 | |
Af Kai Tullin, praktiserende læge
|
Hvad er hedeslag?
Hedeslag er en tilstand, hvor kroppen i løbet af relativ kort
tid bliver overophedet. Det er en livsfarlig sygdom, som kræver hurtig
lægehjælp. Unormalt forhøjet legemstemperatur (hypertermi) kan ses i flere
forskellige situationer for eksempel:
-
Det klassiske hedeslag. Lidt misvisende og fejlagtigt kaldes
det også solstik, - da tilstanden sagtens kan opstå uden direkte solpåvirkning.
Huden er typisk blussende rød og knastør.
-
Anstrengelsesudløst hedeslag. Opstår især ved større fysiske
anstrengelser for eksempel sportsaktiviteter.
-
Ved udbredte forbrændinger (også solskoldninger), hvor
svedkirtlerne kan være beskadigede eller helt ødelagt.
-
Ved en række infektionssygdomme.
-
Ved en række sjældnere medicinske tilstande.
Særligt de tre førstnævnte har interesse for den
rejsende.
|
Hvornår opstår hedeslag?
Når varme ophobes i kroppen, fordi denne ikke kan skille sig af
med overskudsvarmen på normal vis. Man skelner mellem:
-
Feber, hvor kroppens regulation af temperaturen fungerer og
indstilles på et højere niveau. Den syge vil typisk være blussende, og badet i
sved.
-
Primær hypertermi (for eksempel hedeslag), hvor
temperaturreguleringen svigter helt eller delvist. Den syge sveder ofte meget
lidt eller slet ikke og huden er blussende rød, varm og tør.
|
Hvor og hvordan løber den rejsende en særlig risiko for
hedeslag?
-
I omgivelser med høj ydertemperatur, høj luftfugtighed samt
stærk sol (typisk i troperne).
-
Ved større fysisk anstrengelse (for eksempel sportsaktivitet),
- især under de ovennævnte betingelser.
-
Ved udbredt solforbrænding, særligt i varmt og fugtigt
klima.
-
Ved væske-/saltmangel i varme (især tropiske)
omgivelser.
-
Ved overdreven alkoholindtagelse under de samme forhold.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at vænne sig stille og roligt til varme og
luftfugtighed, især før man kaster sig ud i fysisk belastning eller
anstrengelse. Denne tilpasning til tropiske forhold tager typisk en til tre
uger. Derudover skal man:
-
Sørge for rigelig indtagelse af saltholdig væske (mindst tre
til fem liter i døgnet (ikke alkohol)).
-
Sørge for supplerende salttilførsel (for eksempel chips
og/eller salttabletter).
-
Klæde sig i let, luftig og løstsiddende beklædning (lette
bomuldsstoffer).
-
Udvise forsigtighed med hård fysisk belastning, især ved
væske/saltunderskud.
-
Søge skygge, eller air-conditionerede omgivelser.
-
Hyppigt opholde sig i køligere vand (hav eller pool), især
ved længerevarende solbadning.
|
Faresignaler (hvornår bliver det kritisk)?
-
Legemstemperaturer omkring 41 grader C (målt i
endetarmen).
-
Tiltagende utilpashed, mathed, svimmelhed, hovedpine og evt.
’fjernhed’.
-
Hvis huden er blussende rød og tør (det vil sige nedsat eller
ophævet svedproduktion).
-
Nedsat/aftagende urinproduktion af tiltagende mørk-gullig farve
(væske/saltmangel).
-
Dårlig kontaktbarhed, besvimelser, bevidsthedssløring,
forvirring, bevidstløshed og kramper.
-
Ved temperaturer over 41 grader C begynder situationen at blive
alvorlig, - og ved temperaturer over 42 grader C vil der ofte opstå celleskader
på hjerne, lever, nyrer, skeletmuskler, samt blødningsforstyrrelser.
|
Behandling
Bring den syge i skygge og helst ind i kølige omgivelser (bedst
er air-conditionerede rum med max. 15 grader C til 18 grader C).
Den syge bør klædes af og ligge nøgen - højst med et tyndt lagen
over sig.
Stiger den syges temperatur til 39,5 grader C, - og huden
fortsat er brændende hed og knastør (eller der blot er en ubetydelig
sveddannelse) - bør der overbruses med køligt vand (15 grader C til 18 grader
C). Man kan også lægge personen i et badekar med køligt vand, mens huden
masseres for at øge blodcirkulationen. Endnu en mulighed er at lægge
gennemvædede lagener eller håndklæder, der skiftes hyppigt, over den syge,
helst kombineret med en elektrisk vifte eller lignende, som kan afkøle
yderligere.
Der bør ikke anvendes koldere vand end 15 grader C - idet
varmeafgiften, da vil hindres, fordi blodkarrene i huden trækker sig
sammen.
Hvis det er muligt, bør den syge bringes til læge eller endnu
bedre hospital, så hurtigt som muligt. Da en person med hedeslag ofte vil få
behov for iltbehandling, drop (væske i en åre) og eventuelt medicin.
|
Hvem er særligt udsat for hedeslag?
-
Ældre, - ofte svagelige eller svækkede mennesker i
væskeunderskud.
-
Overvægtige personer.
-
Mennesker med hjerte-/kar- og lungelidelser.
-
Mennesker, der får visse typer medicin for eksempel
antikolinergica (som hæmmer svedproduktionen) og beta-blokkere (som hæmmer
hudens gennemblødning).
-
Spæd- og småbørn.
-
Gravide (især ved væske-/saltunderskud).
-
Alkoholpåvirkede personer.
-
Ubetænksomme og fanatiske sportsudøvere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 02.09.2010
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
