Annonce
Rejsesygdomme
Højdesyge
Af Kai Tullin, praktiserende læge

Hvad er højdesyge?

© PhotoDisc
Højdesyge (AMS = acute mountain sickness) er betegnelsen for den menneskelige organismes fysiologiske og symptomatiske reaktioner (respons) på især det lavere ilttryk, som opstår med stigende højder (den 'tyndere' luft).

Hvor får man sygdommen?

Allerede ved ophold i højder på mellem 2.200 og 2.500 meter over havets overflade (mange skisportssteder), vil cirka 20 procent få lettere symptomer. Hyppigheden, som er individuelt varierende, påvirkes direkte af opstigningshastigheden, samt helt overvejende af den tid man forbliver i den aktuelle højde. Ved rejser i for eksempel Nepal og Andesbjergene med typiske højder på 3.000 - 4.000 meter er risikoen reel.

Annonce

Hvorfor og hvordan får man højdesyge?

Når ilttrykket falder vil organismen foretage en række modregulationer (åndedræt og puls øges, ligeså hjertets minutvolumen, og de røde blodlegemers størrelse, iltbindingsevne og antal øges). Men iltmanglen medfører også nogle uheldige forhold (øget tryk i lungekredsløbet, forskydninger i blodets pH-værdier og herved forstyrrelser i væske/elektrolyt (salt-) balancen, samt væskeudtrædninger). Højdesyge kan opstå, når man fra en given højde begiver sig relativt hurtigt op i en ny større højde og forbliver i denne nye højde mere end godt et døgn, uden en forudgående tilstrækkeligt akklimatisering.

For de fysisk og fysiologisk interesserede læsere kan følgende relationer anføres:

Højde over havetLufttryk mm HgIltpartialtryk i indåndingenIltpartialtryk i arterieblodetKuldioxyds partialtryk i blodetBlodets iltmætning %
0 (=havet)7601499441 97
2.200 m57090ca. 713293
4.600 m42576ca. 502586


Hvordan forebygges højdesyge?

  • Først og fremmest ved at stige rimeligt langsomt til højere niveauer, samt sikre en passende akklimatisering på to til tre døgn i en given højde (begyndende ved 2.200 meter), før man overnatter i en større højde. Man kan godt begive sig højere op i løbet af dagen, men bør indenfor samme døgn søge ned til de 2.200 meter (eller den aktuelle højde, man måtte være akklimatiseret til). Herefter kan højden øges individuelt med mellem 300 og 500 meter, før der atter skal hviles og akklimatiseres i mindst et par døgn, og så fremdeles.

  • Rigelig væskeindtagelse (mindst tre-fire liter i døgnet - ikke alkohol).

  • Undgå afkøling.

  • Højdesyge kan i et vist omfang forebygges med acetazolamid (DiamoxR ) 250 mg depottablet ved sovetid fra et døgn før opstigning til to døgn efter ankomsten til maximale højde (mulige bivirkninger er blandt andet smagsforstyrrelser, snurren i hænder og fødder, hyppig og stor urinproduktion, synsforstyrrelser og hududslæt).

Faresignaler ved AMS

  • En mindre generende hovedpine, som forsvinder på en til to almindelige hovedpinetabletter.

  • Kvalme og almen utilpashed.

  • Lettere svimmelhed.

  • Et vist søvnbesvær.

Ved disse symptomer, kan man i højder under 3.000 meter oftest tillade sig at forblive - samt holde sig i ro i et par døgn før yderligere permanente stigninger. Ved højder omkring 3.500 meter, bør man søge 300 til 500 meter nedad og forblive der i to døgn, før yderligere permanente stigninger.

Alvorlige symptomer (ondartet højdesyge)

  • Stærkere og vedholdende hovedpine, hvor et par almindelige smertestillende tabletter ikke virker

  • Stærk kvalme og gentagne opkastninger

  • Generende svimmelhed eller ligefrem balance- og styringsbesvær

  • Regulære synsforstyrrelser med flimren og usikker afstandsbedømmelse

  • Trykken i brystet, hurtigt åndedræt og puls, rallelyde ved vejrtrækningen og åndenød

  • Hævelser i underhuden (ødemer), der typisk ses i øjenomgivelser og ved hævede ankler og hænder

  • Forvirringstilstande

  • Kramper.

Ved disse symptomer skal der øjeblikkeligt søges læge, og den syge bringes nedad til laveste mulige højde.

Ondartet højdesyge er betegnelsen for to livsfarlige komplikationer til akut højdesyge. Begge medfører høj dødelighed, og kan opstå uden forvarsler allerede efter et til halvandet døgns ophold i en 'for stor' højde (typisk over 3.500 meter).


    1. HAPE, High Altitude Pulmonary Edema (højde-lungeødem, vand i lungerne):

    Symptomerne er overvejende stærk og tiltagende åndenød, tør hoste, trykken i brystet, hjertebanken og træthed. Eventuelt høres en boblende åndedrætslyd (lungeødem), og læber, ørerande, samt negle kan synes blålige (cyanose = iltmangel).

    • Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige højde.

    • Er det muligt gives ilt (næsekateter), eller som CPAP (hvis iltbeholder og maske forefindes). CPAP står for continous positive airways pressure.

    • Eller bedre hyperbar behandling (Gamow-bag).

    • Der gives calciumantagonist (Nifedipin kapsler 10 - 20 mg (hurtigtvirkende) - må ikke gentages, men følges op med langsommere virkende Nifedipin tabletter 20 mg/6. time).

    • Steroid (binyrebarkhormon) for eksempel Dexametason injektion 8-12 mg i.v. -/ i.m. (i en åre eller muskel), - fulgt op med 4 mg/6.time. Transporten skal ske siddende på en båre eller lignende.



    2. HACE, High Altitude Cerebral Edema (højde-hjerneødem, væskeudtrædning i hjernen):

    Symptomerne er overvejende massiv hovedpine, synsforstyrrelser, lysskyhed, irritabilitet, opkastninger, uklarhed og dårlig kontaktbarhed, muligvis bevidstløshed og kramper.

    • Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige højde.

    • Der gives ilt (CPAP) eller langt bedre hyperbar behandling (Gamow-bag).

    • Binyrebarkhormon for eksempel Dexametason injektion 8-12 mg i en åre eller muskel, følges op med 4 mg / 6.time. Ved kramper gives Benzodiazpin - for eksempel Stesolid 5-10 mg eventuelt som rectole (i en åre/muskel - eller som stikpille i endetarmen). Transporten skal ske i Nato-stilling (låst sideleje) for at undgå, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne.


Hvem bør slet ikke udsættes for højdeklima?

  • Mennesker med kroniske hjerte-/lungesygdomme (for eksempel angina pectoris og KOL).

  • Mennesker med blodmangel, herunder seglcelleanæmi (lavt hæmoglobinindhold i blodet).

  • Mennesker med ubehandlede koagulationsforstyrrelser og tidligere blodpropper.

  • Mennesker, som tidligere har udviklet HAPE/HACE.

Hvem bør være særdeles forsigtige med højdeklima?

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder


Sidst opdateret: 08.05.2000










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark