 | |
| Sådan klager man over en fejl i sundhedsvæsenet |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist og journalist
|
Klager
Danskere, der mener de har været udsat for en fejl eller forkert
behandling på et hospital, hos en læge eller en anden behandler i
sundhedsvæsenet, kan klage til Patientklagenævnet. Det gælder uanset, om det er
et privat eller offentligt behandlingssted. Det seneste år er antallet af
utilfredse danskere, der har klaget til Patientklagenævnet steget med 700, så
antallet af klager i 2007 kom op på over 4000.
Man kan sende sin klage direkte fra
Patientklagenævnets hjemmeside. Hvis man hos
Patientklagenævnet ”får ret” i sin klage, er konsekvensen, at den pågældende
behandler. Vil man i stedet for at gve systemet ”en næse” ønsker kontant
oprejsning i form af en økonomisk erstatning, så er der
Patientforsikringen, der er rette klageinstans. I
2007 henvendte 5.700 danskere sig til Patientforsikringen for at få en
erstatning. Det kræver, at man har lidt skade, fået mén og/ eller har haft
ekstraudgifter i forbindelse ens sygdom på grund af den dårlige eller forkerte
behandling.
|
Hvad kan man klage over?
Alle, der føler sig dårligt eller forkert behandlet, kan klage
til Patientklagenævnet. Det kan være klager over behandling eller undersøgelser
i den private sygehussektor, i en lægepraksis eller på et offentligt sygehus.
Man kan klage over den person, der har behandlet eller undersøgt én, hvad enten
det er en ”autoriseret sundhedsperson” eller en anden sundhedsperson,
eksempelvis i en kommunal døgninstitution.
|
Autoriserede sundhedspersoner er:
-
Læger
-
Tandlæger
-
Sygeplejerske
-
Jordemødre
-
Bandagister
-
Radiografer
-
Kliniske diætister
-
Bioanalytikere
-
Tandplejere
-
Fodterapeuter
-
Optikere og kontaktlinseoptikere
-
Kliniske tandteknikere
-
Kiropraktorer
-
Fysioterapeuter
-
Ergoterapeuter
Man kan også klage over, at sundhedspersonalet har forsømt at
tage hensyn til éns rettigheder som patient. Det være sig en klage over dårlig
information, manglende samtykke fra patienten, forkerte lægeerklæringer,
journalføring, aktindsigt og brud på tavshedspligten.
Vil man klage over anvendt tvang på en psykiatrisk afdeling, kan
man også gå til Patientklagenævnet, men sagen skal først have været forbi det
lokale psykiatriske patientklagenævn, eventuelt også patientkontoret. Udover de
nævnte ”behandlingsklager” har Patientklagenævnet mulighed for at se på
danskeres klager over kommunale afgørelser på sundhedsområdet. Det kunne være
en klage over kommunens afgørelse om, hvorvidt der skal tilskud til medicin,
kørsel eller begravelseshjælp. Denne form for klager skal forbi kommunen, inden
man går til Patientklagenævnet.
Utilfreds? - så klag direkte på
klagenævnets egen hjemmeside - eller hvis det er
lettere: Indgiv klagen på nærmeste patientkontor. Man kan klage på vegne af sig
selv, men også på vegne af en afdød eller sit barn under 15 år. Der må ikke
være gået mere end 2 år siden, man var udsat for fejlbehandlingen. Man skal
regne med at være tålmodig, for sagsbehandlingstiden hos Patientklagenævnet
ligger i snit på 14 måneder. Det er altid en god idé at vende sagen med en
patientvejleder på det nærmeste Patientkontor.
|
Patientklagenævnet giver irettesættelser
Patientklagenævnet giver i sine afgørelser sin mening til kende.
Omkring 25 procent af klagerne munder ud i en eller anden form for kritik af
typisk en læge, tandlæge eller sygeplejerske, viser tal fra Patientklagenævnet.
Der er ikke nogen økonomisk erstatning at hente hos nævnet, men sagen kan munde
ud i en irettesættelse af lægen. I grove tilfælde kan sagen også blive
offentliggjort med vedkommende sundhedspersons fulde navn.
