 | |
| De første kriser i ægteskabet - ofte efter fødslen af det første barn |
|
|
Af Karen Zimsen,, forfatter og samlivsrådgiver
|
Allerede i de første år af ægteskabet kan der opstå alvorlige
kriser. Det gælder naturligvis også, selvom man ikke har papir på sit forhold.
De følelsesmæssige vanskeligheder har intet at gøre med
vielsesattesten.
Når den stormende forelskelse har lagt sig, og man er kommet ind
i dagligdagens smulte vande, er den næste fase at finde ud af, om kærligheden
kan bære igennem hverdagens trivielle, praktiske gøremål.
Uligheden mellem parterne er kommet frem i lyset, og det kan
opleves som farligt at være følelsesmæssigt nær et fremmed
menneske.
Det kan skabe angst at afsløre, hvem man er. Måske lever man
ikke op til den andens forventninger. Det kan også være, at den anden skuffer
ens forventninger.
|
Når forelskelsen bliver til irritation
Jeg spørger ofte par, som henvender sig med ægteskabelige
problemer: "Hvorfor forelskede du dig i ham?" "Hvorfor forelskede du dig i
hende?" Baggrunden for spørgsmålet er, at der som regel har været mange
valgmuligheder, så hvorfor netop denne ene? Det sker, at det der har tændt
forelskelsen lige netop er det, man ikke kan holde ud, når hverdagen skal
fungere. "Han var dengang så glad og optimistisk, han tog ingenting alvorligt;
livet så ud som en leg," sagde en klient til mig - men nu syntes hun bare, at
han var ansvarsløs. "Hun var altid så smuk og velsoigneret og hendes tøj bar
præg af god og raffineret smag." Efter to års samliv var han rasende over, at
hun brugte timer foran spejlet og i tøjforretninger - det rene
tidsspilde.
De ofte voldsomme reaktioner, der udløser skænderier, kan også
skyldes, at alle fantasierne, troldene og spøgelserne fra barndommen og
ungdommen dukker op, fordi man følelsesmæssigt knyttes så stærkt til et andet
menneske. Så stærkt har man måske kun været knyttet til sin mor eller far i
barneårene. Angsten for nederlag og skuffelser, måske dramatiske situationer,
som man har oplevet, men fortrængt, dukker op.
|
Samarbejde og kompromisser
Når man skal tilpasse sig hinanden, uden at ens egen identitet
bliver truet eller frataget en, kan man ikke undgå at skulle træffe valg og
indgå kompromiser. Alt eller intet kan meget let og hurtigt føre til et samlivs
ophør. Det gælder her om at samarbejde og lytte til sine egne og den andens
følelser og behov og lære at turde sige klart ja og nej.
"Hvis vores forhold skal være på denne måde, kan vi ligeså godt
gå hver til sit først som sidst." Denne trussel kan få den anden til at bøje
sig, men hvad er prisen for at løse konflikter på denne måde?
Den måde, hvorpå kriserne og konflikterne i starten af
ægteskaber løses og gennemarbejdes, er fundamentet for, hvordan ægteskabets
senere kriser vil blive løst.
Billedet af det fuldkomne par, to mennesker, der er som skabt
for hinanden, er drøm og ikke virkelighed.
|
Vigtigt at udvikle sig sammen
Det nyforlovede par - i deres enestående mangel af interesse for
andre end hinanden - som sidder der i sofaen og fletter fingre og hele tiden må
røre ved hinanden og drikke af hinandens glas, kan få en enlig til at føle sig
svimmel af deres lykke. De øvrige par siger ikke noget. De tænker måske:
"Herregud, lad dem bare, det varer såmænd ikke så længe. De holder antageligt
ikke hinanden i hænderne om et par år; undtagen ved særligt højtidelige
lejligheder, og de holder nok også snart op med at kysse hinanden - i hvert
fald mens andre ser på det."
Det hører sig ikke til, at par offentligt viser deres
hengivenhed for hinanden.
Hvis parterne er meget unge, når de indleder et samliv eller et
ægteskab, er der stor risiko for, at de vokser fra hinanden; især hvis den ene
er under uddannelse. På uddannelsesstederne overstiger skilsmisserne 50 procent
per år, hvilket er naturligt, da viden ofte ændrer livsholdninger og
værdinormer.
Hvis ens ægtefælle i disse år går hjemme for at passe et barn
eller har et helt andet erhverv, og vedkommende derfor ikke udsættes for de
samme påvirkninger, er der en ret stor risiko for, at parterne langsomt glider
fra hinanden - med mindre de virkelig gør en indsats for, at de begge
udvikles.
|
Trusler mod samlivet
Trange boligforhold og økonomiske vanskeligheder, for ikke at
tale om arbejdsløshed, er trusler mod samlivet. Det frygtes, at piger der i dag
går ud af skolen og ikke får en uddannelse eller et arbejde, kaster sig ind i
ægteskabet som en redningsplanke - så kan de da bruges til noget. Endelig har
det til alle tider været sådan, at nogle gifter sig for at komme væk fra deres
forældre.
