 | |
| Erstatning på grund af fejl i sundhedsvæsenet - om Patientforsikringen |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist
og journalist
|
Klage eller erstatning
Enhver dansker, der har været udsat for en fejl eller forkert
behandling på et hospital, hos en læge eller en anden behandler i
sundhedsvæsenet, kan klage til
Patientklagenævnet. Nævnet kan give den pågældende
behandler eller afdeling en næse eller irettesættelse.
Læs mere om det
her.
Vil du hellere have erstatning kan du – hvis betingelserne
herfor er opfyldt – gå til
Patientforsikringen.
|
Hvem kan få erstatning?
I 2009 blev der tilkendt mere end 568 millioner kroner til
uheldige danskere, og det svarede til en stigning på 30% i forhold til året
før. Der er således tegn på, at Patientforsikringen i praksis er blevet mere
lempelig. Sidste år i 2009 blev der givet medhold i 34,3 procent af
klagesagerne.
For at få tilkendt erstatning kræver det, at man har lidt skade,
fået mén og/ eller har haft ekstraudgifter i forbindelse ens sygdom på grund af
den dårlige eller forkerte behandling.
En patient kan have ret til erstatning, hvis han eller hun
kommer til skade fysisk eller psykisk i forbindelse med en behandling
på:
-
et offentligt sygehus
-
et privat hospital
-
en privatklinik
-
hos en praktiserende læge
-
hos en speciallæge eller
-
hos andre autoriserede behandlere (se listen øverst i
artiklen).
Husk, at du også kan have ret til erstatning, hvor det er et
medicinsk apparat eller udstyr, som er skyld i den skade eller lidelse, du har
fået.
Det er patientforsikringsloven, der bruges på patientskader, og
patienten anmelder sin skade til Patientforsikringen. Anmeldelsesskema kan
downloades fra Patientforsikringens hjemmeside
www.patientforsikringen.dk.
I hele 12 procent af alle klagesagerne hos Patientforsikringen
er det ikke patienten/borgeren der klager først, men sundhedspersonalet på
behandlingsstedet, der anmelder sagen.
Tjek privat ulykkesforsikring først
Men inden man går i gang med at anmelde sagen til
Patientforsikringen, kan det være en god ide at se efter, om man ikke har en
privat ulykkesforsikring eller en sundhedsordning på jobbet, som dækker skaden.
Spørg dit forsikringsselskab eller din arbejdsgiver.
Dels kan der være visse udgifter til behandling og udstyr, som
den private forsikring dækker forud (eller forlods), og dels kan det blive
nødvendigt at hyre en advokat til ens klagesag hos Patientforsikringen.
Patientforsikringen dækker ikke udgifter til advokat.
Er der ingen anden, privat forsikring, der dækker ens tab ved
patientskaden, er den gængse vej til erstatning i almindelighed
Patientforsikringen.
I Patientforsikringen tager man stilling til, om betingelserne
for at anerkende skaden er opfyldt, og man afgør, hvor meget, man kan få i
erstatning.
|
Hvordan skal skaden være sket?
Når skaden er anmeldt, tager Patientforsikringen stilling til,
om der skal udbetales erstatning. Det er ikke noget krav, at behandleren har
været uansvarlig i sin adfærd. Behandlingen skal til gengæld enten være udført
på en ikke-optimal måde, eller også skal patientskaden overstige, hvad man som
patient normalt må “tåle”, eller skaden skal skyldes en fejl ved apparaturet.
Reglerne siger, at man kan få erstatning for en patientskade,
hvis en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet
anderledes i samme situation og skaden derved ville være undgået; hvis skaden
skyldes fejl eller svigt i det apparat, redskab eller andet udstyr, der
anvendes ved undersøgelsen, behandlingen eller lignende; hvis skaden kunne være
undgået ved hjælp af en anden behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som
ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom; eller
hvis der som følge af undersøgelse eller behandling påføres infektioner eller
andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed
må tåle. Man ser her på skadens alvor, patientens sygdom og helbredstilstand i
øvrigt - og hvor sjælden, skaden er, og mulighederne i øvrigt for at tage højde
for dens indtræden.
Når man er forsøgsperson eller donor, og der sker en
personskade, er der et udvidet ansvar. Her ydes erstatning for ”enhver skade,
som kan være forårsaget af forsøget eller af udtagelsen af væv med videre,
med mindre det er overvejende sandsynligt, at skaden har anden
årsag.”
|
Hvad får man i erstatning?
