 | |
Af Karin Kaas, Journalist
|
Jagten på potensen
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Flere og flere danske mænd bruger potenspiller. Men hvordan
virker disse piller, hvad skal man være opmærksom på, og hvad gør man, hvis man
gerne vil tale med sin læge om potensproblemer, men ikke rigtig kan få hul på
snakken?
Forbruget af potenspiller stiger støt og roligt. I 2008 fik helt
nøjagtigt 69.438 mænd potenspiller – cirka 2.200 flere end i 2007. Det er vel
at mærke det officielle tal – det vil sige, at mændene har været en tur omkring
lægen for at få en recept på pillerne. Men oveni skal lægges et antal mænd, der
køber potensmidler på det sorte marked. I sagens natur kendes antallet ikke,
men det skønnes at være stort.
For der er stadig mange mænd, der kvier sig ved at gå til lægen
og fortælle, at de har problemer med rejsningen. De lader sig derfor friste af
en af de utallige mails om potenspiller, der dukker op i den elektroniske
postkasse. Og det kan blive et både dyrt og farligt bekendtskab. Generelt set
sparer man nemlig ikke mange kroner ved at handle på det sorte marked, men
vigtigere er det, at man ikke aner, hvad man får. Hvis man er heldig, virker
pillerne efter hensigten, eller de er uskadelige, men man løber den risiko, at
pillerne er direkte farlige for helbredet.
Så hvis man har sit helbred kært, er der ingen vej udenom lægen,
der i øvrigt næppe vil løfte et øjenbryn over at blive præsenteret for et
rejsningsproblem. Det er så almindeligt at have problemer med rejsningen, at
hver anden mand på et eller andet tidspunkt oplever det.
|
Mænd søger oftere hjælp
Overlæge Peter Lyngdorf, der driver en klinik for seksuelle
dysfunktioner i Gentofte og er en af de læger, der ved mest om
impotens, eller
erektil dysfunktion som eksperterne foretrækker at kalde det, oplever i øvrigt,
at mænd er blevet bedre til at søge hjælp, når sexlivet ikke fungerer, som det
skal.
- Den første tid, jeg havde min klinik, gik der cirka to år, fra
manden fik symptomet, til han søgte hjælp. Nu går der kun fra et halvt til et
år. Så mændene er blevet bedre til at gøre noget ved det, og de har klart
lettere ved at tale om rejsningsproblemer i dag, siger Peter
Lyngdorf.
Han er ikke blind for, at netop det, at han er speciallæge og
dermed ikke den samme, som manden også går til med andre helbredsproblemer, kan
have betydning for åbenheden. Han oplever således ofte, at patienten ikke
ønsker, at han informerer den praktiserende læge om den behandling, han sætter
i gang.
|
Det starter hos lægen
Det normale er dog, at det er den praktiserende læge, manden går
til, når han har problemer med rejsningen. Og det første besøg er ofte
forbundet med en god del nervøsitet og usikkerhed. For så let er det altså
heller ikke at snakke om noget, der af de fleste opfattes som meget
privat.
Det kan derfor være en god ide at bestille et fysisk
helbredstjek. Så slipper du for at delagtiggøre sekretæren i problemet, og i
øvrigt vil lægen også starte med at interessere sig for dit generelle
helbred.
For rejsningsproblemer kan skyldes forskellige fysiske tilstande
som alder og sygdomme. Problemer med rejsningen er ikke nødvendigvis en følge
af alder, selvom det bliver sværere for mange at opnå en ordentlig rejsning i
takt med årene. Derimod kan en række af de sygdomme, vi især rammes af med
alderen, give problemer. Det gælder for eksempel åreforkalkning,
diabetes,
forhøjet blodtryk,
forhøjet kolesterol
og
hjerte-kar-sygdomme.
Så lægen vil også interessere sig for din livsstil, for eksempel
om du ryger, når han skal afdække, hvad årsagen til rejsningsproblemerne kan
være. Det er nemlig afgørende for evnen til at få rejsning, at blodtilførslen
til penis er tilstrækkelig, og røg (og alkohol) påvirker blodkarrene og dermed
blodforsyningen til penis.
|
Lysten skal være der
Forhistorien til en rejsning er, at hjernen sender signal til
celler i den nederste del af rygmarven, der igen via nervetråde sender besked
til de pulsårer, der fører blodet til penis, om at udvide sig, så
blodforsyningen øges. Det medfører igen, at svulmelegemet i penis fyldes med
blod, og så er rejsningen der.
For at få erektion skal psyken, hormonbalancen, nervesystemet og
karsystemet altså spille sammen. Men først og fremmest skal manden have lyst.
Hvis lysten mangler, hjælper ingen potenspiller. Pillerne understøtter nemlig
kun den proces, der sker, når manden bliver seksuelt stimuleret – de giver ikke
lyst i sig selv.
Manglende potens handler i øvrigt i mange tilfælde om stress
eller uafklarede problemer i forhold til partneren. Så det forsøger lægen også
af få afklaret.
|
Tre slags piller
Hvis ikke der en psykisk årsag til den manglende rejsning, vil
førstevalget ofte være potenspiller eller PDE-F-hæmmer, som de også
hedder.