Patientklagenævnets får omkring 2000 klager om året, og målet er
at offentliggøre 200 af afgørelserne. Under sagens behandling hos
Patientklagenævnet vil nævnet ofte kontakte regionens embedslæge og holde
Sundhedsstyrelsen underrettet. Patientklagenævnet kan ikke gå længere end at
fremsætte kritik. Sundhedsstyrelsen skal på banen, hvis der skal gives et
såkaldt ”fagligt påbud” til en sundhedsperson, eller hvis pågældende skal under
skærpet tilsyn eller fratages sin autorisation eller ordinationsret.
I de alvorlige sager om fratagelses af autorisation er der flere
instanser, der skal ind over. Sundhedsstyrelsen skal give en indstilling til
Retslægerådet, som skal være enig – og så sendes sagen til Indenrigs- og
Sundhedsministeren, som træffer den endelige beslutning. Siden kan lægen eller
den pågældende autoriserede sundhedsperson kræve, at sagen afgøres endeligt ved
en domstol.
|
Patientforsikringen udbetaler erstatning
En patient kan have ret til erstatning, hvis han eller hun
kommer til skade fysisk eller psykisk i forbindelse med en behandling
på:
-
et offentligt sygehus
-
et privat hospital
-
en privatklinik
-
hos en praktiserende læge
-
hos en speciallæge eller
-
hos andre autoriserede behandlere (se listen øverst i
artiklen).
Det er patientforsikringsloven, der bruges på patientskader, og
patienten anmelder sin skade til Patientforsikringen. Anmeldelsesskema kan
downloades fra Patientforsikringens hjemmeside
www.patientforsikringen.dk.
Tjek privat ulykkesforsikring først
Men inden man går i gang med at anmelde sagen til
Patientforsikringen, kan det være en god ide at se efter, om man ikke har en
privat ulykkesforsikring eller en sundhedsordning på jobbet, som dækker skaden.
Spørg dit forsikringsselskab eller din arbejdsgiver.
Dels kan der være visse udgifter til behandling og udstyr, som
den private forsikring dækker forud (eller forlods), og dels kan det blive
nødvendigt at hyre en advokat til ens klagesag hos Patientforsikringen.
Patientforsikringen dækker ikke udgifter til advokat.
Er der ingen anden, privat forsikring, der dækker ens tab ved
patientskaden, er den gængse vej til erstatning i almindelighed
Patientforsikringen.
I Patientforsikringen tager man stilling til, om betingelserne
for at anerkende skaden er opfyldt, og man afgør, hvor meget, man kan få i
erstatning. I 2006 afgjorde Patientforsikringen 4.444 klagesager, heraf blev
patienten afvist i 2.982 sager og fik medhold (og erstatning) i 1.482 sager.
|
Hvordan skal skaden være sket?
Når skaden er anmeldt, tager Patientforsikringen stilling til,
om der skal udbetales erstatning. Det er ikke noget krav, at behandleren har
været uansvarlig i sin adfærd. Behandlingen skal til gengæld enten være udført
på en ikke-optimal måde, eller også skal patientskaden overstige, hvad man som
patient normalt må “tåle”, eller skaden skal skyldes en fejl ved apparaturet.
Reglerne siger, at man kan få erstatning for en patientskade,
hvis en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet
anderledes i samme situation og skaden derved ville være undgået; hvis skaden
skyldes fejl eller svigt i det apparat, redskab eller andet udstyr, der
anvendes ved undersøgelsen, behandlingen eller lignende; hvis skaden kunne være
undgået ved hjælp af en anden behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som
ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom; eller
hvis der som følge af undersøgelse eller behandling påføres infektioner eller
andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed
må tåle. Man ser her på skadens alvor, patientens sygdom og helbredstilstand i
øvrigt - og hvor sjælden, skaden er, og mulighederne i øvrigt for at tage højde
for dens indtræden.
Når man er forsøgsperson eller donor, og der sker en
personskade, er der et udvidet ansvar. Her ydes erstatning for ”enhver skade,
som kan være forårsaget af forsøget eller af udtagelsen af væv med videre,
med mindre det er overvejende sandsynligt, at skaden har anden
årsag.”
|
Hvad får man i erstatning?
Er der en skade, som hører under patientforsikringsloven (én af
de fire ovennævnte eksempler), har patienten krav på erstatning. Beløbet
opgøres efter erstatningsansvarsloven, men det er en betingelse, at
erstatningen overstiger 10.000 kroner.
