 | |
| Medicin der skader i solen |
|
|
|
Bivirkninger i solen
Nogle lægemidler og naturlægemidler har den uheldige bivirkning, at de kan skade, hvis man opholder sig i solen, mens man bruger dem. Både behandling med tabletter, der optages i hele kroppen og visse cremer kan give kedelige bivirkninger som for eksempel hududslæt. Fænomenet kaldes for lys-overfølsomhed, eller fotosensibilisering, og gør det nødvendigt at beskytte sig med tøj, hat eller en god solcreme, når man skal i solen.
Mange mennesker ved, at planten Bjørneklo kan give udslæt på huden, hvis man rører ved den. Udslættet opstår, fordi planten indeholder en saft, der bliver giftig, når solen skinner på det berørte hudområde. De færreste er dog klar over, at den samme mystiske bivirkning kan optræde ved brug af et helt almindeligt lægemiddel eller naturlægemiddel.
Desværre findes der ingen tilgængelige oplysninger om hvor mange mennesker, der rent faktisk oplever øget lysfølsomhed. Måske er problemet rent hypotetisk, men måske er der mange, som har hudproblemer som faktisk skyldes deres medicin. Det er i hvert fald noget, man kan holde sig for øje, når man bruger et fotosensibiliserende lægemiddel.
|
Overfølsomhed for lys
De såkaldte fotosensibiliserende reaktioner er en slags lys-overfølsomhed i kroppen, der gør huden mere udsat for solskoldning og soleksem. Lysoverfølsomheden opstår, fordi nogle lægemidler indeholder stoffer, der minder om dem i saften fra Bjørneklo. Den skadelige virkning af lægemidlet, når det påvirkes af lys, sker, fordi solen danner nogle affalds- eller nedbrydningsprodukter af lægemidlet, mens det stadig er i kroppen. Bivirkningerne skyldes derfor de nedbrydningsprodukter, der dannes, når man påvirkes af lys.
De stoffer, der bliver dannet, kan ødelægge sundt væv, og derfor kan lægemidler, som giver lys-overfølsomhed, betyde, at man får udslæt, solskoldning, små væskeholdige blærer på huden og eventuelt kan huden skifte farve. Visse lægemidler kan endvidere give skader på øjnene, hvis de udsættes sollyset.
Det er hovedsageligt de lange UV-A stråler, der kan give reaktionerne i huden. UV-A stråler findes både i sollys og i lyset fra et solarium, og strålerne stoppes ikke af vinduesglas. En bilrude er derfor ikke nok til at beskytte mod lysoverfølsomhed.
|
Hvilke lægemidler kan give lysoverfølsomhed?
Når man leder i litteraturen, er det faktisk overraskende mange lægemidler, der kan give lysoverfølsomhed som bivirkning. Ifølge en norsk undersøgelse gælder det mere end 250 lægemidler på markedet. Samtidig er der, ifølge den danske Lægemiddelstyrelse, ikke et egentligt krav til medicinalvirksomhederne at om at undersøge hvorvidt et lægemiddel kan give lysoverfølsomhed.
Nedenfor omtales et par af de vigtigste stoffer. Det bedste, du kan gøre er, at tjekke indlægssedlen i din medicin eller spørge på apoteket, om din medicin kan være skadelig i solen.
|
Malariamidler og antibiotika
Både midler, der tages som tabletter og midler, der påsmøres som en creme eller gel kan have fotosensibiliserende bivirkninger. Paradoksalt nok er flere af de midler, der kan give lys-overfølsomhed, netop midler, som vi typisk bruger, når vi er i solen. Dette gælder for eksempel de fleste malariaforebyggende midler. Næsten alle de midler, der i dag bruges til at forebygge malaria, inklusiv kinin, klorokin (Klorokinfosfat, Malarex) og meflokin (Lariam), har vist sig at kunne have nogle ubehagelige bivirkninger i form af hududslet og rødme, efter ophold i lande med stærkt sollys. Personer, der bor og lever i lande med malaria, og derfor må være i langtidsbehandling med disse midler, kan få problemer med misfarvninger af nethinden, der kan medføre skader i øjnene og nedsat syn.
Men også visse midler mod betændelse og infektion, for eksempel tetracykliner, sulfonamider og quinoloner kan give lysoverfølsomhed. Det er en stor gruppe, og der findes en hel del receptpligtig antibiotika, der indeholder et virksomt stof fra disse grupper af indholdsstoffer.
