandling ikke brug for at give antiandrogener
i en periode.
Antiandrogener forhindrer, at det dannede
mandlige kønshormon stimulerer prostatakræftcellerne. Det sker ved, at
antiandrogenerne blokerer de såkaldte receptorer, som kønshormonet normalt
sætter sig på for at udøve sin virkning, som er at få cellerne til at vokse og
dele sig.
Behandling med antiandrogener alene:
Antiandrogener kan anvendes som eneste behandling hos mænd uden
knoglemetastaser, der ønsker at bevare seksualfunktionen. Herudover kan
antiandrogenerne anvendes, hvis effekten af kastrationsbehandlingen på et
tidspunkt svigter.
|
Bivirkninger ved de forskellige behandlingsmetoder
Kirurgisk kastration/Medicinsk kastration:
Bivirkninger ved både kirurgisk og medicinsk kastration er tab af potens; tab
af libido (lysten til seksuel aktivitet), hedeture og på langt sigt er der
mulighed for udvikling af
osteoporose (tab af
knoglemineralisering), tab af muskelmasse, øget fedtdeponering, udvikling af
alderdomssukkersyge og træthed. Enkelte patienter får en uendelig
træthedstilstand, som kaldes ”anergi”.
Antiandrogener: Hos nogle ses vækst af mandens
brystkirtelvæv, som kan blive smertende. Disse bivirkninger kan forebygges med
en strålebehandling af brystvævet, før behandlingen påbegyndes.
|
Hvornår skal behandlingen igang sættes?
Det er ikke nødvendigt, at den lindrende behandling påbegyndes,
så snart diagnosen stilles. Hvis PSA niveauet er stabilt, kan man roligt
afvente – såkaldt Watchfull Waiting. Hvis PSA-niveauet i blodet begynder at
stige med en fordoblingstid på under 1 år, bør man overveje behandling. Hvis
der er påvist metastaser i knoglerne går tendensen i dag går dog i retning af,
at man påbegynder behandling på et tidligere tidspunkt end hidtil, da visse
undersøgelser tyder på, at det kan være en fordel. Som altid skal man dog
inddrage risikoen for bivirkninger ved behandlingen i sine overvejelser, når
man skal tage stilling til, hvornår behandlingen skal påbegyndes. Hos mange
patienter vil det være rimeligt blot at følge sygdommen, og så først iværksætte
behandling, hvis patienten på et tidspunkt får symptomer, eller hvis sygdommen
ser ud til at være i kraftig aktivitet. Blodprøven PSA er en god målestok for
aktiviteten i sygdommen, og også for, om patienten reagerer som håbet på
behandlingen.
|
Anden lindrende behandling
-
Nogle patienter, hvor det største problem er besværet
vandladning kan have gavn af at få fjernet noget af prostatavævet, der klemmer
på urinrøret. Vævet kan fjernes ved en såkaldt kikkertoperation (skrælning af
prostata), som er den operation, man almindeligvis anvender ved
godartet forstørret prostata. Hos patienter med
lokaliserede smerter forårsaget af en knoglemetastase kan strålebehandling mod
knoglen have god smertelindrende effekt.
-
Hos nogle patienter kan knoglemetastaser i rygsøjlen begynde at
trykke på nerverne. Dette vil medføre kraftige smerter, følelsesløshed eller
kraftnedsættelse. Her kan strålebehandling eller en operation være afgørende
for, at man bevarer førligheden.
-
Strålebehandling mod prostatavævet kan også komme på tale som
lindrende behandling, hvis svulsten er stor og for eksempel medfører vedvarende
kraftig blødning i urinen.
-
Herudover retter den lindrende behandling sig mod det specielle
problem, der er til stede. Eksempelvis kan smertestillende behandling blive
nødvendig, nogle patienter vil få gavn af binyrebarkhormon til bedring af
almentilstanden, og hos nogle bliver det nødvendigt at aflaste nyrerne, da
urinlederne kan blive afklemt.
Behandlingen af patienter med prostatakræft varetages af
kirurger, for det meste af specialister i urinvejskirurgi. Den helbredende
behandling er samlet på nogle få afdelinger i Danmark, mens lindrende
behandling og opfølgning kan foregå på alle afdelinger med urologiske
specialister. Hvis der er god kontrol med sygdommen, kan en del af opfølgningen
med tiden også varetages af den praktiserende læge.
|
Læs mere
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i prostata, henvises
til
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som
indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
Netværket: Mænd med prostatakræft. Man kan komme i kontakt med
Netværket via Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre. Yderlige information om
Netværket: Mænd med prostatakræft findes på:
http://www.cancer.dk/propa/
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 09.02.2010
|
| |
|
Kæreste med borderline? 