De poster, man kan få dækket, er:
-
Tabt arbejdsfortjeneste
-
Varigt mén
-
Erhvervsevnetab
-
Helbredelsesudgifter og andet tab
-
Godtgørelse for svie og smerte
-
Forsørgertabserstatning.
Erstatningen ydes udelukkende for den “merskade” (i forhold til
den eksisterende sygdom/skavank), som skadelidte har pådraget sig ved
behandlingen.
| Et eksempel:
|
| En kræftpatient bliver diagnosticeret for sent, og
kræften har derfor bredt sig yderligere på det (for sene) tidspunkt, hvor man
iværksætter behandlingen. Den merskade, som patienten får, som følge af, at
kræften har bredt sig mere, end den burde, hvis sygdommen var diagnosticeret på
et tidligere tidspunkt, er omfattet af loven. Modsat er de følger, som
patienten under alle omstændigheder ville få som følge af kræftsygdommen
(grundsygdommen), ikke omfattet af loven. |
Man kan ikke få erstattet udgifter til advokat, selvom der kan
være behov for at få en advokat på sagen. Blandt andet fordi sagerne ofte
afhænger af lægernes vurdering, og fordi bevisbyrden for patienten kan være
tung at løfte.
|
Klage over Patientforsikringen
Er man utilfreds med en afgørelse fra Patientforsikringen, kan
man inden for tre måneder klage til Patientskadeankenævnet, som er et
offentligt nævn. Får man heller ikke her medhold, og er man stadig utilfreds,
kan man inden for seks måneder indbringe sagen for Landsretten.
|
De enkelte erstatningsposter
Efter praksis erstattes tab i forbindelse med personskader
sådan:
Mistet indtægt
Den indtægt, man mister ved at være sygemeldt efter en ulykke
erstattes. Det gælder uanset, om man er ansat eller selvstændig. Man får også
overarbejdsbetaling og andre tillæg, man går glip af på grund af sygemeldingen.
Får man løn under sygdom eller sygedagpenge erstattes forskellen mellem den
udbetalte løn/de udbetalte sygedagpenge og den normale løn.
Omskoling/ revalidering til et andet arbejdsområde
Hvis skaden gør at man ikke kan genoptage det arbejde, man
havde, da skaden skete, får man enten udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i hele
den periode, man omskoles eller revalideres - eller også får man udbetalt
forskud på erstatning for erhvervsevnetab. Når forskud på erstatning for
erhvervsevnetab er udbetalt, betales der ikke længere tabt arbejdsfortjeneste.
Erhvervsevnetab
Står det klart, at man selv efter en vellykket revalidering
ikke bliver i stand til at tjene cirka det samme, som hvis skaden ikke var
sket, har man lidt et erhvervsevnetab. Tabet beregnes i procent
(erhvervsevnetabsprocenten). Når man beregner erstatningen for tabt
erhvervsevne, går man ud fra årsindtægten i året, før ulykken skete. Man ganger
denne med erhvervsevnetabsprocenten og med faktor 10. Erstatningen kan højst
udgøre 6.020.000 kr.
Se mere
her.
Godtgørelse for svie og smerte
Kan man få for den periode man er syg, og indtil det varige
mén kan fastsættes. Godtgørelsen udgør 150,- kroner per dag, men kan samlet
ikke overstige 57.500,- kroner. Godtgørelsen er skattefri.
Varigt mén
Varigt mén betyder, at man har fået en skade/lidelse, der ikke
kan helbredes. Har man fået varig personskade efter en ulykke, har man ret til
godtgørelse for varigt mén. Méngraden fastsættes ud fra erklæringer fra
speciallæger og Arbejdsskadestyrelsens
méntabel.
Det er ligegyldigt for mengraden, om man kan arbejde eller ej.
Man skal have en méngrad på mindst fem procent, før man får ret til
godtgørelse.
| Eksempler fra
méntabellen: | . |
| Tab af et øje
| 20% |
| Tab af begge øjne
| 100% |
| Tab af et ben | 65% |
| Tab
af arm (højre) | 70% |
| Piskesmæld (afhængig af
symptomer) | 5-15% |
| Tab af
lillefinger | 8% |
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 30.09.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
