 | |
Af Kai Tullin, praktiserende
læge
|
Hvad er højdesyge?
Højdesyge (AMS = acute mountain sickness) er betegnelsen for den
menneskelige organismes fysiologiske og symptomatiske reaktioner (respons) på
især det lavere ilttryk, som opstår med stigende højder (den 'tyndere' luft).
|
Hvor får man sygdommen?
Allerede ved ophold i højder på mellem 2.200 og 2.500 meter over
havets overflade (mange skisportssteder), vil cirka 20 procent få lettere
symptomer. Hyppigheden, som er individuelt varierende, påvirkes direkte af
opstigningshastigheden, samt helt overvejende af den tid man forbliver i den
aktuelle højde. Ved rejser i for eksempel Nepal og Andesbjergene med typiske
højder på 3.000 - 4.000 meter er risikoen reel.
|
Hvorfor og hvordan får man højdesyge?
Når ilttrykket falder vil organismen foretage en række
modregulationer (åndedræt og puls øges, ligeså hjertets minutvolumen, og de
røde blodlegemers størrelse, iltbindingsevne og antal øges). Men iltmanglen
medfører også nogle uheldige forhold (øget tryk i lungekredsløbet,
forskydninger i blodets pH-værdier og herved forstyrrelser i væske/elektrolyt
(salt-) balancen, samt væskeudtrædninger). Højdesyge kan opstå, når man fra en
given højde begiver sig relativt hurtigt op i en ny større højde og forbliver i
denne nye højde mere end godt et døgn, uden en forudgående tilstrækkeligt
akklimatisering.
For de fysisk og fysiologisk interesserede læsere kan følgende
relationer anføres:
| Højde over
havet | Lufttryk mm Hg | Iltpartialtryk i indåndingen | Iltpartialtryk i arterieblodet | Kuldioxyds partialtryk i blodet | Blodets iltmætning % |
| 0 (=havet) | 760 | 149 | 94 | 41 | 97 |
| 2.200 m | 570 | 90 | ca.
71 | 32 | 93 |
| 4.600
m | 425 | 76 | ca. 50 | 25 | 86 |
|
Hvordan forebygges højdesyge?
-
Først og fremmest ved at stige rimeligt langsomt til højere
niveauer, samt sikre en passende akklimatisering på to til tre døgn i en given
højde (begyndende ved 2.200 meter), før man overnatter i en større højde. Man
kan godt begive sig højere op i løbet af dagen, men bør indenfor samme døgn
søge ned til de 2.200 meter (eller den aktuelle højde, man måtte være
akklimatiseret til). Herefter kan højden øges individuelt med mellem 300 og 500
meter, før der atter skal hviles og akklimatiseres i mindst et par døgn, og så
fremdeles.
-
Rigelig væskeindtagelse (mindst tre-fire liter i døgnet - ikke
alkohol).
-
Undgå afkøling.
-
Højdesyge kan i et vist omfang forebygges med acetazolamid
(DiamoxR ) 250 mg depottablet ved sovetid fra et døgn før opstigning til to
døgn efter ankomsten til maximale højde (mulige bivirkninger er blandt andet
smagsforstyrrelser, snurren i hænder og fødder, hyppig og stor urinproduktion,
synsforstyrrelser og hududslæt).
|
Faresignaler ved AMS
-
En mindre generende
hovedpine, som
forsvinder på en til to almindelige hovedpinetabletter.
-
Kvalme og almen utilpashed.
-
Lettere svimmelhed.
-
Et vist
søvnbesvær.
Ved disse symptomer, kan man i højder under 3.000 meter oftest
tillade sig at forblive - samt holde sig i ro i et par døgn før yderligere
permanente stigninger. Ved højder omkring 3.500 meter, bør man søge 300 til 500
meter nedad og forblive der i to døgn, før yderligere permanente
stigninger.
|
Alvorlige symptomer (ondartet højdesyge)
-
Stærkere og vedholdende hovedpine, hvor et par almindelige
smertestillende tabletter ikke virker
-
Stærk kvalme og gentagne opkastninger
-
Generende svimmelhed eller ligefrem balance- og
styringsbesvær
-
Regulære synsforstyrrelser med flimren og usikker
afstandsbedømmelse
-
Trykken i brystet, hurtigt åndedræt og puls, rallelyde ved
vejrtrækningen og åndenød
-
Hævelser i underhuden (ødemer), der typisk ses i øjenomgivelser
og ved hævede ankler og hænder
-
Forvirringstilstande
-
Kramper.
