 | |
| Regler og rettigheder: Alternativer til det offentlige system |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist
og journalist
|
Privat behandling med hjælp fra det offentlige
Det danske offentlige sundhedsvæsen trækker i stadig flere
tilfælde på de private behandlingssteder. Du kan her se en oversigt over over
privathospitaler i Danmark og i
udlandet.
Det er flere veje til det private via det
offentlige:
1. Via det fri sygehusvalg
Det fri sygehusvalg åbner (i nogle tilfælde) op for at man kan
vælge godkendt private specialsygehus og få behandling dér på det offentliges
regning - enten herhjemme, se nedenfor, eller i udlandet.
| Anker Fjord Hospice |
|
Arresødal Hospice |
| Center for sundhed og træning i Middelfart,
Århus og Skælskør |
| Diakonissestiftelsens
Hospice |
| Epilepsihospitalet i
Dianalund |
| Hospice Fyn |
| Hospice
Sjælland |
| Hospice Sønderjylland |
| Hospice
Sydvestjylland |
| KamillianerGaarden
Hospice |
| Kong Chr. X’s Gigthospital i
Gråsten |
| Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske
Ambulatorium |
| RehabiliteringsCenter for
Muskelsvind |
| Sankt Lukas
Hospice |
| Sclerosecentrene i Haslev og Ry |
| Sct.
Maria Hospicecenter |
| Vejlefjord Center for Hjerneskade
|
2. Via praktiserende læge
Egen læge henviser til privat behandler eller terapeut med
tilskud.
3. Via udløbet garanti
Når ventegarantien på 4 uger udløber har patienten ret til at
blive henvist til et privat sygehus eller en klinik - og der få behandling på
det offentliges regning. Regionerne har desuden indgået en behandlingsaftale
med behandlingssteder i Tyskland, Norge og Sverige.
4. Via ”second opinion”
Folk med livstruende sygdomme, som ikke kan behandles i det
sygehusvæsen, har ret til at få vurderet, om de kan få en såkaldt
”eksperimentel behandling” i udlandet eller på private sygehuse herhjemme som
en slags sidste chance. Ved ”eksperimentel” forstår lægerne herhjemme en
behandling, der ikke er prøvet eller dokumenteret efter danske
forhold.
Patienten eller de pårørende skal henvende sig på den
sygehusafdeling, patienten er behandlet på. Her vil man spørge hos
Sundhedsstyrelsens særlige panel om den ønskede behandling kan accepteres. Det
er kræftlægerne hos Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til, om patienten få
en alternativ ”second opinion” behandling i udlandet for det offentliges
regning.
Formålet er, at patienter med livstruende sygdomme kan få en
sidste chance for at få vurderet, om der findes andre muligheder for
behandling, end dem det danske system har tilbudt.
Second opinion –muligheden har været populær blandt
kræftpatienter siden den blev indført i 2003. Dét har tidoblet udgifterne til
behandling af kræftpatienter med alvorlig, kritisk sygdom fra 10 mio. kr. til
110 mio. kr. Det er især nye biologiske stoffer og antistoffer som koster meget
|
Privat behandling på eget initiativ
I stadig flere tilfælde vælger danskere helt at styre udenom det
offentlige sundhedssystem, på trods af det udvidede fri sygehusvalg og
garantien om maksimalt 1 måneds ventetid.
Der kan være flere situationer, hvor man som patient kan have en
interesse i ”fravælge” det offentlige sundhedssystem og gå direkte til et
privat alternativ, evt. i udlandet.
Ingen ventetidsgaranti
Visse behandlinger er slet ikke omfattet af ventetidsgarantien
på en måned i det offentlige. Det kan her blive relevant t overveje private
alternativer. Det drejer sig om
-
eksperimentel eller alternativ behandling
-
fertilitetsbehandling
-
fertilisationsbehandling
-
høreapparatbehandling
-
organtransplantation
-
kosmetisk behandling
-
kønsskifteoperation
-
ophold på rekonvalescenthjem
-
psykiatrisk behandling
-
sterilisation
For langsom behandling
Det udvidede fri valg kan også blive trukket i langdrag, hvis
lægerne ikke har kunnet stille en klar diagnose i det offentlige.
Ved akut kræft eller hjertesygdom
Lider man af en meget akut kræft- eller hjertesygdom, og har
lægerne på de offentlige sygehuse ikke mulighed for at give behandling straks
(inden for to uger), kan der blive tale om at overveje andre løsninger.
Det afgørende for, om det offentlige vil samarbejde om at give
en hurtig henvisning, eksempelvis til et alternativ i udlandet via second
opinion ordningen, vil være, om de selv vurderer sagen akut og om de vurderer
at behandling vil gavne dig. Finder patienten selv et hospital i udlandet, kan
man få finansiering af behandlingen hos Sundhedsstyrelsen
|
Anden finansiering
Tager man selv initiativet til at få behandling på et
privathospital eller i udlandet (uden at det danske sundhedsvæsen involveret),
må man som udgangspunkt selv betale eller låne penge til behandlingen. Men ofte
er der en forsikring der dækker.
Sygesikringen Danmark: Her er i dag over 2
millioner danskere forsikret. Læs om de forskellige medlemsgrupper hos
Sygesikringen Danmark, og hvad de dækker. For
medlemmer af ”Danmarks” gruppe 5 er der mulighed for at få forskellige
behandlinger i udlandet. 1,2 millioner danskere har sikret sig under gruppe 5.
Sundhedsforsikring på jobbet: I mange tilfælde
har folk i arbejde en forsikring via jobbet, en såkaldt sundhedsordning, betalt
af arbejdsgiveren. Omkring 600.000 danskere er dækket ind af en
arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, viser tal fra Forsikring & Pension
En sundhedsforsikring giver større valgfrihed og mulighed for behandling uden
ventetid. Man kan også få opfyldt ønsker om særlig diskretion, service,
kvalitet og særlige læger .
En sundhedsforsikring kan tegnes både af private og af
virksomheder. Forsikringen kan tegnes hos blandt andre følgende
forsikringsselskaber. Codan, Tryg, Skandia, IHI, og Medicinsk Testcenter Care,
Alm. Brand, Danica, PFA, Topdanmark, Trygvesta, SOS, ALKA, Europæiske, og
sygeforsikringen "danmark".
Den dækker normalt udgifter til behandling, undersøgelser,
medicin og genoptræning på et privathospital. Det vil sige: Hospitalsophold og
medicin, operationer, pacemaker, proteser og hjælpemidler, tandbehandling,
ambulant behandling, laboratorie- og røntgenundersøgelser, scanning,
genoptræning, fysioterapeut eller kiropraktor, psykolog, psykiater og
krisehjælp, alkoholafvænning, sygeplejerske i hjemmet, transport mellem hjemmet
og behandlingssted. Men læs betingelserne grundigt igennem. Hvis du ikke selv
har fået dem udleveret, så spørg din arbejdsgiver.
En sundhedsforsikring dækker normalt ikke: Sygdomme eller
symptomer, der er opstået, før forsikringen er oprettet, Sygdom/ulykke på grund
af, at du dyrker professionel sport, kosmetiske operationer, alternativ
behandling, briller, kontaktlinser eller tandbehandling, behandling af
barnløshed, følger af graviditet og fødsel.
Forsikringssummen er aftalt med forsikringsselskabet, men kan
ligge på mellem 500.000 til 1.000.000 kr., der kan bruges to gange i
forsikringsperioden.
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 23.10.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 