 | |
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionsmedicin
|
Hvad er japansk hjernebetændelse?
Japansk hjernebetændelse (encefalitis) er en
virussygdom, der overføres med
myggestik. Den er årsag til en alvorlig hjernebetændelse, som kan give varige
hjerneskader og har en høj dødelighed. Langt de fleste tilfælde giver dog blot
et let
influenzalignende sygdomsforløb uden
påvirkning af hjernen. Sygdommen er udbredt over store dele af Asien. Den er
dog ret ualmindelig blandt turister og korttidsbesøgende i de ramte områder.
Der findes en vaccine, som er en del af børnevaccinationsprogrammerne i lande
som Thailand, Korea, og Japan.
|
Hvad skyldes japansk hjernebetændelse?
Japansk encefalit-virus tilhører familien af flavivirus, som
også rummer
dengue virus og
gul feber virus. Når virus er kommet
ind i blodbanen via myggens stik, kan virus formere sig i en række celler.
Efterhånden trænger virus over i nervesystemet og angriber celler dér. Derefter
begynder de typiske symptomer at optræde.
Hos langt de fleste når sygdommen slet ikke at udvikle sig så
meget, at den giver nogen sygdomstegn. For Japansk encefalitis regner man
således med, at kun én ud af 100 smittede voksne udvikler mærkbar
sygdom.
|
Hvilke andre virus kan give hjernebetændelse?
Der findes en lang række virus, som kan give hjernebetændelse,
også andre fra samme familie som Japansk Encephalitis virus flavivirus. De
giver et lignende sygdombillede. Navngivningen henviser ofte til, hvor i verden
virus findes.
-
St. Louis, West Nile (overføres med myggestik)
-
Tick borne Encephalitis (TBE) = Frühjahrsommer Encephailitis =
Russian Spring summer Encephalititis (RSSE), der overføres med flåter (ticks).
Findes blant andet i den svenske skærgård og på Bornholm. Ligesom for japansk
hjernebetændelse findes der en vaccine.
|
Hvordan smitter japansk hjernebetændelse?
Virus overføres ved stik fra en inficeret myg, der tidligere har
suget blod fra et smittet dyr eller menneske. Visse fugle er de almindelige
værter for denne virus. Japansk hjernebetændelse virus kan også formere sig i
svin og fugle. Det betyder, at der i bestanden af svin og fugle findes et
reservoir for sygdommen, der kan være svært at udrydde. De inficerede myg
findes fortrinsvis på landet men også i storbyernens slum.
|
Hvor findes japansk encefalitis - og hvor mange
rammes?
Virus findes i mange Asiatiske lande. I Nord- Indien, Kina,
Nepal og Sydøstasien forekommer epidemier i sommerhalvåret På Sri Lanka,
Filippinerne, i Syd-Indien, , Indonesien forekommer sygdommen hele året rundt .
I Skandinavien ses meget sjældent tilfælde af importeret japansk
hjernebetændelse, som folk har bragt med hjem fra udlandet.
WHO regner med, at der er mindst 50.000 af de alvorlige
sygdomstilfælde per år i Asien, heraf dør cirka 10.000 - de fleste børn. Langt
de fleste tilfælde af japansk encefalitis giver dog hverken hjernesymptomer
eller alvorlige konsekvenser.
Myggen stikker om natten og elsker varme og fugtighed. I maj til
oktober er der for eksempel fem gange så mange tilfælde i Thailand og Vietnam
som resten af året. I Indonesion er forekomsten dog ikke så årtidsbestemt som i
store dele af det øvrige Asien.
|
Hvordan føles sygdommen?
Inkubationstiden, fra smitte til sygdom, er 4-16 dage for
japansk hjernebetændelse. Højst én person ud af 100 smittede får en alvorlig
hjernebetændelse. I denne gruppe er dødeligheden til gengæld op til 10
procent.
I de alvorlige tilfælde ses følgende symptomer:
-
høj feber
-
hovedpine
-
unaturligt kraftige reflekser, lammelser og kramper
-
påvirket bevidsthed og eventuelt udvikling af coma.
Selvom den syge kan overleve at virus har angrebet hjernen, er
der en stor risiko for, at der opstået varige hjerneskader.
|
Hvad kan man selv gøre?
Vaccination
-
Der findes en vaccine mod Japansk encefalitisvirus.
Vaccinationen anbefales, hvis man skal opholde sig mere en fire uger i et
område, hvor sygdommen findes, og specielt hvis man skal rejse i landområder.
Man skal have mindst to indsprøjtninger med cirka to ugers mellemrum, og 70-80%
er så beskyttet i et år. Skal man opholde sig mere end seks måneder i områder,
hvor sygdommen findes, skal man have en tredie vaccination. Hvis man senere får
en ”booster” vaccination regnes effekten at holde i tre år.Vaccinen dækker ikke
100 procent, så den er ikke nogen erstatning for den almindelige forebyggelse
mod myggestik.
Beskyttelse mod myggestik
-
Det bedste, man kan gøre, er at
undgå myggestik dels ved hjælp af
insektmiddelimprægneret moskito-net, dels ved brug af ”jungle-olie” på udækket
hud. Det beskytter også mod Malaria.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Hjernebetændelse kan skyldes en lang række årsager. Diagnosen af
japansk encefalitis kræver specielle undersøgelser af blod og rygmarvsvæske.
|
Hvordan behandler man japansk encefalitis?
Der findes ingen midler, som virker mod dette virus. Da man ikke
har noget middel mod selve virus, er lægen henvist til at give behandling, der
retter sig mod symptomerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Medicinsk kompendie, 15. udgave
WHO hjemmeside:
www.who.int/health-topics/japanese.htm
Medical Mikrobiology, 3th edition.
|
Original tekst af Søren Thybo, speciallæge, og Christel Nellemann, stud.med.
|
Sidst opdateret: 13.01.2009
|
| |
|
Hjælp til svar 