Ved disse symptomer skal der øjeblikkeligt søges læge, og den
syge bringes nedad til laveste mulige højde.
|
Ondartet højdesyge er betegnelsen for to livsfarlige
komplikationer til akut højdesyge. Begge medfører høj dødelighed, og kan opstå
uden forvarsler allerede efter et til halvandet døgns ophold i en 'for stor'
højde (typisk over 3.500 meter).
1. HAPE, High Altitude Pulmonary Edema (højde-lungeødem, vand i
lungerne):
Symptomerne er overvejende stærk og tiltagende åndenød, tør
hoste, trykken i brystet, hjertebanken og træthed. Eventuelt høres en boblende
åndedrætslyd (lungeødem), og læber, ørerande, samt negle kan synes blålige
(cyanose = iltmangel).
-
Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige
højde.
-
Er det muligt gives ilt (næsekateter), eller som CPAP (hvis
iltbeholder og maske forefindes). CPAP står for continous positive airways
pressure.
-
Eller bedre hyperbar behandling (Gamow-bag).
-
Der gives calciumantagonist (Nifedipin kapsler 10 - 20 mg
(hurtigtvirkende) - må ikke gentages, men følges op med langsommere virkende
Nifedipin tabletter 20 mg/6. time).
-
Steroid (binyrebarkhormon) for eksempel Dexametason injektion
8-12 mg i.v. -/ i.m. (i en åre eller muskel), - fulgt op med 4 mg/6.time.
Transporten skal ske siddende på en båre eller lignende.
2. HACE, High Altitude Cerebral Edema (højde-hjerneødem,
væskeudtrædning i hjernen):
Symptomerne er overvejende massiv hovedpine,
synsforstyrrelser, lysskyhed, irritabilitet, opkastninger, uklarhed og dårlig
kontaktbarhed, muligvis bevidstløshed og kramper.
-
Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige
højde.
-
Der gives ilt (CPAP) eller langt bedre hyperbar behandling
(Gamow-bag).
-
Binyrebarkhormon for eksempel Dexametason injektion 8-12 mg i
en åre eller muskel, følges op med 4 mg / 6.time. Ved kramper gives
Benzodiazpin - for eksempel Stesolid 5-10 mg eventuelt som rectole (i en
åre/muskel - eller som stikpille i endetarmen). Transporten skal ske i
Nato-stilling (låst sideleje) for at undgå, at eventuelt opkast kommer ned i
lungerne.
|
Hvem bør slet ikke udsættes for højdeklima?
-
Mennesker med kroniske hjerte-/lungesygdomme (for eksempel
angina pectoris og
KOL).
-
Mennesker med
blodmangel, herunder
seglcelleanæmi (lavt hæmoglobinindhold i blodet).
-
Mennesker med ubehandlede koagulationsforstyrrelser og
tidligere
blodpropper.
-
Mennesker, som tidligere har udviklet HAPE/HACE.
|
Hvem bør være særdeles forsigtige med højdeklima?
-
Mennesker med velbehandlede hjerte-/lungesygdomme (for eksempel
emfysem og astma).
-
Gravide
-
Børn
-
Overvægtige
-
Mennesker med svær
diabetes
-
Mennesker med
forhøjet blodtryk.
Mennesker med tendens til
søvnapnø. Mennesker som tidligere har
udviklet akut højdesyge (AMS).
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.05.2000
|
| |
Friske nyheder hver uge
Hold dig opdateret med nyheder om sygdom og sundhed - få
Netdoktors nyhedsbrev på e-mail en gang om ugen.
Det er både nemt og gratis - du skal bare være medlem hos
Netdoktor.
Opret medlemskab og tilmeld nyhedsbrev
her.
|
|
