 | |
| Patienter skal beskyttes, informeres og respekteres |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist og journalist
|
Patientens basale rettigheder
Alle patienter ret til at blive vejledt og generelt blive godt
informeret. Det er meningen at de skal forstå og være indforstået med den
behandlingen, som lægen eller sundhedspersonen foreslår.
Patienten skal have forståelig information
om:
-
behandlingsmuligheder
-
komplikationer
-
bivirkninger
-
betydningen af ikke at blive behandlet
-
det ventede resultat af behandlingen.
Patienten har ret til:
-
at se journalen hos lægen eller på hospitalet
-
i en vis grad selv at bestemme, hvem, der må se disse
oplysninger
-
få beskyttet deres følsomme oplysninger af lægen
(tavshedspligten)
-
at bestemme over egen krop og evt. væv der udtages
-
at frabede sig information
-
særlig hjælp (i visse situationer), såsom tolk, læsebistand og
transport
-
at klage over sin behandling
-
at søge hjælp på sygehusenes patientkontorer
-
at få en bisidder med til møder og konsultationer med
sundhedspersonale.
De fleste af reglerne om patienters rettigheder står i
sundhedsloven.
|
Hvad skrives der i journalen?
De fleste ”behandlere i sundhedssektoren” har pligt til at føre
journal på deres patienter, og det skal de gøre, så hurtigt de kan, efter, at
patienten har været til konsultation, behandling eller undersøgelse.
Disse personer skal skrive journal:
-
Læger
-
Tandlæger
-
Kiropraktorer
-
Jordemødre
-
Kliniske
-
Diætister
-
Kliniske tandteknikere
-
Tandplejere
-
Optikere
-
Kontaktlinseoptikere
Journalen rummer den såkaldte ”sygehistorie” for patienten, hvor
lægen eller behandleren også gør status for sine egne iagttagelser,
undersøgelser, diagnoser og behandlinger . Journalen skal rumme alt, hvad der
er ”nødvendigt for en god og sikker patientbehandling.” Dét står i loven om
autorisation af sundhedspersoner.
Det skal fremgå, hvem, der har skrevet i journalen og hvornår .
Man må ikke slette oplysninger i journalen, og den skal bevares i mindst 10 år.
Patientjournalen kan føres manuelt eller elektronisk.
|
Fælles journalregister for alle
Landets sygehuse har lavet et fælles register - Det
forløbsbaserede Landspatientregister (FLPR), som blev tilgængeligt fra sommer
2007. Her ligger alle landets sygehusjournaler med alt, hvad hver enkelt
journal har af oplysninger om det enkelte sygeforløb - fra egen læge,
undersøgelser og forløbet på sygehuset.
Lige nu arbejder man på at blive færdig med det store digitale
projekt ”e-journal”. Her vil man samle alle journaldata om alle patienter,
deres sygdomme og medicinforbrug - fra både offentlige og private hospitaler,
fra praktiserende læger og speciallæger. E-journal er allerede delvist klar og
meningen er at ”styrke borgerens overblik over egne journaldata”, og
”understøtte den kliniske adgang til patienthistorik”.
Derfor får alle danskere også adgang til at se i deres e-journal
via portalen sundhed.dk. Ved siden at de digitale patientjournaler, er der
nogle patientregistre hos Sundhedsstyrelsen med data indhentet fra
hospitalerne. Det er eksempelvis Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret
og Cancerregisteret.
|
Hvem har adgang til patientens journal?
Alle, der er fyldt 15 år, har ret til at få at vide, hvad der
står i deres journal (aktindsigt), også selvom den er elektronisk. I journalen
er der en diagnose, information om sygdomsforløb, resultater af undersøgelser
og behandlinger og endelig forskellige breve mellem den praktiserende læge,
andre hospitaler, myndigheder og pårørende.
Man har normalt ret til at se alt, hvad der er skrevet i
journalen og i øvrigt er registreret om en selv. Forældre har samme ret til at
se journalen på deres børn under 18 år. Hvis det er svært at forstå, kan man
kræve at få hjælp til at tolke journalen af en læge eller en anden
sundhedsperson.
Andre har normalt ikke ret til at kigge i ens journal, medmindre
vedkommende har fået fuldmagt til det fra patienten. Dog kan enhver læge eller
sygehusansat tandlæge frit slå op i det ny register, e-patientjournalen, hvor
alle sygeoplysninger på hver enkelt dansker samles. Det samme kan
sygeplejersker, fysioterapeuter, sundhedsassistenter og kommunale sygeplejere.
Dog vil nogle af de historiske oplysninger være blokeret for dem.
Det hele fremgår af en ny lov om it-anvendelse i
sundhedssektoren og elektroniske helbredsoplysninger fra foråret 2007. Fra 2009
kan alle patienter se, lige præcis hvem, der har kigget i ens e-patientjournal.
Det bliver i form af en særlig ”log” på sundhed.dk.
|
Tavshedspligten er din sikkerhed
Sundhedspersonalet må ikke sladre til andre om, hvad de ved om
patienterne. Det fremgår af tavshedspligten.
Men læger og andre sundhedspersoner må godt, uden at bede
patienten om lov, videregive de oplysninger, der er nødvendige for patientens
aktuelle behandling. De må også uden samtykke sende et udskrivningsbrev til
patientens egen læge og i visse tilfælde give oplysninger fra journalen videre
til andre offentlige myndigheder. I øvrigt er der tavshedspligt. Det vil sige,
at patienten afgør om, og til hvem, personalet må udtale sig. Det gælder selv i
forhold til patientens pårørende. Patienten skal normalt sige ok for, at
helbredsoplysninger gives videre til andet formål end behandling. Har patienten
mistet evnen til at varetage egne interesser, må personalet samarbejde med de
pårørende eller en værge.
Læs mere om tavshedspligt
her.
|
Aktindsigt fås på afdelingen
Patienter har ret til indsigt i alle dokumenter, der vedrører
patientens behandlingsforløb og sygdom. Patienter, der vil have aktindsigt,
skal bede om det hos den relevante afdeling eller sundhedsperson.
Afdelingen eller lægen skal svare på patientens anmodning inden
ti dage. Der kan gives afslag, men det er sjældent. Det må kun ske, hvis
”afgørende hensyn” til patienten eller andre gør det nødvendigt. Et afslag skal
altid gives skriftligt og være begrundet.
Man kan klage over hele eller delvise afslag til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Retten til aktindsigt og kopi af
journalmateriale omfatter for eksempel svar på blodprøver, undersøgelser og
behandling samt udskrift af edb-registre. Første kopi er gratis, men vil man
have flere prints, kan der opkræves et gebyr. Man kan også få kopi af
røntgenbilleder, lydbånd og lignende - men her skal man selv betale udgifterne
til kopiering.
|
Aktindsigt på nettet
Fra 2009 er det planen, at alle patienter også skal kunne se
deres journaler online, herunder også hvilke sundhedspersoner, der har kigget i
deres e-patientjournal via sundhed.dk.
|
Børn og unge
Når det gælder børn eller unge under 18 år, vil den eller de som
har forældremyndigheden have ret til aktindsigt - medmindre hensynet til barnet
eller den unge vejer så tungt, at forældrene ikke kan få aktindsigt. Forældrene
kan for eksempel nægtes indsigt i oplysninger om prævention, abort eller
behandling for kønssygdomme.
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.09.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