Der findes tre slags: Viagra, Cialis og Levitra. De tre
præparater er lige effektive, oplyser Peter Lyngdorf, men der er forskel på,
hvor længe de varer. Viagra er virkningsfuld i 6-8 timer, Levitra 8-10 timer og
Cialis op til 36 timer. Normalt tages pillerne en halv times tid, inden manden
ønsker rejsning, men Cialis findes også i en lille dosis, der kan tages
dagligt. Det betyder, at der hele tiden er tilstrækkelig høj koncentration i
blodet til, at manden kan opnå rejsning.
Som for det meste medicin gælder det også her, at der kan være
bivirkninger, nemlig hovedpine, rødme i ansigtet og lettere synsforstyrrelser.
Men for alle gælder det, at bivirkningerne bliver mindre og mindre, jo længere
man bruger dem. Taget under ét, virker pillerne på omkring 70 procent af alle
patienter.
Der er dog én gruppe mænd, der ikke må tage piller for potensen,
nemlig dem, der lider af smerter i brystet (angina pectoris) og
derfor tager nitroglycerin-holdige præparater. Hvis disse præparater kombineres
med potenspiller, er der udtalt risiko for kraftigt blodtryksfald hos
patienten.
Men der er intet til hinder for, at patienter, som får anden
hjertemedicin, kan bruge Viagra, Cialis eller Levitra, oplyser Peter Lyngdorf.
Der er ikke øget risiko for hverken
blodprop i hjertet
eller
blodprop i hjernen
ved at tage dem. Personer, der har haft en blodprop i hjertet eller har haft
forhøjet blodtryk, kan uden problemer bruge potenspiller, hvis deres
hjertelidelse er i stabil fase, det vil sige, at det er mere end tre måneder
siden, de sidst har haft problemer.
|
Alt bliver som før
Og de virker godt forstået på den måde, at mandens orgasme er
helt den samme som før, han brugte potensmidler. Og så har de i øvrigt den
ekstragevinst, at manden ikke behøver så lang pause, før han kan anden
gang.
- Det har normalt ikke den store betydning, men man har altså
fundet ud af, at venteperioden bliver kortere, siger Peter Lyngdorf. Han
fortæller også, at pillerne ikke har nogen negativ indflydelse på
sædproduktionen. Manden kan sagtens gøre kvinden gravid, selvom han skal have
hjælp af potenspiller.
Langt de fleste, der tager potenspiller, er over 50 år. Men
faktisk var der 71 mænd mellem 15 og 19, der brugte potenspiller i 2008. Og der
er heller ingen øvre grænse. 5 mænd over 95 år snuppede en pille i 2008, viser
tal fra Lægemiddelstyrelsen. Den ældste patient, Peter Lyngdorf har ordineret
piller til, var 92 år.
Peter Lyngdorf understreger, at potenspiller ikke altid er det
eneste rigtige for en mand med rejsningsproblemer. Der er tilfælde, hvor
patientens livsstil eller holdning er mindre hensigtsmæssig, og her kan
samtaleterapi enten for manden alene, eller sammen med partneren, være på
plads. Og det hjælper rigtig mange, siger han.
|
| Kvinderne må
vente |
| Der findes ikke potensmidler til kvinder. Der
forsket en del i lystpiller, men det er endnu ikke lykkedes forskerne at finde
den formel, der kan give kvinder mere lyst til sex. |
| Kilde:
Peter Lyngdorf |
|
| Forbruget af potensmidler er stort set ens
over hele landet. Dog er mændene på Sjælland lidt ivrigere brugere end i resten
af landet. | . | . |
| Forbruget i 2008 per 1000
personer fordelt efter regioner så sådan ud med 2007-tallet i
parantes: | . | . |
| Hele landet | 12,68
| (12,34) |
| Hovedstaden | 12,94 | (12,54) |
| Midtjylland | 11,93
| (11,76) |
| Nordjylland | 12,53 | (12,86) |
| Sjælland | 13,78
| (13,37) |
| Syddanmark
| 12,47 | (12,08) |
| Kilde:
Lægemiddelstyrelsen | . | . |
|
| Så mange bruger
potensmidler | 2007 | 2008 |
| Hele
landet | 67.203
| 69.438 |
| Hovedstaden | 20.519
| 21.294 |
| Midtjylland | 14.435
| 14.761 |
| Nordjylland | 7.231 | 7.446 |
| Sjælland | 10.913
| 11.289 |
| Syddanmark | 14.371
| 14.901 |
| Kilde:
Lægemiddelstyrelsen | . | . |
|
| Forbrug af potenspiller efter
alder | 2007 | 2008 |
| 15-19
år | 78 | 71 |
| 20-24 år | 316
| 320 |
| 25-29
år | 631 | 624 |
| 30-34
år | 1.374 | 1.390 |
| 35-39 år | 2.428
| 2.374 |
| 40-44
år | 4.372 | 4.455 |
| 45-49 år | 6.170
| 6.307 |
| 50-54 år | 8.295
| 8.551 |
| 55-59 år | 10.596
| 10.436 |
| 60-64 år | 12.774
| 13.446 |
| 65-69
år | 9.368 | 10.121 |
| 70-74
år | 6.281 | 6.525 |
| 75-79
år | 3.133 | 3.320 |
| 80-84 år | 1.099
| 1.171 |
| 85-89 år | 256
| 281 |
| 90-94 år | 22
| 35 |
| 95+ år | 6 | 5 |
| Alle
personer | 67.203 | 69.438 |
| Kilde:
Lægemiddelstyrelsen | . | . |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.08.2009
|
| |
|
Endometriose og blødt i 7 uger... 