Det samme gælder den gruppe vanddrivende midler, der hedder thiazider, som blandt andet kendes som lægemidlet Centyl. Mange mennesker, især ældre, bruger dagligt denne type medicin for at hjælpe hjertets pumpefunktion ved at dræne væske fra kroppen. Nogle forholdsvis nye midler mod hjerteforstyrrelser, med stoffet amiodaron (Cordarone, Amiodaron), kan også give den samme lys-overfølsomhed.
Endelig kan chlorpromazin (Largactil), som virker mod en række sjælelige sygdomme (psykoser), give hududslet som bivirkning, og det menes også, at det skyldes sollys.
|
Naturlægemidler med perikon
Naturlægemidler med perikon i større doser eller over en længere periode kan også have lys-overfølsomhed som bivirkning. Man advarer derfor på pakningen om, at der kan forekomme lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden, især hos personer med lys hud. Visse urteteer indeholder også perikon, og kan derfor tænkes at virke på den samme måde.
|
En halv time kan være nok
Om huden påvirkes af lyset, mens man er i behandling med et fotosensibiliserende lægemiddel, afhænger af flere ting.
Både hudtypen, dosis af lægemidlet og den tid, man bruger i solen har betydning.
Hvis huden er mørk og behåret, betyder lyspåvirkningen mindre, end hvis hudtypen er lys og hårløs. Det er svært at sige, hvor høj eller lav en dosis skal være for at undgå bivirkninger, men det har vist sig, at en høj dosis kan give flere bivirkninger end en lav.
Med hensyn til den tid, man bruger i solen, kan der ske en påvirkning af huden allerede efter en halv til en hel time.
Skaderne, som kan komme ved brug af fotosensibiliserende lægemidler, kan opstå indenfor et par døgn eller ned til et par timer. De kan forsvinde igen forholdsvist hurtigt, men kan også blive kroniske. Alvorlige hudreaktioner, som følge af lysoverfølsomhed kan medføre hudkræft.
|
Solcreme og tøj beskytter
Det er heldigvis muligt at beskytte sig mod bivirkningerne fra medicin, som kan give lysoverfølsomhed. Det er derfor kun sjældent nødvendigt at stoppe en behandling på grund af den lysoverfølsomhed, som huden påføres. En god solcreme med både UV-A og UV-B filter bør kunne stoppe alle de stråler, der kan forvolde skade i kroppen, mens man er i behandling med lægemidlerne. Desuden kan hat, solbriller og tøj, som for eksempel en langærmet skjorte, forhindre at man udvikler hudreaktioner.
|
Når bivirkningen er ønsket
Nogle gange kan man positivt udnytte den bivirkning, som et lægemiddel, der giver lysoverfølsomhed, kan medføre. Det gælder for eksempel ved behandling af hudsygdommen psoriasis (PUVA-terapi), hvor man i visse tilfælde bruger virkningen af stoffet psoralen ved behandlingen. Patienterne skal dog bære beskyttelsesbriller under behandlingen, da lyset ellers kan forvolde skader i øjnene.
|
Parfumer og konserveringsmidler
Problemet med lys-overfølsomhed begrænser sig ikke til saften fra bjørneklo og læge- samt naturlæmidler.
Nogle parfumer, for eksempel muskus-duften, kan også give lysoverfølsomhed. Det samme gælder flere af de konserveringsmidler som findes i cremer, samt visse farvestoffer.
Og mens hullet i ozonlaget formodentlig bliver større og større, er det er nok ikke et problem, der er bliver mindre med tiden. Vi kan kun tage vores forholdsregler og beskytte os.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det ikke umiddelbart et lovkrav at teste et nyt lægemiddel for fotosensibiliserende bivirkninger.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Lægemiddelkataloget.
Lægeforeningens Medicinfortegnelse.
Legemidler og lys. Tønnesen HH. Tidsskr Nor Lægeforen 1997; 117; 2481-3.
Phototoxicity and photoallergy. Epstein JH. Semin Cutan Med Surg 1999 Dec; 18(4):274-84.
Drug-induced photosensitivity. Allen JE. Clin Pharm 1993; Aug; 12(8):580-7.
Drug and chemical photosensitivity. Johnson BE, Ferguson J. Semin Dermatol 1990 Mar; 9(1):39-46
|
|
Sidst opdateret: 23.05.2000
|
| |
|
Champix. Hvad er jeres erfaring... 