 |  |
Af Dorte Støvring, fysioterapeut,
fysioterapeutisk rådgiver i spørgsmål om sclerose
|
Hvordan vurderer fysioterapeuten en person med
sclerose?
Multipel
sclerose rammer bredt i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og
symptomerne er meget forskellige afhængig af, hvor man er ramt.
Symptomer kan være kraftnedsættelse,
udtrætning, styringsbesvær, føleforstyrrelse, svimmelhed, synsforstyrrelse og
andet.
 |
|
Udtrætning
Som sclerose-patient kan man opleve det, der kaldes
udtrætning, hvilket vil sige, at en given kropsfunktion forringes efter kort
tids aktivitet. Efter hvile i 5-10 minutter vil funktionen
forbedres.
|
|
 |
Nogle har få symptomer og andre flere. Det betyder, at man som
skceroseramt ofte skal bruge flere ressourcer på at fungere fysisk, da
bevægelserne ikke længere er automatiserede. Ofte ses der også større
påvirkning i den ene siden af kroppen og symmetrisk brug af begge sider
(eksempelvis gang, løb med mere) bliver sværere.
Fysioterapeutens opgave er at undersøge den skleroseramte og
finde ud af, hvordan den enkelte er påvirket. Ud fra undersøgelsen iværksættes
et træningsprogram målrettet den enkeltes problemer.
Generelt vil de fleste have behov for at:
-
træne
muskelstyrke
-
træne udholdenhed og balance
-
udspænde nervevævet, da det eventuelt kan mindske
føleforstyrrelser.
|
Hvordan hjælper fysioterapien en person med sclerose?
Fysioterapien hjælper med at afdække den enkeltes problemer,
forklare disse og hjælpe til med individuel træning. Det er vigtigt, at man
begynder træningen tidligt. Man kan opnå gode resultater, når man har få
symptomer. Er man derimod mere fysisk påvirket, kan det primære mål være at
vedligeholde og bevare et funktionsniveau. Desuden er det svært selv at se
asymmetrier og kompensationsmønstre.
 |
|
Dropfodsskinne
Hvis de muskler, som løfter foden, bliver svage, kan man
kompensere med en dropfodsskinne for at bevare en naturlig gang. Skinnen holder
ankelleddet passivt i 90 grader. Der findes mange forskellige modeller, men
fælles for dem er, at de sættes fast på underbenet og løber ned under fodsålen.
|
|
 |
Når man kompenserer, bruger man musklerne anderledes, end de er
designet til. Det medfører vrid og øget muskelarbejde andre steder.På sigt kan
det give overbelastningsskader og smerter. Nogle kan træne sig ud af dette,
andre har behov for vejledning i hjælpemidler, så som dropfodsskinne og
stok.
Det er godt at søge vejledning i fysisk træning, når man får
diagnosen, upåagtet om man har milde eller svære problemer. Nogle begynder med
vejledning, træner selv og kan så løbende konsultere fysioterapeuten. Andre
begynder umiddelbart efter at træne med og hos en fysioterapeut. Man kan også
træne i fitnesscentre under supervision af en træner, men det er vigtigt at
denne har indsigt i sygdommen sklerose.
Træningen er meget individuel og det er vigtigt at lære at lytte
til kroppens signaler. De fysiske ressourcer varierer ofte fra dag til dag.
Samtidig er man længere tid om at restituere, så det er vigtigt at bemærke om
træning giver træthed resten af dagen eller i flere dage. Det er også vigtigt
at holde pauser i træningen, når man bliver udtrættet og så vidt muligt undgå
kompenserende bevægelser. Mange skleroseramte har behov for at hvile én eller
flere gange i løbet af dagen, da det genoplader kroppen.
|
Hvilken træning virker bedst på den enkelte?
Man har i mange år primært fokuseret på udholdenheds-, balance
og koordinationstræning. Styrketræning har man været varsom med for ikke at
udtrætte musklerne for meget og for at undgå en øgning i kropstemperaturen. Ved
hård træning ses ofte en forværring af eksisterende symptomer. Disse forsvinder
dog igen, når kropstemperaturen normaliseres. Ny forskning viser, at personer
med en gangdistance på over 100 meter kan forøge muskelmassen ved
styrketræning. Derfor anbefaler man nu også styrketræning.