Det er en kæmpe omvæltning i tilværelsen at blive forældre.
Fantasien kan slet ikke slå til, når man skal forstille sig et liv som
forældre. At man kan blive så træt, føle sig så bundet i ansvaret over for det
lille, hjælpeløse væsen, ligger helt udenfor de flestes forestillingsverden. De
urealistiske, romantiske forventninger om det yndige, dunede og duftende væsen,
der ligger der i liften, glad og smilende, svarer ikke til virkeligheden.
Manglende nattesøvn, et hylende, savlende barn, som helst skal bæres omkring
hele tiden - og som lugter fælt et minut efter, at det er blevet skiftet, det
er nærmere realiteterne. Ét er det, der står i blade og bøger om de yndige børn
- noget ganske andet er de praktiske, opslidende prøvelser i
hverdagen.
"Og jeg, som havde glædet mig sådan til den dreng, og nu vi har
fået ham, føler jeg nærmest, at han er i vejen, og jeg er helt jaloux på ham,
fordi min kone tager sig meget mere af ham end af mig", sagde en nybagt far til
mig (og jeg har hørt adskillige fædre udtrykke det samme). "Jeg føler mig
nærmest fejet over i en krog. Hvis jeg vil hjælpe med den lille, siger min
kone: "Nej, nej, nu skal jeg". Vi har det ikke godt med hinanden mere, og hun
vil ikke gå i seng med mig - ikke en gang dét kan jeg bruges til. Forleden dag
gik det hele op i en spids. Jeg kom hjem fra arbejde, og dér sad hun i sengen
og ammede og tudede, Der så ud, og der stank af snavsede bleer. Jeg spurgte,
hvad hun havde lavet. Hun blev så rasende, at hun smækkede en våd ble i hovedet
på mig. Jeg skred. Da jeg kom tilbage, skreg hun, at jeg havde drukket, og at
jeg svigtede hende. Jeg havde fået et par bajere. Nu er hun taget hjem til sin
mor med drengen. Hendes mor er også alene, så nu kan de to rigtigt hygge
sig".
Situationen er typisk, hvis faderen ikke magter at tilpasse sig
sin faderrolle og begynder at konkurrere med barnet om moderens kærlighed. Han
kan blive barnlig og krævende, fordi han føler sig svigtet, hvad han også let
kan blive i denne situation, hvis han ikke er voksen og moden. Moderen får -i
stedet for støtte fra sin mand - endnu et barn, og da hun selv føler sig
skrøbelig og utilstrækkelig, reagerer hun aggressivt og fjendtligt, og manden
føler sig endnu mere tilsidesat. Hun har måske også haft arbejde uden for
hjemmet, før de fik barnet, og isolationen føles kvælende. Hun kan føle sig
misundelig på ham, der oplever verden på arbejdspladsen.
Hun forhindrer måske ubevidst hans kontakt med barnet, og han
opgiver at få det nære forhold til sit barn, som han havde håbet på, og
overlader hende hele ansvaret.
I denne krise er det altafgørende, at ægtefællerne får talt ud
og finder deres nye roller. Konen, som både hustru og mor, og manden som både
ægtemand og far.
|
Seksuelle problemer kan også udløse kriser
Der kan også komme seksuelle problemer. Moderen er optaget af
barnet og er træt på grund af den evige uro og natteroderiet, og måske har hun
ikke lyst til at gå i seng med sin mand, mens hun ammer. Dette er noget,
jordemødre og læger ofte forsømmer at fortælle kvinden, når hun efter fødslen
spørger, hvornår hun må gå i seng med sin mand. Der svares, at det kan hun
roligt gøre efter et par uger, men at hun bedst selv vil kunne afgøre
det.
At hun måske hører til den gruppe kvinder, der ikke har lyst til
manden, mens amningen står på, er der ingen, der fortæller hende. Måske går hun
alligevel i seng med sin mand, på trods af manglende lyst, "for det var jo synd
at lade ham vente længere, han havde glædet sig sådan, til jeg kom hjem til ham
igen", sagde en ung mor til mig.
Men ofte kan en begyndende frigiditet spores tilbage til det
første barns fødsel. "Vores seksualliv gik næsten i stå, da vi havde fået den
første", sagde en ægtemand, som ønskede skilsmisse efter syv års ægteskab, hvor
han havde været sin kone utro adskillige gange.
Mange kvinder føler, at de er unormale, fordi de har det sådan,
og mange mænd tror, at de har fået sig et særligt skvattet eksemplar af
kvindekønnet, fordi netop deres kone altid er træt og uoplagt. I så tilfælde
burde de hurtigst muligt henvende sig til en gynækolog og få ordentlig
oplysning om sammenhængen for at sikre, at de ikke kommer længere og længere
fra hinanden, og at manden nærmest presses ind i utroskab.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 