 | |
| Ventelister og frit valg af sygehus |
|
|
Af Helen Siegumfeldt, jurist og journalist
|
Hvor længe bør jeg vente?
Ingen danskere bør vente mere end en måned på
en nødvendig behandling eller operation. Det fremgår af reglerne om frit valg
af sygehus - og det nye udvidede frie valg, der trådte i kraft 1. oktober 2007.
Den ene måned begynder at løbe fra den dag, hvor sygehuset i
hjemregionen får henvisningen fra lægen, og frem til den dato behandlingen kan
starte.
Man medregner ikke den tid, der benyttes på diagnostiske
undersøgelser. Dog medregner man tiden, hvis man venter mere end to uger på en
diagnostisk undersøgelse (eksempel røntgenundersøgelser og
scanninger).
Selvom vi i princippet frit kan vælge sygehus og der er en
behandlingsgaranti, der gælder alle danskere, er der alligevel en række
undtagelser til disse offentlige goder.
Det kan derfor være en god idé at sætte sig ind i reglerne om
frit valg og behandlingsgaranti, hvis du vil være sikker på at får den
behandling, du har krav på.
|
Hvornår kan jeg frit vælge sygehus?
Alle danskere, der skal behandles på et sygehus, kan
frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private
specialsygehuse - dem kan du se i boksen til højre.
 |
|
Private specialsygehuse man kan vælge mellem:
Epilepsihospitalet i Dianalund
Sclerosecentrene i Haslev og Ry
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske
Ambulatorium
Center for sundhed og træning i Middelfart, Århus og Skælskør
Kong Chr. X’s Gigthospital i Gråsten
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind
Vejlefjord
Center for Hjerneskade
Sankt Lukas Hospice
Diakonissestiftelsens Hospice
Arresødal Hospice
Hospice Sjælland
Hospice Fyn
Sct. Maria Hospicecenter
KamillianerGaarden Hospice
Hospice Sønderjylland
Hospice Sydvestjylland
Anker Fjord Hospice
|
|
|
Kan det valgte sygehus, eller dét sygehus lægen henviser til,
ikke behandle inden for en måned, kan man vælge et godkendt privathospital
eller et hospital i udlandet. Det er let at se, hvor lang ventetid, der er på
de enkelte sygehuse her:
www.sundhedskvalitet.dk
Det sygehus, du vælger, har kun ret til at afvise dig, hvis der
i forvejen er meget lang ventetid.
Det fri sygehusvalg kan ikke håndhæves i akutte situationer,
hvor du indlægges med ambulance, eller hvor du som patient er til skade for dig
selv.
|
Udvidet frit sygehusvalg
Kan du ikke komme til på det valgte sygehus inden for én måned,
har du såkaldt ”udvidet frit sygehusvalg.” Det vil sige en ret til at få
behandling på et privat hospital eller i udlandet.
Vil du udnytte det udvidede sygehusvalg og opsøge behandling i
udlandet eller hos privatklinikker herhjemme - kan du kun søge hen til
”aftalehospitaler” (hvis det offentlige skal betale for det). Det vil sige
danske privathospitaler og hospitaler i udlandet, som har en særlig aftale med
regionerne om det.
Man skal have en henvisning fra sygehuset i hjemregionen med i
hånden. Det er en betingelse, at ventetiden på ”aftalehospitalet”, ikke er
længere end ventetiden på din hjemregions sygehuse eller de sygehuse, regionen
samarbejder med.
|
Undtagelser
På en række områder kan man ikke straks søge private eller
udenlandske alternativer på det offentliges regning, når ventetiden overskriver
1 måned. Det udvidede fri sygehusvalg gælder således ikke,
hvis man skal have:
-
organtransplantation
-
sterilisation
-
fertilitetsbehandling
-
refertilisationsbehandling
-
høreapparatbehandling
-
kosmetisk behandling
-
kønsskifteoperation
-
psykiatrisk behandling
-
ophold på rekonvalescenthjem
-
eksperimentel eller alternativ behandling.
For at hindre, at en gruppe psykisk syge børn og unge rammes af
lange ventetider i det offentlige, har regeringen pr. 1. august indført
mulighed for, at de kan få behandling på private klinikker og privathospitaler
i stedet. Betingelsen er, at ventetiden i det offentlige psykiatriske system
overstiger to måneder.
Det udvidede fri valg gælder heller ikke,
hvis:
-
ens diagnose er for uklar til, at sygehuset i hjemregionen kan
bedømme, om et aftalehospital kan foretage den nødvendige undersøgelse og
behandling. Så må man vente på at få en klar diagnose fra det 1. sygehus, men
dét må heller ikke tage mere end 1 måned, ellers kan du alligevel kræve
henvisning til privat alternativ eller udenlandsk sygehus.
-
1 månedsfristen overskrides, fordi patienten selv ønsker at
udsætte behandlingen.
|
I tvivl?
