 |  |
Regler og rettigheder: Hvem har ansvaret for sundheden i Danmark? |
 |
 |
Af Helen Siegumfeldt, juris
og journalist
|
Det danske sundhedsvæsen er komplekst og der er mange
forskellige organisationer, som består af mennesker med forskellige
uddannelser. Efter reglerne i sundhedsloven (link)er ansvaret for de
forskellige ydelser til borgerne fordelt på :
|
Kommunernes ansvar
Kommunerne skal:
-
forebygge sygdomme, typisk ved eftersyn af børn og unge og
generel information.
-
tilbyde hjemmesygepleje til dem med behov
-
tilbyde genoptræning til dem med behov
-
give tandpleje til børn, ældre og personer med særlige behov.
-
hjælpe alkohol- og stofmisbrugere.
-
udstede sygesikringsbeviser (og visse andre ting for
sygesikringen).
-
betale til sygehusene under Regionen og de praktiserende læger,
terapeuter mv. i kommunen
-
stille med et sundhedsberedskab til nødssituationer,
katastrofer mv.
Det er de enkelte kommunalbestyrelser, som prioriterer indsatsen
og lægger serviceniveauet. Men niveauet må aldrig ligge under de krav og
rammer, som sundhedsloven udstikker.
Forebyggelse og sundhedsfremme
Kommunen skal også tilbyde nogle ”forebyggende aktiviteter.”
Det kan være tiltag eller information om, at vi skal spise sundere, holde op
med at ryge, drikke mindre alkohol og dyrke mere motion. Tilbudene varierer fra
kommune til kommune
Børns sundhed
I alle kommuner besøger sundhedsplejersker familier med børn
under et år og arrangerer mødregrupper. Senere i skolen får børn tilbudt flere
undersøgelser af sundhedsplejersken. Her bliver barnet målt og vejet og får
undersøgt syn og hørelse. En skolelæge ser også på barnet to til tre gange i
løbet af sin skoletid. Oplysninger om, hvordan tilbudet om tandpleje er i netop
din kommune, finder du på kommunens hjemmeside.
Hjemmesygeplejerske
Kommunen skal stille hjemmesygeplejersker gratis til rådighed
for dem i kommunen, som har behov for det. Hvis der er behov for
hjemmesygepleje, så kontakt kommunen. Hjemmesygeplejersken kommer på aftalte
tidspunkter og ellers på akutte besøg. Se nærmere på kommunens egen hjemmeside.
Man kan blive henvist til hjemmesygepleje af kommunen, af ens egen læge, eller
når man bliver udskrevet fra et hospital.
Genoptræning
Du har ret til genoptræning, hvis du bliver udskrevet fra et
sygehus og i den forbindelse får en genoptræningsplan. Kommunerne tilbyder
gratis genoptræning til borgere, der bliver udskrevet fra et sygehus med en
genoptræningsplan i hånden. Har du behov for genoptræning uden forudgående
indlæggelse, skal du visiteres til genoptræning. Hvis du er blevet udskrevet
med en genoptræningsplan fra hospitalet, har du frit valg. Hvis du er blevet
visiteret til genoptræning, uden at have været indlagt på sygehus, er der ikke
frit valg.
Tandpleje
Børn og unge under 18 år får gratis tandpleje i den kommune,
hvor de bor. Tandplejen omfatter undersøgelser, forebyggelse og behandling af
tænderne. Kommunen skal også tilbyde omsorgstandpleje til voksne, som på grund
af deres helbred ikke kan gå hos en almindelig tandlæge. Omsorgstandpleje
omfatter undersøgelser, forebyggelse og behandling af tænder og gebis. Det er
typisk personer, som har svært ved at bevæge sig hen til en privat klinik,
eksempels borgere på plejehjem eller ældrebolig. De får derfor besøg af
kommunens tandlæge i hjemmet. Også handicappede – både fysisk og psykisk – kan
i nogle tilfælde benytte sig af omsorgstandplejen. Spørg nærmere hos kommunen.
