 | |
|
I løbet af de sidste 10-20 år er dykning blevet meget populært,
både i farvandene herhjemme og under ferie i udlandet. Dykning er dog ikke
ufarligt. Man bør gennemføre sin dykkeruddannelse ved en godkendt dykkerskole
og herefter sørge for at holde sine færdigheder ved lige. Dykning skal
planlægges og gennemføres forsvarligt, og førstehjælps udstyr og relevante
telefonnumre skal være ved hånden, hvis uheldet er ude. Endelig er det vigtigt
at kende tegnene på dykkersyge og at kunne give korrekt førstehjælp til en
tilskadekommen dykker.
|
Hvad er dykkersyge?
Dykkersyge - også kaldet trykfaldssyge - skyldes dannelse af
kvælstofbobler i i blodbanen og kroppens væv. Boblerne kan opstå, når dykkeren
bevæger sig mod havoverfalden, hvor det omgivende tryk er lavere end på den
dybde, dykkeren kom fra. Tegnene på dykkersyge viser sig oftest kort tid efter
afslutningen af dykket. Symptomerne er mangeartede, fra hovedpine, svimmelhed
og træthed til ledsmerter, føleforstyrrelser, lammelser, i alvorligste tilfælde
bevidstløshed eller død.
Ved mistanke om dykkersyge skal dykket straks afbrydes,
førstehjælp sættes i gang og dykkemedicinsk assistance tilkaldes. Behandlingen
er 100 procent ilt på ulykkesstedet og under transporten, samt rigelig væske.
Dykkeren skal undersøges af en dykkerlæge, og det besluttes, om dykkeren skal
behandles i trykkammer.
|
Hvorfor får man dykkersyge?
Kvælstof findes i den luft, vi indånder (i luften omkring os og
i vores dykkerflasker). Under dykning optages store mængder kvælstof i kroppens
væv. Dette skyldes, at dykkeren trækker vejret ved et tryk, der er højere end
ved havoverfladen. Mængden af opløst kvælstof er afhængig af dykkets dybde og
den tid dykket varer. Jo dybere og jo længere dyk, desto mere kvælstof optages
i kroppen.
Dette er ikke noget problem, så længe dykkeren befinder sig
under tryk. Når dykkeren påbegynder opstigning til overfladen, reduceres det
omgivende tryk, og kvælstoffet frigives fra kroppen via lungerne, når dykkeren
ånder ud. Sker opstigningen hurtigere end den optagne kvælstof kan frigives,
vil kvælstoffet danne bobler i blod og væv ( ligesom en sodavandsflaske, der
åbnes for hurtigt ).
For at minimere risikoen for bobledannelse og dermed dykkersyge
er der udarbejdet forskellige tabeller, der viser sammenhæng mellem en given
vanddybde og den tid, dykkeren kan være på bunden. Endvidere anbefales, at
dykkeren foretager et sikkerhedsstop på fem meter, samt at
opstigningshastigheden ikke overskrider 10 meter i minuttet. Har dykket været
dybt eller langvarigt, kan det være nødvendig at foretage et eller flere stop
på vej op, såkaldte dekompressionsstop.
Der er dog ingen garanti for at undgå dykkersyge, selvom
tabellernes foreskrifter overholdes. Det skyldes, at risikoen for dykkersyge
ikke kun bestemmes af dykkets dybde, længde og eventuelle
sikkerheds/dekompressionsstop. Faktorer som kulde, strøm, hårdt arbejde og
væskemangel har også betydning. Dertil kommer personlige karakteristika som
alder, køn, fedtprocent og fysik. Kvinder har større risiko for dykkersyge end
mænd. Ligeledes øges risikoen jo ældre dykkeren er og jo dårligere form han er
i.
|
Hvordan føles dykkersyge?
Symptomerne på dykkersyge varierer, fordi kvælstofboblerne kan
dannes forskellige steder i kroppen. Dykkeren kan klage over hovedpine eller
svimmelhed, usædvanlig mathed eller træthed. Hun kan have hududslæt, smerter i
et eller flere led, prikken i arme eller ben, muskelsvaghed eller lammelser.
Sjældnere ses vejrtrækningsbesvær, chok, bevidstløshed eller død.
Symptomerne viser sig ofte relativt kort tid efter dykkeren har
afsluttet dykket. Knapt 50 procent får symptomer inden for den første time
efter dykningen, 90 procent inden for seks timer og 98 procent inden for det
første døgn. I praksis vil det sige, at symptomer, der opstår senere end 24
timer efter dykket sandsynligvis ikke er dykkersyge. En undtagelse fra dette
er, hvis dykkeren har fløjet eller kørt i bjerge. Det lave tryk kan i disse
situationer udløse dykkersyge, også senere end 24 timer efter sidste
dyk.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå dykkersyge?
-
Dyk indenfor dykketabellernes grænser.
-
Overhold opstigningshastighed på maksimalt 10
meter/minuttet.
-
Planlæg IKKE dyk, hvor det er nødvendigt med dekompressionsstop
i vandet.
-
Hold tre minutters sikkerhedsstop på fem meters
dybde.
-
Dyk ikke mere end tre dyk per dag.
-
Start med de dybeste dyk først, hvis du dykker flere gange på
samme dag.
