 | |
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionssygdomme
|
Hvad er gul feber?
Gul feber er en alvorlig
virusinfektion, som overføres med myg
i tropiske områder. I milde tilfælde minder symptomerne om influenza, men i
alvorlige tilfælde får man høj feber og risikerer en række følgetilstande som
indre blødninger,
nyresvigt og
hjernebetændelse. Et klassisk træk
ved gul feber er dog leverbetændelse, der er årsag til den gulfarvning af huden
og øjnene,
(gulsot), som har givet sygdommen dens
navn.
Gul feber optræder i pludselige epidemier, hvor dødeligheden kan
nå helt op på 50 procent. Selv om man har haft en god og sikker vaccine i de
sidste 60 år, er der stadig epidemier, som udgør en sundhedsfare i mange
tropiske områder, hvor befolkningen ikke er blevet vaccineret.
Sygdommen er omfattet af de internationale karantæneregler, som
tages meget alvorligt af myndighederne i alle lande. Derfor skal vaccinen gives
af en særligt autoriseret læge. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen som
administrerer retten til at vaccinere og sørger for, at lægen får et stempel,
så det kan dokumenteres, at den rejsende er korrekt vaccineret (senest 10 dage
før afrejse).
|
Hvad skyldes gul feber?
Gul feber virus tilhører familien af flavivirus, som også tæller
de virustyper der giver
denguefeber og
japansk
hjernehindebetændelse.
Virus overføres mellem mennesker ved diverse specielle
myggearter, blandt andet Aedes egypti, som også kan sprede denguefeber. Denne
myg stikker om efterdagen, aften og nat.
Derudover påvirkes immunsystemets celler og frigiver en stor
mængde signalsstoffer. Disse stoffer er årsag til de almindelige
sygdomssymptomer som muskelsmerter og feber, der også ses ved
influenza.
|
Hvordan smitter gul feber?
Virus overføres mellem mennesker ved diverse specielle
myggearter, blandt andet Aedes egyptii, som også kan sprede denguefeber. Denne
myg stikker om dagen.
I nogle tropiske egne eksisterer en oprindelige junglecyklus med
smitte, hvor myggen suger blod fra en inficeret abe. Myggen får en varig
infektion, hvor der ophobes virus i myggens spytkirtler. Myggen stikker siden
en anden abe, der så også inficeres med virus. Et menneske på rejse gennem
junglen kan blive en tilfældig mellemvært, når han eller hun stikkes af en
inficeret myg. Når denne person siden vender tilbage til byområder, kan en ny
cyklus startes mellem mennesker, formidlet af Aedes myg, der holder til ved
beboede områder.
|
Hvor findes gul feber, og hvor mange rammes?
Virus findes hele tiden med et nogenlunde konstant antal
sygdomsramte (endemisk) i flere tropiske områder i Afrika og på det
ydamerikanske subkontinent (Peru, Bolivia, Brazilien). Af og til ses epidemier,
hvor et stort antal mennesker pludseligt får gul feber.
Hvert år registreres cirka 100-200.000 tilfælde af gul feber,
hvoraf 30.000 dør, men antallet af sygdomsstilfælde er undervurderet på grund
af dårlig registrering. I alt findes gul feber i 33 lande og 468 millioner
mennesker risikerer at få sygdommen. Langt de fleste tilfælde optræder i
Afrika.
Der er endnu ikke set gul feber i Asien, men man kan frygte, at
den stærke internationale rejseaktivitet kan indføre virus med ramte mennesker.
Aedes myggen findes også i Asien og kan potentielt overføre sygdommen og skabe
et nyt reservoir.
Derfor har asiatiske lande strenge karantæneforhold, hvis man
kommer rejsende uden gyldigt vaccinationsbevis fra de områder i Afrika og
Latinamerika, hvor gul feber findes
|
Hvordan føles sygdommen?
Inkubationstiden fra smitte til sygdom for gul feber er 3-16
dage. Dødeligheden varierer mellem 5 og 40 procent.
Hos nogle udvikles sygdommen slet ikke alvorligt. Den kan være
uden symptomer eller blot som en let influenzalignende sygdom.
Ved egentlig sygdom kommer der:
-
høj feber
-
kraftig
hovedpine
-
muskelsmerter
-
dårlig mave
-
væsketab.
Feberen falder efter tre-fire dage, og almentilstanden
forbedres. Hos cirka 15 procent kommer feberen dog igen inden for 24 timer, og
situationen forværres drastisk.
|
Faresignalerne på alvorlig, kompliceret sygdom (ofte efter en-to
dages symptom bedring mellem to feber forløb.)
-
Adskillige systemer i kroppen påvirkes i denne fase. Der
udvikles blodmangel (anæmi) og leverbetændelse med gulsot.
-
Der vil også være påvirkning af nyrene, og der kan udvikles
blødninger (hæmoragier) fra mund, næse og mave, som giver blod i opkast og
afføring.
-
De fleste som får symptomer på blødninger, dør inden for kort
tid.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der findes en
vaccine, som er meget effektiv. Den
dækker 10 dage efter, man har fået vaccinationen, der gives i form af én
indsprøjtning. Vaccinen indeholder levende virus, og anbefales fortsat ikke til
gravide, om end det er usikkert, hvor fosterskadelig vaccinen menes at være.
|
Krav om vaccination mod gul feber
I nogle lande, hvor der findes myg, som kan overføre virus,
kræves der faktisk dokumentation for, at man er vaccineret mod gul feber for at
kunne få tilladelse til at rejse ind. Det kan ske ved et stempel i de gule
internationale vaccinationskort fra et vaccinationscenter, som er anerkendt af
WHO.
For at være på den sikre side, har man vedtaget internationalt,
at vaccinationen beskytter i 10 år. Derefter skal man revaccineres, selvom
virkningen af den første vaccination måske stadigvæk holder lidt
endnu.
|
Forebyggelse af myggestik
Udover vaccination er
forebyggelse af myggestik den bedste
måde at undgå gul feber. På grund af sygdommens farlighed kan det dog absolut
ikke anbefales at tage chancen og undlade vaccination.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Sygdommen kan være svær at skelne fra andre sygdomme, især i de
tidlige faser.
For at bekræfte mistanken ud fra sygehistorien og oplysninger om
udenlandsrejser, må lægen tage en blodprøve I Danmark kan Statens Seruminstitut
i løbet af ret få timer stille diagnosen, hvis det drejer sig om Gul
Feber.
I laboratoriet kan man påvise specifikke antistoffer mod gul
feber virus i blodet, men disse kan først påvises, når sygdommen er
overstået.
|
Hvordan behandler man gul feber?
Der findes ingen midler, som virker mod dette virus.
Alvorlige tilfælde af gul feber kræver altid behandling på
hospitalet, hvor patienten skal isoleres på grund af fare for
smitte.
Man bør ikke behandle sig selv med
acetylsalicylsyre eller andre
salicylater, fordi det sænker blodets evne til at størkne og kan irritere maven
samt forårsage forstyrrelse af syrebalancen.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
WHO hjemmeside om Gul feber:
who.int/inf-fs/en/fact100.html
Medicinsk kompendie, 15. udgave
Medical Microbiology, 3th edition.
|
Original tekst af Søren Thybo, speciallæge, og Christel Nellemann, stud.
med.
|
Sidst opdateret: 13.01.2009
|
| |
|
penis lugt 
