 | |
| Om transplantation og donation af organer |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist
og journalist
|
Hvornår kan man få en transplantation?
En patient med en dårlig lever, nyre, hjerte eller lunge har
ikke efter loven automatisk krav på eller ret til at få indsat et nyt organ.
Det er lægerne, der tager stilling til, hvornår, der er behov for et nyt organ.
Lægen vil typisk overveje transplantation, hvis ”alle andre
medicinske og kirurgiske muligheder for behandling er udtømt”, og patienten
risikerer at dø, hvis han eller hun ikke får et nyt organ. Inden lægerne går
videre med eventuelle planer om transplantation, skal patienten have fået alle
oplysninger om risici og bivirkninger og have givet sit samtykke.
|
Organet skal være lovligt
Herhjemme er det forbudt at købe og sælge organer. Man må heller
ikke bruge organer, der er købt. Lægerne må kun tage et organ fra en donor,
hvis personen giver en klar accept. Det kræver sundhedsloven.
Er donor død (hjernedød), må lægerne bruge vedkommendes organer,
hvis personen skriftligt eller mundtligt har sagt ja, mens han eller hun var i
live. Nåede afdøde ikke at tage stilling, kan lægerne alligevel tage personens
organer til transplantation, hvis de pårørende (det vil sige familien) går med
til det.
Nogle donorer har bestemt, at deres organer kun kan tages, hvis
deres pårørende går med til det. Det sker ved et kryds i et særligt felt på
donorkortet eller på tilmeldingsblanketten til
Donorregistret. Har donor ikke
afkrydset i feltet, har de pårørende ikke juridisk mulighed for at hindre
indgrebet. Er der alligevel pårørende, som er meget imod donation, vil
hospitalet i praksis tage hensyn til det og ikke tage organerne fra den
afdøde.
|
Hvem tager man først på ventelisten?
Omkring 600 danskere venter på at få et nyt organ. Når et organ
er godkendt til donation, ser man først og fremmest på, hvem der matcher blod-
og vævstype. Herefter ser man på, hvem der har mest brug for det enkelte organ,
og hvem der kan få størst udbytte af et nyt organ. Her spiller alder ingen
rolle. Man ser indimellem personer på over 70 år, der får et nyt organ.
|
Transplantationen skal være lovlig
I Danmark er det kun særligt uddannede læger, der må operere
organer ud, og det må kun ske på de offentlige sygehuse, der er
”transplantationssygehuse”. Det er blandet andet Skejby Sygehus, Herlev
Sygehus, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Ålborg
Universitetshospital.
Et dansk privathospital kan altså ikke hverken operere et organ
ud til transplantation eller transplantere det. Til gengæld har vi i Danmark
ikke nogen regler, der forbyder, at patienter rejser til udlandet og køber et
organ. Patienter, som kommer hjem fra udlandet med et købt organ, har derfor
ikke gjort noget ulovligt, og de har ifølge de lægeetiske regler lige så meget
ret til behandling, som alle andre patienter. Det er altså helt op til folks
egen etik, hvorvidt de vælger at købe et organ i udlandet. EU-Kommissionen har
udtalt sig imod ”organturisme”, og den har sat sig for at "følge udviklingen i
handelen med organer nøje."
|
Bliv donor
Der er flere hundrede danskere, som i dag venter på et hjerte,
en nyre, en lever eller en lunge. Der er altid brug for donorer, og du kan tage
stilling på tre måder:
-
Fortæl beslutningen til dine nærmeste
-
Udfyld et donorkort, og bær det på dig
-
Tilmeld dig Donorregistret.
En donortilmelding giver tilladelse til, at lægerne gør brug af
ens organer i tilfælde af, at man bliver erklæret hjernedød. Man kan altid
fortryde sin beslutning om organdonation. En person kan også forære eksempelvis
en nyre i levende live. I så fald må lægen kun tage organet, hvis ”indgrebet
kan ske uden nærliggende fare for personen”. Er man helt imod donation, kan man
alternativt få nedlagt et totalforbud, og dette registreres også i
Donorregisteret. I dag er over 500.000 danskere tilmeldt
Donorregisteret.
Vil man donere sit legeme til forskning, kan man testamentere
sin krop til et af landets lægefakulteter på Århus eller Københavns
Universitet. Det gøres på en blanket, som du kan få på universiteterne eller
hos den praktiserende læge. Tilladelsen stiles direkte til det universitet, man
ønsker at donere sit legeme til.
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 30.09.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
