 | |
| Kropssprog - læg mærke til signalerne |
|
|
Af Karen Zimsen, forfatter og samlivsrådgiver
|
Kropssproget registreres af alle, men tillægges ikke nok
betydning. Vi bruger ikke bevidst det, vi ser. Med ord forsøger vi i visse
situationer at skjule det, der menes i virkeligheden, men vi glemmer, at vi
ikke kan snyde børn!
De reagerer på kropssproget, fordi de oplever verden per
intuition. Det samme gælder voksne, hvis følelserne er involveret. Mennesker,
som har det dårligt følelsesmæssigt, er meget fokuserede på, at den de
betror sig til, er helt pålidelig. Det vil sige at ord, mimik og kropsudtryk
er sammenhængende. Det mindste signal fra den lyttende om manglende
engagement, bevirker utryghed hos den talende.
En måde at lære kropssprog på, er at sætte sig foran
fjernsynet, skrue ned for lyden og ud fra personernes krop prøve at tolke,
hvad der siges. Du vil opdage, at mennesker siger meget med munden - som
kroppen, mimikken og andre signaler modsiger. Der gives dobbeltbundede
meddelelser.
Hvis barnet skal tro på forældrene, når de siger, at det er
sundt at gå tidligt i seng, så nytter det ikke meget, hvis forældrene kun
giver udtryk for det med ord og ikke med krop, da barnet vil opfatte, at det er
for den voksnes skyld, at det er så godt, at barnet kommer i seng.
Kropssignaler skal tages med forbehold, selvom de fortæller
meget, som ikke altid er i overensstemmelse med sprogets udsagn. Kropssproget
kan også være udtryk for vaner hos den pågældende.
Der er forskel på kropssprog i Nordjylland og i København. Der
er også kulturelle forskelle. Hvis en græker siger nej, nikker han med
hovedet. Ja er en rysten på hovedet.
Et menneskes hjerne kommunikerer ud til kroppen om at foretage
en bestemt attitude. Kroppens sprog er ubevidst og har til formål at
frembringe balance i det, der er indeni et menneske, og det, der er
udenpå.
Hvis vi bliver mere bevidst om vores eget kropssprog og dets
betydning, bliver vi også i stand til at aflæse det hos andre.
Du kan se, om et menneske, du taler med, er glad, er ked af det,
måske sur eller irriteret. Om han/hun lyver for dig, er utålmodig, keder sig.
Du registrerer, om han/hun kan lide dig, er enig eller uenig med dig, måske
har lyst til at få dig ned med nakken, er mistænksom, vred eller
bekymret.
Med skærpet opmærksomhed kan du fornemme skjulte sociale
følelser, fordomme, seksuelle hensigter, alt sammen gennem dine iagttagelser
med øjnene og andre sanser, vi bruger, når vi skal opfatte verden omkring
os.
Kropssproget er bevægelser af arme og ben, holdning af kroppen,
måden at sidde på, ansigtsudtryk, gangart, øjenbevægelser. Almindelige små
gestus, som for eksempel at røre ved sit hår, sin næse og så
videre.
Hovedet på siden betyder "jeg er ikke farlig". Det hænger
sammen med, at mor stod med hovedet til siden og ynkede dig, når du havde
slået dit knæ. Hun viste, at hun ikke var vred på dig. "Nåh, hvor er det
synd for dig, nu skal jeg puste". Mor klappede også på hånden eller på
håret, når hun ville trøste. Det gør vi også selv, når vi er blevet
voksne, hvor vi ikke har mor til at gøre det. Vi klapper os selv lidt på
kinden, eller på armen, eller gnider hænderne mod hinanden.
Måske holder du hænderne op til ansigtet, når du skal sige
noget, hvilket ofte er tegn på usikkerhed; det samme gælder, hvis du har
skæg, som du ruller mellem fingrene, eller det er håret, som får en omgang
oveni hovedet eller ned bag øret. (En gestus, som mange også brugte, da de
var børn og skulle læse matematik, måske i håb om, at hjernevindingerne
ville fungere bedre).
Denne gestus er i øvrigt fætter til at klø sig i hovedet: "Nu
tænker jeg". "Jeg må lige have lidt tid". (Eller måske klør det
bare).
En kendt radikal politiker har en vane med at gnide sig med
pegefingeren under næsen. Det kan være, at der er et dryp under næsen, men
det skal nok nærmere fortolkes som: "Det er muligt, det er jeg ikke helt
sikker på", altså et rungende måske !