Spørg Patientkontoret på sygehuset i regionen, hvis du er i
tvivl. Her kan man også rette sin klage, hvis der er for lang ventetid.
Patientkontoret sender den videre til regionenHer gælder 1 måneds fristen
ikke
|
Garanti til kræft- og hjertepatienter
Patienter med livstruende kræft og hjertesygdomme har en særlig
adgang til at vælge sygehus. Her gælder nogle særlige ”maksimale ventetider”,
typisk to uger på en operation.
Det skal gå særlig stærkt hvis du har:
-
Kræft og modermærkekræft (ellers ikke kræftsygdomme, som kræver
knoglemarvstransplantation og hudkræft)
-
Åreforkalkning i en bestemt kranspulsåre (Iskæmisk
hjertesygdom, hvor der er påvist venstre hovedstammesygdom)
-
Hjertekramper som følge af forkalkning i hjertets kranspulsårer
(ustabil angina pectoris)
-
Hjertekramper umiddelbart efter blodprop i hjertet. (angina
pectoris-smerter efter akut myokardieinfarkt)
Den hurtige behandling af hjertesygdomme gælder kun, hvis et
indgreb kan forbedre situationen. Mener lægen, at sygdommen er meget akut, skal
lægen tage initiativ til, at behandling tilbydes hurtigere. Det er regionen,
der har ansvaret for, at ventetiderne ikke bliver for lange.
|
| Maksimale ventetider ved
kræftbehandling | . |
| Forundersøgelse | 2
uger fra den dag, sygehuset har modtaget lægens
henvisning. |
| Operation | 2 uger fra den dag, patienten
har sagt ja til operationen efter at være informeret om sygdommen og muligheder
for behandling. |
| Medicinsk behandling | 2 uger fra den
dag, patienten har sagt ja til medicinsk behandling efter at være informeret om
sygdommen og behandlingsmuligheder. (hvis det er første behandling)
|
| Strålebehandling | 4 uger fra den dag, afdelingen -
som skal foretage behandlingen - har modtaget Henvisningen (hvis
strålebehandlingen er første behandling).
|
| Efterbehandling | (Stråler eller medicin) 4 uger fra
den dag, afdelingen - som skal foretage behandlingen - har modtaget
henvisningen. |
| Maksimale ventetider ved iskæmisk
hjertesygdom - Den maksimale ventetid til hjerteoperation (
revaskularisering) |
| På grund af hovedstamme-sygdom er
2 uger fra den dag, landsdelshjertecenteret - som skal foretage indgrebet - har
modtaget henvisningen. |
| For svære hjertekramper p.g.a.
forkalkning i kranspulsårerne er 3 uger fra den dag, landsdelshjertecenteret -
som skal foretage indgrebet - har modtaget henvisningen. |
| For
hjertekramper lige efter en blodprop i hjertet er 5 uger fra den dag,
landsdelshjertecenteret - som skal foretage indgrebet - har modtaget
henvisningen. |
|
Patienten kan sætte garantien ud af kraft
Man har ikke garanti for hurtig behandlng, hvis det drejer sig
om alternativ behandling eller behandling, der har karakter af forsøg eller
forskning.
Man kan også selv være med til at sætte garantien du af kraft.
Hvis patienten siger nej til en tilbudt behandlingsdato af private årsager. Så
har sygehuset ikke pligt til at give et nyt behandlingstilbud inden for den
særlig korte frist. Sygehuset skal dog tilbyde behandling hurtigst muligt.
|
Sådan finder man et andet sygehus
I indkaldelsesbrevet fra det sygehus, man er henvist til, vil
der stå, hvilke muligheder man har for selv at vælge sygehus og om
ventetiderne.
I nogle tilfælde kan det sygehus, man er henvist til, ikke
overholde fristen, og sygehuset skal så henvise til et andet sygehus
(offentligt eller privat) eller et sygehus i udlandet.
Lykkes det ikke for sygehuset at finde et alternativ, der kan
behandle inden for de maksimale ventetider på 2 eller 4 uger, skal sygehuset –
hvis patientens ønsker det - kontakte Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen skal da forsøge at finde en behandling her i
Danmark, eller i udlandet, inden for de maksimale ventetider. Kan styrelsen
heller ikke finde et behandlingssted hverken i udlandet eller i den private
hospitalssektor– men kan patienten selv finde ét - kan patienten få en
henvisning til dette tilbud. Men dét skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.
Patientens hjemregion står for kontakten til sygehuset i
udlandet. Regionen kontakter det udenlandske sygehus, videregiver relevante
journaloplysninger og sørger for din transport, dit ophold og eventuel tolkning
mv. Hjemregionen betaler udgifterne til behandling, transport og det nødvendige
ophold. Har Sundhedsstyrelsen været ind over sagen og godkendt henvisningen til
et privat sygehus, kan patienten få dækket udgifter svarende til, hvad en
tilsvarende behandling koster på et offentligt dansk sygehus.
|
Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til
SOS Internationals Sundhedsrådgivning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.09.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 