 | |
| Har jeg sclerose? (Om symptomer på Multipel Sclerose) |
|
|
Af Mads Ravnborg, overlæge,
dr. med., speciallæge i neurologi
|
Hvad skyldes symptomerne på multipel sclerose?
Symptomer på
multipel
sclerose skyldes betændelse i hjerne og rygmarv. Symptomet afhænger af,
hvilken nervebane som rammes af betændelsen. Sclerose kan derfor vise sig ved
meget forskellige symptomer. Måden symptomerne udvikler sig på er af stor
betydning for, om de enkelte symptomer giver lægen mistanke om
sclerose.
I cirka 8 ud af 10 tilfælde starter sklerose med et ”attak”,
som er et sygdomsangreb, hvor symptomerne udvikler sig over timer til dage,
topper i løbet af dage til uger, og klinger af i løbet af uger til måneder.
Attakkerne kommer med meget varierende interval: hos nogle personer med mange
år imellem attakkerne, hos andre med få måneders pause. I starten af sygdommen
forsvinder symptomerne ofte helt efter et attak, mens der senere i
sygdomsforløbet typisk bliver symptomer hængende imellem attakkerne.
|
Hvad er de hyppigste symptomer på multipel sclerose?
Føleforstyrrelser
Snurrende, sovende eller prikkende fornemmelse er det
hyppigste startsymptom på sclerose. Cirka 35 procent af alle sclerosetilfælde
starter med føleforstyrrelser, som typisk er lokaliseret til en fod, hele
benet, en hånd eller hele armen, eller eventuelt i begge ben og underkroppen.
Føleforstyrrelser er imidlertid til stede ved mange andre sygdomme, så selv om
du måske har snurren i en hånd er det altså langt fra sandsynligt, at du har
sclerose.
Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af
føleforstyrrelser.
Nedsat muskelkraft
I næsten lige så mange tilfælde starter sygdommen med nedsat
kraft i en del af kroppen. Det kan for eksempel være at foden begynder at slæbe
hen af jorden, når man går, også kaldet ”dropfod”, eller at det bliver svært at
løfte armen og strække fingrene. I de fleste tilfælde vil personen ikke klage
over ”kraftnedsættelse”, men vil i højere grad klage over resultatet - for
eksempel: "Jeg er begyndt at snuble, når jeg går tur med hunden", "Jeg bliver
træt i benene, når jeg går, og jeg må holde pause, når jeg har gået 200 meter",
"Jeg er begyndt at skrive helt forkert".
Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af
kraftnedsættelse.
Nedsat syn
15-20 procent af alle sklerosetilfælde starter med en
synsnervebetændelse, som gør synet uklart. Det beskrives af mange som en fedtet
plet i midten af synsfeltet, der gør det svært at se lige præcis det, man
kigger på. Da typisk kun ét øje rammes ad gangen, vil det andet øje være
tilstrækkelig til, at personen bevarer et normalt synsindtryk. Men lukkes det
raske øje, vil det være svært at læse, genkende ansigter, finde det man leder
efter og så videre. Den ”fedtede plet” i midten af synsfeltet ledsages ofte af
smerter bag øjet, som forværres, når øjet bevæges. Selv hvis synet er helt væk
under attakket, vil synet almindeligvis genvindes i fuldt omfang, når attakket
er overstået.
Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling
nedsat syn.
Koordinations- og balanceforstyrrelser
Hvis attakket rammer lillehjernen eller hjernestammen, kan
symptomerne være manglende evne til at styre bevægelser af arme, ben, krop.
mund eller øjne. Det beskrives ofte som fornemmelsen af at være fuld og have
problemer med at holde balancen, se dobbelt, tale udtydeligt, ramle ind i
møbler og dørkarme og så videre. Også tilskuere vil kunne få det indtryk, at
personen er fuld, hvilket kan medføre uheldige misforståelser.
Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk
behandling.
|
Hvilke symptomer på multipel sclerose udvikles
gravist?
Spasticitet
Muskelstivhed og krampe-tendens er en hyppig følge efter
attakker med kraftnedsættelse og oftest mest udtalt i benene. Spasticiteten kan
variere fra livlige reflekser og tendens og ufrivillige spjæt (spasmer) til
mere udtalt muskelstivhed, smertefulde kramper og begrænsning af
bevægelsesfriheden.
De hyppigst anvendte midler mod spasticitet er baklofen,
tizanidin og diazepam.