-
Hold en dykkefri dag efter to-tre dage, hvis du dykker flere
dage i træk.
-
Undgå hårdt arbejde før, under og efter dykket.
-
Drik rigelig væske inden dykket. Væskemangel på grund af varme
eller alkohol er farligt.
-
Vær i god fysisk form og veludhvilet. Sørg for regelmæssige
lægecheck.
-
Hold mindst 24 timers pause efter dykning før
flyvning/bjergkørsel. Efter dyk som kræver dekompression anbefales mindst 48
timers pause.
|
Hvis du eller en kammerat har symptomer på dykkersyge:
-
1. Afslut dykket, - bevar roen.
-
2. Hvis dykkeren er bevidstløs:
giv trinvis
førstehjælp.
-
3. Tilkald hjælp. I Danmark: Kontakt Søværnets Operative
Kommando, SOK, (24 timer i døgnet) tlf 89433099 eller via UHF/kortbølge. SOK
indhenter råd fra vagthavende dykkerlæge og der arrangeres transport
(helikopter/ambulance) til trykkammer. I udlandet : Check alarmnumre og
behandlingssteder , eventuelt via DAN.
-
4. Ånd ren ilt, hvis muligt. Undgå overanstrengelse. Drik
rigeligt.
Det skal understreges, at enhver unormal tilstand efter et dyk,
kan være dykkersyge. Derfor, kontakt SOK, hvis du er i tvivl, så der kan
etableres kontakt til en dykkerlæge.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
I de fleste tilfælde kan dykkerhistorien, det vil sige
oplysninger om antal dyk, dykkedybde, dykketid, opstigning og dekompressioner,
samt oplysninger om medvirkende faktorer som kulde, strøm, arbejde og dykkerens
fysik, give et fingerpeg om det kan dreje sig om dykkersyge.
Efter en grundig undersøgelse, der blandt andet indeholder
undersøgelse af balance, koordination, følesans, reflekser og muskelkraft kan
lægen udfra det samlede billede vurdere om dykkersyge er sandsynligt og
beslutte om dykkeren skal behandles i trykkammer.
|
Udsigt for fremtiden
Milde former for dykkersyge kan fortage sig uden behandling
eller ved ånding af 100 procent ilt på ulykkesstedet. Foreligger der mistanke
om dykkersyge, skal dykkeren dog undersøges af læge, da tilstanden kan udvikle
sig, selvom den umiddelbart synes ufarlig. Kommer dykkeren under behandling
hurtigt, er chancerne for, at hun kommer sig uden mén, store. Jo længere tid,
der går inden dykkeren behandles, desto større risiko for
senfølger.
Efter behandling for dykkersyge skal dykkeren holde dykkepause.
Pausens længde afhænger af dykkersygens sværhedsgrad og effekten af
behandlingen, og aftales med dykkerlægen.
|
Hvordan behandles dykkersyge?
På dykkerstedet/under
transport:
-
Trinvis førstehjælp, hvis dykkeren er bevidstløs.
-
100 procent ilt på maske, 10-15 liter/minuttet.
-
Rigeligt at drikke.
-
Dykkeren beskyttes mod anstrengelse og kulde.
På hospital:
Behandling i trykkammer. Et trykkammer er en ståltank, der kan
sættes under tryk. Der findes trykkamre flere forskellige steder i Danmark,
bl.a. på Rigshospitalet i København, Marinestation Holmen, Flådestation
Frederikshavn og Aarhus Kommunehospital. Dykkerlægen afgør, hvor dykkeren skal
behandles. I de fleste tilfælde foregår behandlingen på
Rigshospitalet.
I trykkammeret kan trykket øges ved at dørene lukkes og der
pumpes luft ind. Under en behandling for dykkersyge øges trykket, så det svarer
til trykket på 18 meter vand. I enkelte tilfælde sættes trykket i kammeret til
50 meter. Under behandlingen ånder dykkeren ren ilt gennem en maske, derved
udluftes det kvælstof, kroppen har optaget under dykket, hurtigere. På dybder
mere end 18 meter og i øvrigt med passende mellemrum tages masken af, og
dykkeren ånder almindelig luft. Dette sker for at minimere risikoen for
iltforgiftning.
Gradvis sænkes trykket i kammeret, indtil dykkeren atter
befinder sig ved overfladetryk. Behandlingen varer typisk 5-6 timer. Under hele
behandlingsforløbet er der en specielt uddannet hjælper fra Søværnets
Dykkerskole med dykkeren i kammeret. Under behandlingen følges dykkerens
tilstand tæt med fornyet undersøgelse af koordination og balance, følesans m.m.
Dykkerlægen sluses ind i kammeret ved behov, men forestår i øvrigt behandlingen
udenfor kammeret i samarbejde med personel fra Søværnets dykkerskole og
Rigshospitalet.
Efter behandlingen bliver dykkeren på Rigshospitalet i 24 timer,
så man kan observere for eventuel forværring i tilstanden. I de fleste tilfælde
er én behandling nok, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med flere
behandlinger. Efter behandling for dykkersyge skal dykkeren holde pause fra
dykning. Varigheden af denne pause aftales med dykkerlægen.
|
Hvilken medicin kan anvendes?
Der anvendes ikke medicin rutinemæssigt til behandling af
dykkersyge.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 04.05.2000
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