Træningen skal dog bygges gradvist op, og det er vigtigt at
holde længere hvileperiode imellem trænings sættene (2-4 min). Hvis man kun kan
gå få meter, anvender kørestol eller på anden måde er mere fysisk påvirket af
sklerosen, er det fortsat mere tvivlsomt, om styrketræning har effekt, eller om
det øger udtrætningen.
Generelt om udvalgte træningsformer kan man sige at:
-
Pilates styrker den centrale del af kroppen og bevarer
smidighed i ben og arme.
-
Yoga er godt for smidighed og balance.
-
Ridning er godt for balance, holdning og kan mindske evt.
spasticitet i benene.
-
Træning i maskiner øger muskelmassen og guider bevægelserne.
Det gælder styrketrænings maskiner, cross-trainere og motionscykler.
-
Træning med frie vægte forbedrer muskelstyrke, koordination og
balance.
-
Svømning i koldt vand træner udholdenhed og
koordination.
-
Træning i varmt vand forbedrer koordination og balance, men vær
opmærksom på ekstra udtrætning efter ophold i varmt vand.
Fysioterapeuten giver vejledning i hvilke træningsformer, der
passer til den enkelte og justerer løbende. Det er vigtigt at inkludere
aktiviteter, som er motiverende og sjove, da dette fremmer træningen.
Træningsformer er ikke målrettet til én type af sklerose, men efter de
symptomer man har.
|
Hvordan foregår fysioterapi, når man har sclerose?
Nogle fysioterapi klinikker har primært faciliteter til
individuel behandling, mens andre har faciliteter til både individuel og hold
træning. Fysioterapeuten og den skleroseramte beslutter i fællesskab, hvilken
træningsform, der er den bedste. De fleste begynder med individuel træning og
erstatter den eller supplerer med holdtræning. Holdtræningen er tidsmæssigt
længere og giver ofte mulighed for større fysisk udfoldelse. Ved hold træning
er man sammen med andre med samme sygdom. Det kan være godt at tale med nogen,
som umiddelbart forstår en, om end symptomerne kan være meget forskellige. Også
holdtræningen er tilpasset deltagernes niveau for at optimere effekten af
træningen.
Træningen vil næsten altid have følgende elementer:
-
opvarmning
-
styrke og/ udholdenhedstræning
-
megen balance træning og udspænding
Ofte vil der også være kognitiv træning, hvor der arbejdes med
opgaver, som stiller krav til blandt andet opmærksomheden/kon¬centrationen og
hukommelsen. Disse kognitive opgaver kombineres med den fysiske træning. Denne
form for træning kaldes Dual Task og kan forbedre den fysiske formåen endnu
mere.
|
Skal personer med sclerose selv betale fysioterapien?
Når man har diagnosen sklerose, er man med nuværende lovgivning
berettiget til vederlagsfri holdtræning. Hvis man skal have vederlagsfri
individuel behandling, skal man desuden opfylde handicap kriteriet. Det betyder
pt., at man ikke må kunne klare sig selv indendørs 24 timer i døgnet uden
hjælpemidler (eks. stok eller kørestol) eller ved hjælp fra andre. Det er en
læge, der foretager denne vurdering og laver en henvisning til vederlagsfri
fysioterapi eller fysioterapi med delvis egen betaling. Med henvisningen kan
man frit vælge, hvilken klinik man vil kontakte.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
De fleste er i livslang kontakt med en fysioterapeut, da
sclerose er en fremadskridende sygdom, hvor symptomer og dermed også
træningen/behandlingen bliver ændret løbende. Det positive er, at der de senere
år er sket meget i forhold til den medicinske behandling og nogle får et
mildere forløb. Når der er ro på sygdommen kan det af og til ses, at den
fysiske formåen bliver bedre.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.03.2011
|
|  |
|