Vandladningsforstyrrelser
Blærens funktion reguleres af nervecentre i rygmarven og
hjernestammen, og en normal evne til at” holde sig” og på passende tidspunkter
at tømme blæren, er afhængig af en normal nerveforbindelse fra hjernen til den
nederste del af rygmarven. Disse nerveforbindelser rammes ofte ved sklerose.
Hyppigst giver dette manglende evne til at undertrykke vandladningstrangen. Man
skal kort sagt tisse her og nu. Lykkes det ikke at nå ind på et toilet, vil
vandet gå i bukserne, også kaldet
inkontinens. Ud over
at det skal gå hurtigt, er der også behov for at løbe tit.
Andre oplever igangsætningsbesvær og ufuldstændig tømning af
blæren som det dominerende problem. I mange tilfælde vil begge typer symptomer
være tilstede samtidig. Ufuldstændig tømning af blæren kan medføre tendens til
hyppige
blærebetændelser.
Der findes medicin som effektivt dæmper den voldsomme
vandladningstrang, og som derved giver bedre tid til at nå ud på toilettet. En
anden type medicin kan forbedre tømningen af blæren, og ofte er der behov for
kombination af de to behandlingsformer. Er den medicinske behandling ikke
tilstrækkelig til at sikre blæretømningen, kan personen selv tømme blæren med
et tyndt, blødt plastikrør.
Seksuelle symptomer
En del mænd med sklerose oplever
aftagende
erektionsevne i sygdomsforløbet. De almindelig kendte potensstyrkende
medicintyper, har vist sig at have fin effekt på dette problem hos de fleste.
Kvinder med sklerose kan opleve manglende evne til at blive fugtige i skeden.
Olie eller glidecreme kan anvendes mod dette problem. Et større problem er
nedsat følsomhed på kønsorganerne, som kan ses hos både kvinder og mænd, og som
kan forhindre opnåelse af normal orgasme. Begge køn kan desuden blive ramt af
manglende lyst til
sex. Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af
manglende sex-lyst eller svigtende evne til orgasme.
Kognitive forstyrrelser
Mange scleroseramte oplever forringet hukommelse, svigtende
overblik, forringet evne til at ”multi-taske” og problemer med indlæring af nye
funktioner og information, ligesom der kan opstå problemer med at regulere
følelsesmæssige reaktioner. Disse symptomer opstår stort set aldrig attakvist,
men viser sig med stigende hyppighed igennem sygdomsforløbet.
Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af
kognitive symptomer.
Træthed
Træthed er et af de almindeligste symptomer ved sklerose. Der
er imidlertid så mange mennesker, som lider af forøget træthed, at symptomet
ikke har stor betydning for diagnosen. Sclerosetræthed har forskellige former.
-
Hyppigst oplever den skleroseramte at ”batteriet er fladt”,
ofte fra morgenstunden, på trods af en god nats søvn. Oplevelsen af manglende
energi er til stede hele dagen, og hvilepauser hjælper kun beskedent på
oplevelsen.
-
Andre er friske og energifyldte, når de vågner, men brænder
energien for hurtigt af, således at de må hen og hvile en halv time time hver
anden til tredje time i løbet af dagen. For disse hjælper hvilepausen.
I mange tilfælde er det trætheden og de kognitive
forstyrrelser, som gør det nødvendigt for den skleroseramte at blive
pensioneret.
Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af
træthed. Men Modafinil, et stof som er effektiv mod
narkolepsi, kan hæmme søvntrang, men
påvirker ikke energiniveauet hos den skleroseramte.
|
Hvornår bør man gå til lægen?
Mange af de ovennævnte symptomer kan ses periodevist hos raske
eller ved andre sygdomme. Du skal derfor ikke tro at du har sklerose, hvis det
for eksempel har snurret i en hånd eller fod i nogle timer i ny og næ. Hvis
symptomerne er tilstede sammenhængende i mere end 2-3 døgn, vil det være
rimeligt at søge sin praktiserende læge.
Medicinsk behandling af attakvis sklerose ser ud til at være
mest effektiv, hvis den startes tidligt i sygdommen, det vil sige efter det
første eller andet attak.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Skulle det vise sig, at du har sclerose, så fortvivl ikke.
Behandlingsmulighederne er under hurtig udvikling, og livsudsigterne med en
sklerosediagnose er langt bedre i dag, end de var for 10-15 år
siden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 05.07.2010
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