Er der en skade, som hører under patientforsikringsloven (én af
de fire ovennævnte eksempler), har patienten krav på erstatning. Beløbet
opgøres efter erstatningsansvarsloven, men det er en betingelse, at
erstatningen overstiger 10.000 kroner.
De poster, man kan få dækket, er:
-
Tabt arbejdsfortjeneste
-
Varigt mén
-
Erhvervsevnetab
-
Helbredelsesudgifter og andet tab
-
Godtgørelse for svie og smerte
-
Forsørgertabserstatning.
Erstatningen ydes udelukkende for den “merskade” (i forhold til
den eksisterende sygdom/skavank), som skadelidte har pådraget sig ved
behandlingen.
| Et eksempel:
|
| En kræftpatient bliver diagnosticeret for sent, og
kræften har derfor bredt sig yderligere på det (for sene) tidspunkt, hvor man
iværksætter behandlingen. Den merskade, som patienten får, som følge af, at
kræften har bredt sig mere, end den burde, hvis sygdommen var diagnosticeret på
et tidligere tidspunkt, er omfattet af loven. Modsat er de følger, som
patienten under alle omstændigheder ville få som følge af kræftsygdommen
(grundsygdommen), ikke omfattet af loven. |
Man kan ikke få erstattet udgifter til advokat, selvom der kan
være behov for at få en advokat på sagen.
|
Klage over Patientforsikringen
Er man utilfreds med en afgørelse fra Patientforsikringen, kan
man inden for tre måneder klage til Patientskadeankenævnet, som er et
offentligt nævn. Får man heller ikke her medhold, og er man stadig utilfreds,
kan man inden for seks måneder indbringe sagen for Landsretten.
|
De enkelte erstatningsposter
Efter praksis erstattes tab i forbindelse med personskader
sådan:
Mistet indtægt
Den indtægt, man mister ved at være sygemeldt efter en ulykke
erstattes. Det gælder uanset, om man er ansat eller selvstændig. Man får også
overarbejdsbetaling og andre tillæg, man går glip af på grund af sygemeldingen.
Får man løn under sygdom eller sygedagpenge erstattes forskellen mellem den
udbetalte løn/de udbetalte sygedagpenge og den normale løn.
Omskoling/ revalidering til et andet arbejdsområde
Hvis skaden gør at man ikke kan genoptage det arbejde, man
havde, da skaden skete, får man enten udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i hele
den periode, man omskoles eller revalideres - eller også får man udbetalt
forskud på erstatning for erhvervsevnetab. Når forskud på erstatning for
erhvervsevnetab er udbetalt, betales der ikke længere tabt arbejdsfortjeneste.
Erhvervsevnetab
Står det klart, at man selv efter en vellykket revalidering
ikke bliver i stand til at tjene cirka det samme, som hvis skaden ikke var
sket, har man lidt et erhvervsevnetab. Tabet beregnes i procent
(erhvervsevnetabsprocenten). Når man beregner erstatningen for tabt
erhvervsevne, går man ud fra årsindtægten i året, før ulykken skete. Man ganger
denne med erhvervsevnetabsprocenten og med faktor 10. Erstatningen kan højst
udgøre 6.020.000 kr.
Se mere
her.
Godtgørelse for svie og smerte
Kan man få for den periode man er syg, og indtil det varige
mén kan fastsættes. Godtgørelsen udgør 150,- kroner per dag, men kan samlet
ikke overstige 57.500,- kroner. Godtgørelsen er skattefri.
Varigt mén
Varigt mén betyder, at man har fået en skade/lidelse, der ikke
kan helbredes. Har man fået varig personskade efter en ulykke, har man ret til
godtgørelse for varigt mén. Méngraden fastsættes ud fra erklæringer fra
speciallæger og Arbejdsskadestyrelsens
méntabel.
Det er ligegyldigt for mengraden, om man kan arbejde eller ej.
Man skal have en méngrad på mindst fem procent, før man får ret til
godtgørelse.
| Eksempler fra
méntabellen: | . |
| Tab af et øje
| 20% |
| Tab af begge øjne
| 100% |
| Tab af et ben | 65% |
| Tab
af arm (højre) | 70% |
| Piskesmæld (afhængig af
symptomer) | 5-15% |
| Tab af
lillefinger | 8% |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.05.2010
|
| |
|
P piller.. Hjælp.. 
