 | |
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionssygdomme
|
Hvad er Bilharziose?
Bilharziose kaldes også Schistosomiasis eller sneglefeber.
Bilharziose er en infektion med blodikter, altså en parasit der lever parvist i
blodbanen. Ofte giver infektionen ingen symptomer, men uden behandling kan der
opstå kroniske lever-, blære- og nyresygdomme år efter, at man er smittet.
Sygdommen har stor betydning for de cirka 200 millioner mennesker i
schistosomiasis områder troperne, der hyppigt og livet igennem er udsat for
smitte. Alvorlig sygdom hos turister med schistosomiasis ses, men er
sjælden.
Parasitten har flere levestadier, hvor den henholdsvis bruger
mennesker og vandsnegle som vært. Mennesket inficeres af det stadie af
blodikten, som lever i stillestående ferskvand. Her er den kommet ud af sin
anden vært, vandsnegle, som parasitten bruger til at formere sig i.
Som turist er man ikke så udsat som lokalbefolkningen, især hvis
man følger nogle få forholdsregler. Fremfor alt skal man undgå at bade i
ferskvand, hvor der findes bilharziose. Der ses cirka 50 importerede tilfælde
om året i Danmark.
På verdensplan har sygdommen store konsekvenser for
verdenssundheden og indgår i WHO-overvågningsprogrammer.
|
Hvordan smitter Bilharziose?
Smittede mennesker udskiller parasit-æg via enten afføring eller
urin. Æggene er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men de er
tydelige og karakteristiske at se i mikroskop. Arterne kan kendes fra hinanden
på æggets udseende.
Hvis de menneskelige efterladenskaber kommer i kontakt med
ferskvand, kan æggene klækkes og den frie larve (miracidie) vil nu bore sig ind
i bestemte vandsneglearter. Inde i sneglen udvikles i hundredvis af larver i et
nyt stadie, (cekarien). De er selvbevægelige og kan forlade sneglen og frit
svømme rundt i overfladen af stillestående ferskvand i nogle døgn.
Nu kan en ny cyklus starte med, at larven trænger direkte gennem
huden på mennesker, der er i kontakt med vandet.
|
Hvad skyldes Bilharziose?
Når parasit-larven trænger ind gennem huden kan den give
overfølsomhedsreaktioner i form af badekløe. Senere vandrer den til leverens
blodkarsystem. Her udvikles den voksne ikte. Den giver ikke i sig selv
symptomer, da den ganske effektivt skjuler sig for kroppens immunforsvar ved at
være dækket med menneskeligt protein, så den opfattes som en del af kroppen
selv. Derfor har immunforsvaret svært ved at udrydde parasitten, og en
infektion kan stå på i op til 30 år uden behandling.
Problemet er de flere hundrede æg, som ikten producerer dagligt.
Det er disse mange æg, som udløser svar fra immunsystemet, og som herved er
årsag både til de tidlige sygdomme og de langsigtede forandringer. Derfor kan
de første rigtige sygdomssymptomer begynde med starten af
æglægning.
Der findes forskellige arter af Schistosomiasis og derfor
forskellige former for bilharziose. Schistosoma hæmatobium giver først og
fremmest symptomer i urinvejene, da den færdigudviklede ikte slår sig ned i
blærens net af blodkar. Æggene borer sig gennem blærevæggen og kan give tidlige
symptomer som
blod i urinen. Herfra kan æggene udskilles med urin.
Denne form for Bilharziose kaldes ofte blære-bilharziose.
Den anden form for Bilharziose er tarm-bilharziose. Den skyldes
arterne Schistosoma mansoni og Schistosoma japonicum, som slår sig ned i de
fraførende net af blodkar omkring den sidste del af tyktarmen, hvor æggene
vandrer gennem tarmvæggen og kan give slimet, blodig afføring. Også leveren
påvirkes.
|
Hvor findes Bilharziose, og hvor mange rammes?
Schistosomerne er meget udbredte i specielt Afrika og i mindre
grad i det fjerne Østen. De findes desuden visse steder i Mellemøsten. 200
millioner mennesker regnes for angrebne og heraf har 120 millioner mennesker
symptomer. 20 millioner mennesker plages af de alvorligste former for
Bilharziose. Heraf regner man med at 80 procent findes i Afrika.
