Annonce
Reaktiv gigt
Af Henrik Skjødt, Overlæge, ph.d. og speciallæge i gigtsygdomme hos Gigtforeningen, og Redaktionen Netdoktor

Hvad er reaktiv gigt?

Reaktiv gigt er gigtbetændelse i et eller flere af kroppens led. Det er en ledsygdom, som opstår under eller lige efter en infektion i kroppen, som hyppigst har forekommet i urinvejene eller i mavetarmkanalen. Disse infektioner kan have givet symptomer som hhv. svien ved vandladning og diaré. Men i nogle tilfælde kan man få reaktiv gigt på baggrund af en infektion, der ikke har givet symptomer. Gigtbetændelsen i leddene aftager ofte inden for få uger eller måneder, men omkring halvdelen af de sygdomsramte får tilbagevendende symptomer.

Reaktiv gigt hører desuden til gruppen af kroniske gigtsygdomme, som man kalder spondylartropatier, der er forskellige former for gigtbetændelse i kroppens led, ryghvirvelsøjle og sener.

Hvad er symptomerne på reaktiv gigt?

Da mange infektioner, især i urinvejene, ikke giver symptomer, er det vanskeligt at angive forekomsten af reaktiv gigt, da forbigående ledsymptomer uden holdepunkter for forudgående infektion ofte vil blive registret under en anden diagnose (uklassificeret ledhævelse).

Gigtbetændelsen i leddene forårsager oftest hævelser på de store led på arme og ben, hyppigt ankler og knæ. Undertiden bliver området omkring korsbenet og hvirvelsøjlen også angrebet. Desuden kan gigtbetændelsen påvirke andre steder på kroppen og eksempelvis udløse urinrørsbetændelse, øjenbetændelse, hududslæt (herunder på glans penis), seneirritation, sår i mundhulen, betændelse af senetilhæftninger til knoglerne (f.eks. i hælen).

Sygdommen har visse fællestræk med psoriasisgigt, Morbus Bechterew- og tarmgigt. Reaktiv gigt med øjenbetændelse, urinrørsbetændelse og ledbetændelse benævntes tidligere også Reiter's syndrom

Hvad er årsagerne til reaktiv gigt?

Årsagen til reaktiv gigt er ukendt, men antages at være en reaktion i immunsystemet på en infektion (f.eks. klamydie-infektion), som hos arveligt disponerede mennesker kan medføre ovennævnte symptomer.

Hvordan stiller lægen diagnosen

Lægen stiller diagnosen på baggrund af ovennævnte symptomer. Der findes ikke specifikke blodprøver eller andre undersøgelser, der kan anvendes diagnostisk.Ved tegn på pågående infektion undersøges herfor (f.eks. klamydieundersøgelse i urinprøve).

Hvordan behandles reaktiv gigt?

Behandling af reaktiv gigt med medicin kan efter individuel vurdering omfatte simple smertestillende lægemidler såsom NSAID, Sulfasalazin, Methotrexat og Binyrebarkhormon. Ved klamydiainfektion behandles gigtbetændelsen med antibiotika, da dette kan forkorte gigtsygdomsvarigheden med op til 50 procent. Læs mere om gigtmedicin på www.gigtforeningen.dk, www.medicin.dk eller www.sundhed.dk.

Hvordan er udsigten for fremtiden?

Sygdomsforløbet med reaktiv gigt er godartet. Hyppigst er varigheden op til få måneder, hvorefter man er helt rask uden sygdomsfølger. I nogle tilfælde kan forløbet dog være længerevarende.

Vil du vide mere?

Læs mere om de enkelte præparater på www.medicin.dk og www.sundhed.dk.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Gigtforeningen. Du kan få flere oplysninger om gigt og emner relateret til gigt på Gigtforeningens hjemmeside.

© Project Photos
Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 11.06.2008

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark