 | |
| Medicinsk behandling af Multipel Sclerose |
|
|
Af Mads Ravnborg, overlæge,
dr. med., speciallæge i neurologi
|
Hvordan behandler man sclerose med medicin?
Medicinsk behandling af
Multipel
Sclerose kan være rettet mod tre forskellige
problemstillinger:
-
Behandling af det enkelte attak: Man
behandler attaker med store doser binyrebarkhormon i 3-5 dage. Behandlingen kan
gives som tabletter eller drop, som er lige effektive. Der er ingen faste
regler for, hvor svært attakket skal være, for at berettige
binybarkhormonbehandling. De fleste læger vælger at begrænse behandling til de
attakker, som giver væsentlig begrænsning af funktioner som for eksempel gang,
balance, og finmotorik. Der er ingen fast øvre grænse for, hvor tit der kan
gives binyrebarkbehandling. Bivirkningerne er søvnbesvær, fornemmelse af uro i
kroppen, hurtig puls, humørændring, hævelse af hænder og fødder, rødme i
ansigtet og forøget mavesyre. Personer, som har tendens til
psykose, vil kunne få
forværring af dette under attakbehandling. Oftest oplever den behandlede kun
enkelte af disse symptomer, og bivirkningerne er sjældent af en styrke, som
forhindrer behandlingen.
-
Forebyggelse af sygdomsaktivitet: Når
sclerosediagnosen er stillet er det vigtigt at starte forebyggende behandling.
Aktuelt findes kun forebyggende behandling af den attakvise sclerose. For de
cirka 10 procent af tilfældene, som kaldes primært progressive (det vil sige
sygdomsudvikling uden attakker) findes endnu ingen forebyggende behandling.
-
Lindrende behandling af symptomer: Den
lindrende behandling er beskrevet her kort i artiklen
"Har jeg sclerose (Om symptomer på multipel
sklerose").
|
Hvilken medicin bruges til at forebygge attakvis sclerose, og
hvilke bivirkninger er der ved medicinen?
Interferon-beta
Interferon-beta er en industriel kopi af et signalmolekyle,
som findes naturligt hos alle mennesker. Interferon-beta indgår i kroppens
forsvar mod virus-infektioner. Virkningen mod sclerose kendes ikke fuldt ud.
Behandlingen gives som sprøjter, som personen med sklerose
lærer at tage selv. Behandlingen nedsætter antallet af attakker med cirka 30
procent og begrænser over længere tid mængden af blivende symptomer i nogen
grad. Hos en del patienter er interferon-beta-behandlingen ikke tilstrækkelig
til at holde sygdommen i ave. Interferon-beta giver i vekslende grad anledning
til, at kroppen danner neutraliserende antistoffer, som ophæver virkningen af
behandlingen. Dette sker typisk indenfor de første 1-2 års behandling, og kan
gøre det nødvendigt, at man skifter til anden type medicin.
Interferon-beta findes i 3 forskellige typer:
1) Interferon-beta 1a 30 microgram til injektion i musklen på
låret én gang ugentligt
Fordele: Giver kun anledning til
neutraliserende antistoffer hos 3-4 procent af patienterne. Det skal kun gives
én gang om ugen. Det giver ikke mærker i huden og leveren bliver sjældent
påvirket.
Ulemper: Kanylen er længere, og virkningen
er længere om at nå maksimum i forhold til de præparater, som gives flere gange
om ugen.
2) Interferon-beta 1a 44 microgram til injektion under huden
3 gange om ugen
Fordele: Kanylen er kort. Effekten når
hurtigere sit maksimum end ved injektion én gang om ugen. Nogle læger opfatter
injektion 3 gange om ugen som mere effektivt end én gang om ugen.
Ulemper: Der dannes neutraliserende
antistoffer hos 15-20 procent af alle i skleroseramte i denne behandling i
løbet af det første år. Der forekommer mærker i huden på injektionsstederne, og
påvirkning af leveren er et større problem end ved injektion én gang ugentlig.
3) Interferon-beta 1b 250 microgram til injektion under huden
hver 2. dag
Fordele: Kanylen er kort. Effekten når
hurtigere sit maksimum end ved injektion én gang om ugen. Nogle læger opfatter
injektion 3 gange om ugen som mere effektivt end én gang om ugen.
Ulemper: Der dannes neutraliserende
antistoffer hos 15-20 procent af alle i skleroseramte i denne behandling i
løbet af det første år. Der forekommer mærker i huden på injektionsstederne, og
påvirkning af leveren er et større problem end ved injektion én gang ugentlig.
Hvilke bivirkninger er der ved interferon-beta?
Alle interferon-beta-præparaterne giver influenzalignende
bivirkninger i form af feberfornemmelse, kulderystelser, muskelømhed og
hovedpine i op til et døgn efter injektionen. Disse bivirkninger er mest udtalt
i starten af behandling og klinger hos de fleste af i løbet af 3-6 måneder.
Desuden kan behandlingen give leverpåvirkning, som kan gøre det nødvendigt at
skifte til anden medicin.
Copaxone
Dette er et syntetisk protein, som menes at medføre tolerance
i kroppens immunsystem overfor de bestanddele i hjernen som menes at være målet
for betændelsesreaktionen ved sklerose. Den forebyggende effekt er på niveau
med interferon-beta behandling.
Fordele: Ingen influenzalignende
bivirkninger. Kort kanyle. Tilsyneladende ingen problemer med neutraliserende
antistoffer.
Ulemper: Injektion dagligt. Smerter på
injektionsstedet. Svind af hudens fedtlag kan give meget ujævn hud efter de
mange injektioner. Sjældne, kortvarige tilfælde af akut, generelt ubehag efter
injektionerne.
Natalizumab
Industrielt fremstillet antistof rettet mod molekyler på
overfladen af de hvide blodceller. Natalizumab forhindrer de hvide blodceller i
at trænge ud af blodkarrene og ind i hjernevævet. Derved nedsættes betændelsen
i hjernevævet meget effektivt. Natalizumab er cirka dobbelt så effektiv som de
ovenfor nævnte behandlinger til at forbygge attakker. Natalizumab bruges
primært til behandling af patienter, som har flere alvorlige attakker årligt på
trods af behandling med interferon-beta eller copaxone. Natalizumab gives som
drop én gang om måneden på hospitalet.
Fordele: Højeffektivt. Behandling én gang om
måneden. Ingen influenzalignende bivirkninger. Ingen mærker i huden.
Ulemper: Risiko for PML (Progressiv
Multifokal Leucoencephalopati) på cirka 1 ud af 1000 over de første 2-3 års
behandling. PML er en virussygdom, som kan angribe hjernen, hvis immunsystemet
svækkes. Sygdommen er dødelig, med mindre immunforsvares kan normaliseres.
Ved mistanke om PML under natalizumab-behandling stoppes
behandlingen øjeblikkeligt, og immunsystemet vil derefter være normalt
fungerende efter 1- 2 måneder. Derfor overlever de fleste
natalizumab-fremkaldte PML tilfælde, men ofte med betydelige mén. PML risikoen
er årsag til at natalizumab-behandling er forbeholdt patienter med særlig
aggressiv sklerose.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Forskningen i nye behandlinger mod sklerose er intens, og i de
kommende år forventer man, at flere nye medicintyper kommer på markedet, blandt
andet den første tablet-behandling af sclerose. Livsudsigterne for patienter
med nyopdaget attakvis sclerose er væsentligt forbedret i kraft af de
ovenstående behandlinger.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 05.07.2010
|
| |
|
P piller.. Hjælp.. 