Udbredelsen stiger på grund af de mere udbredte
overrislingsanlæg og vandforsynings-programmer, der øger leveområderne for
sneglen, parasittens anden vært, som er en forudsætning for, at parasitten kan
findes i området. Også fattigdom, dårlige leveforhold og dårlig sanitet går
hånd i hånd med parasitten.
I Japan regnes parasitten for udryddet, men blandt andet i det
indre Kina og Ægypten er problemet i stigning.
I Afrika og Mellemøsten dominerer Schistosoma hæmatobium med
symptomer fra urinvejene. Lake Malawi er den hyppigste 'kilde' til importeret
Bilharziose til Danmark.
|
Hvordan føles sygdommen?
'Badekløe'
I forbindelse med at cekarien trænger gennem huden kan der
opstå overfølsomhedssymptomer med kløe og ubehag i omtrent et døgn. Der kan
også blot være rødme og kløe på det sted, hvor larven er trængt
ind.
Katayama-feber
Disse feber-symptomer ses én-to måneder efter den oprindelige
infektion, og svarer til når den voksne ikte begynder at lægge æg. Det er
kraftige overfølsomhedsreaktioner med
feber,
hoste og
diarré. Også
ledsmerter og
mavesmerter kan ses. Det kan stå på i op til tre
måneder. Det er dog kun nogle smittede, der får disse symptomer.
På længere sigt udvikles symptomer, der svarer til
infektionsstedet, man kan altså tale om tarm-biharziose eller
blære-bilharziose. Hvor alvorlig infektionen er, hænger sammen med hvor mange
parasitter, personen bærer. Jo flere ikter i blodbanen, des flere æg og så
meget desto større belastning for kroppen.
Der ses arvævsdannelse og dannelse af granulomer, som er små
betændelsesknuder, enten i blæren eller tarmen.
En mangeårig infektion kan påvirke leverens blodkredsløb og
give
forhøjet blodtryk.
Blærekræft kan også udvikles. Desuden
kan urinlederne og nyrerne beskadiges. De nævnte forandringer ses dog helt
overvejende hos mennesker, der har boet i Bilharzia-områder hele deres
liv.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der findes ikke nogen vaccine. Man må forebygge
infektionen.
-
Undgå at komme i berøring med stillestående vand, fersk- eller
brak-vand i floddeltaer. Larven er meget lille og kan normalt ikke ses med det
blotte øje.
-
Han man mistanke om, at man er blevet smittet, bør man få lavet
en undersøgelse, når man kommer hjem.
|
Generel bekæmpelse
Som en bredere forebyggelse i lokalsamfundene, bør man arbejde
på at anvende latriner, så æg ikke spredes til vand. Bekæmpelse af sneglen med
sneglemidler (molluscoider) og medicinsk massebehandling af folk i området er
andre strategier til at mindske antallet af angrebne mennesker.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen kan stilles helt præcist ved påvisning af æggene i
urin eller afføring. Der findes dog også en blodprøve til påvisning af
antistoffer mod Bilharziose, men den er ikke så præcis som påvisning af æggene.
Undertiden kan det være nødvendigt, at tage en slimhindeprøve fra blæren eller
endetarmen.
|
Hvordan behandler man Bilharziose?
Behandlingen er især medicinsk for at udrydde
parasitten:
Midlet praziquantel virker på alle tre arter af schistosoma og
er et præparat med få bivirkninger. Det er på nuværende tidspunkt ikke
indregistreret herhjemme, men infektionsmedicinske afdelinger har særtilladelse
til at bruge midlet.
Ved de alvorligere allergiske symptomer behandler man med
prednisolon, som virker
betændelseshæmmende.
Selv om der altså findes gode diagnose- og
behandlingsmuligheder, så er dette ikke globalt tilgængeligt for størstedelen
af de mennesker, der har behovet.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
who.int/ctd/html/schisto.html
Medicinsk kompendium, 15. udgave
Medical Microbiology, 3th edition.
|
Original tekst af Søren Thybo, speciallæge, og Christel Nellemann, stud.
med.
|
Sidst opdateret: 13.01.2009
|
| |
|
Skæl i og udenfor hårbund 
