 | |
| Tvang over for psykiatriske patienter |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist
og journalist
|
Tvang af psykiatriske patienter
Det kan være umuligt at få samtykke til at behandle en patient,
når personen er sindssyg. Læger og sundhedspersoner kan derfor tvinge personer,
som de mener er sindssyge i behandling, holde dem tilbage og fiksere dem, når
det er absolut nødvendigt.
Der er meget præcise regler for, hvornår de må gøre dette, og
patienten og dennes pårørende kan altid klage over udøvet tvang.
I Psykiatriloven står der, hvad der skal til, før
sundhedssystemet kan bruge tvang og fiksere personer med svære psykiske
lidelser. Her findes regler, som skal beskytte patienter, der udsættes for
tvang, mod magtmisbrug fra lægernes side og i det hele taget mod usaglig eller
urimelig behandling.
Psykiatriloven åbner kun op for tvang over for sindssyge, ikke
andre danskere, som bor på offentlige døgninstitutioner, såsom ældre eller
handicappede.
Tvangsindlæggelse
For at tvangsindlægge og/eller tvangsbehandle, kræver det, at
patienten er ”…sindssyg, eller er i en tilstand, der kan ligestilles med
sindssyge, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende..”
for at behandle. Man må kun tvinge til indlæggelse, hvis behandlingen ikke kan
gennemføres frivilligt.
De vigtigste krav i Psykiatriloven:
-
Lægerne og personalet skal altid forsøge at få patienten til
at samarbejde frivilligt.
-
Hospitalet skal gøre sit for at forebygge, at tvang anvendes
-
Patienten skal have lov at tænke sig om, inden personalet
skrider til tvang
-
Inden lægerne må udøve tvang, skal de underrette patienten
mundtligt og skriftligt om det og formålet med det. Der kan være
undtagelsessituationer, når der er behov for at fiksere en urolig patient
-
Tvangen må ikke være ude af proportioner i forhold til hvad,
man ønsker at opnå. Indgrebet skal være så mildt som muligt.
-
Lægerne må ikke helt opgive at få patientens samtykke
-
Patienten har krav på at tale med en patientrådgiver inden 24
timer efter tvangsindgrebet
-
Der skal være en husorden på den psykiatriske afdeling, som
er til at se for patienterne
-
Overlægen har ansvaret og skal lave en behandlingsplan og
sætte patienten ind i den
-
Det kræver lægeerklæring og politi-bistand at tvangsindlægge
nogen
-
Der skal fast vagt på til tvangsfikserede (med bælte).
-
Flere klageinstanser. Klager rettes til sygehuset, som har
pligt til at videregive klagen til det psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen. Her skal der helst være en afgørelse inden 14 dage. Der er
både mulighed for at få en dommer til at se på sagen og for at gå videre til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Overlægen og den psykiatriske afdeling kan aldrig gennemtvinge
en operation for at ”helbrede sindet”. Hvis man overvejer sådant et kirurgisk
índgreb, skal der altid være samtykke fra patienten og godkendelse fra et
særligt lægeråd, udpeget af Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har ansvaret for psykiatriloven og modtager
indberetninger fra landets sygehuse om brugen af tvang. Indberetningerne er en
del af styrelsens tilsyn med det psykiatriske sygehusvæsen, og de foretages
elektronisk.
Når psykiatriske patienter klager over, at der er brugt tvang,
skal Patientklagenævnet mødes på den psykiatriske afdeling, og patienten får
derfor mulighed for at deltage i mødet, og forklare, hvorfor man klager.
Patientrådgiveren deltager så vidt muligt også i mødet. Lægen skal på skrift
begrunde tvangen, og lægen deltager også så vidt muligt i mødet.
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.09.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