Behandling af misbrugere
Misbrugere af alkohol eller stoffer kan få hjælp til at komme
ud af misbruget. Kommunerne stiller behandling og rådgivning til rådighed for
både misbrugeren og pårørende. Behandlingen kan foregå ambulant og som døgn-
eller dagbehandling.
Sygesikringskort
Alle, der er tilmeldt det danske folkeregister, har ret til
ydelser fra den offentlige sygesikring, dvs. blandt andet gratis lægehjælp og
tilskud til behandling hos speciallæger. Det er kommunerne, der udsteder
sundhedskortet.
|
Regionernes ansvar
Regionerne har det meste af ansvaret i sundhedsvæsenet. De skal
lægge såkaldte sundhedsplaner, drive sygehusvæsenet og styre praksissektoren,
det vil sige regionens praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter mv.
De enkelte regionsråd prioriterer opgaverne og lægger det lokale
serviceniveau, der som minimum skal ligge inden for
rammerne i sundhedslovgivningen mv. Regionerne har
ansvar for:
-
Sygehusene
-
Den behandlende psykiatri
-
Praktiserende læger
-
Speciallæger
-
Sygesikringen
Praktiserende læger
Regionerne har ansvar for ”praksissektoren”, som via de
praktiserende behandlere giver gratis lægehjælp, tilskud til medicin, tandlæge,
fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykolog. Klager over service eller en
behandlers opførsel skal typisk rettes til regionen. Det kan være klager og
lægens og/eller personalets kommunikation, adfærd eller lignende. Klager over
faglig virksomhed, eksempelvis mistanke om fejlbehandling eller manglende
behandling skal dog rettes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
|
Statens ansvar
Staten bestemmer landets sundhedspolitiske værdier og lægger
målene for det offentlige sundhedsvæsen. Folketinget vedtager lovene på
området, og afsætter penge på finansloven.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forvalter reglerne og
økonomien i samspil med kommunerne og regionerne. Ministeriet har indflydelse
på sundhedsvæsenet gennem aftaler, rådgivning, information med mere og har
administrative opgaver for hele det behandlende sundhedsvæsen.
Ministeriet arbejder med:
-
Kvalitet i behandlingen
-
Medicinsk viden
-
Videreuddannelse
-
Patienters og sundhedspersonales retsstilling
-
Psykiatri
-
Sygesikring
-
Lægemidler og apotekervæsen
-
Sundhedsudgifter
-
Aktivitets- og produktivitetsmålinger
-
Forskning
-
Ventetider
-
Effektivitet i øvrigt (operationer).
Under ministeriet ligger
Sundhedsstyrelsen
-
ser på fordelingen af specialer mellem sygehusene
-
godkender lands- og landsdelsfunktioner på regionale og
private sygehuse.
-
fører tilsyn med sundhedspersoner (evt. i forbindelse med
klage til Patientklagenævnet)
-
ser på patienters sikkerhed i systemet
-
overvåger sundhedsvæsenet databaser.
-
rådgiver stat, amter og kommuner om psykiatri,
hjertesygdomme, kræftsygdomme, diabetes, og organtransplantation
-
rådgiver om behandling i udlandet
-
rådgiver om ventetidsgaranti
-
rådgiver om almen- og speciallægepraksis og tandlæger i
praksis.
-
forsøger at forebygge sygdomme
Lægemiddelstyrelsen
-
godkender lægemidler
-
informerer om eksisterende medicin
-
advarer forbrugere om farlig medicin
-
oplyser om tilskud og medicinpriser
-
oplyser om lovlig indførsel af medicin
-
overvåget salg og distribution af medicin i
Danmark
-
overvåger kliniske forsøg (de skal altid indberettes til
Lægemiddelstyrelsen)
Styrelsen har flere hjemmesider om medicin:
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 23.10.2008
|
|  |
|