Nogle holder sig for munden, når de taler - et tegn på
generthed - man taler mellem fingrene, som om man vil sige det, man skal sige.
Det kan også være, at man er forarget. "Novra, hvor er det frækt!" Eller
fuld af løgn, så det, man siger, skal hviskes frem. Men måske har
vedkommende en dårlig tand eller lugter af hvidløg.
Det er heller ikke altid tilfældigt den måde, som mennesker
sidder på stole på. Hvis man sidder og hænger lidt på stolen med arme og
ben daskende, er det antageligt et tegn på, at man føler sig godt tilpas og
er afslappet. Hvis man sidder ude på kanten af stolen med benene strakt frem
foran sig og den ene fod ovenpå den anden, kan det betyde: "Hvad rager det
hele mig!"
Eksempel: Et vidne i en retssag sad som ovenfor beskrevet, med
sine store støvler ovenpå hinanden og en kæmpe dynejakke på. Hans arme var
krydsede. Dommeren sagde: "Ret Dem op, tag frakken af, ellers betragter jeg det
som foragt for retten". Manden fik orden på sin attitude i en fart, da han
hørte, at der kunne vanke en bøde.
Den, der skal til tandlæge, eller søge et job, sidder måske
ude på kanten af stolen med samlede ben. Hvis det er en kvinde, knuger hun
tasken ind til sig. Spændingen i kroppen forplanter sig til åndedrættet, som
bliver klemt, og vedkommende lyder forpustet. Når man sidder sådan, kan man
let løbe sin vej, hvis det hele bliver for farligt. På fjernsynet kan du se,
hvordan mennesker knuger armlænet, så knoerne bliver helt hvide.
Jeg tror ikke på, at man kan lære mennesker at kontrollere
deres kropssprog, de vil falde i vandet på et eller andet tidspunkt, når de
bliver for ivrige - eller vrede.
Se på en diskussion mellem politikere, kontrollen er der måske
- også hvis der er en, der bliver vred - men en lille muskel ved munden
dirrer, eller en åre svulmer op i panden, som bliver rød. Det gør kinderne i
øvrigt også hos kvinder, hvis de bliver generte eller vrede, mens det oftere
er ørerne, som bliver røde hos mænd.
I udsendelsen "Det er mit liv" blev Erik Clausen interviewet.
Han er en trænet entertainer og lader sig ikke hyle ud af den. Men da Gregers
Dirkinck-Holmfeld lod Erik´s mor sige på et medbragt bånd: "Som barn græd
Erik altid sådan, når han tabte i Matador", blev det for meget for Erik
Clausen, og hans ører lyste som to pæoner under resten af
samtalen.
Når kropssproget skal fortolkes, skal det hænge sammen med
det, den anden siger, for ellers kan der meget let opstå misforståelser.Der
er helheden, der skal vurderes. Flere elementer skal pege i samme retning, hvis
du skal kunne aflæse, at personen overfor dig er for eksempel et usikkert
menneske.Her iagttager du naturligvis også ansigtets mimik, mundens stilling,
øjnenes bevægelser, pupillerne, som bliver større eller trækker sig
sammen.
Undersøgelser viser, at det oftest er den talendes ansigt, som
er det mest pålidelige til afgørelse af vedkommendes stemning. Det er
synsindtrykket, som afslører glæde, overraskelse, vrede eller foragt. Mens
frygt bliver opfattet gennem hørelsen. For at få fat i den andens
følelsesmæssige situation må observationen bruges på ansigtsmusklerne,
hvordan de strammes, eller hvordan linjerne ved munden bliver blødere og
rynkerne om øjnene får dem til at stråle, når det er glæde, ansigtet skal
udtrykke.
De samme træk viser vrede eller forargelse, mens de bløde
træk opfattes som venlighed og godhed - men bemærk: kun hvis følelserne
også når op i øjnene. En mund, der smiler, uden at øjnene er med, får
tilskueren til at opleve den anden som falsk og upålidelig.
Øjenbrynene, som bliver hævet og sænket i hurtigt tempo er
accept af social kontakt. Hvis du hæver brynene og holder dem hævet et stykke
tid, er det udtryk for overraskelse og forundring. - Måske
indignation.
Når øjenbrynene hæves, og der samtidig blinkes med det ene
øje - er det flirt. I Japan for eksempel er det meget upassende, ja nærmest
frivolt at bruge øjenbrynshævningen.
Tårer og latter er udtryksmåder, som vi tror, vi kan tolke med
lethed. Men tårer er mange udtryk, både sorg, glæde og raseri. Latter kan
være tegn på glæde og venlighed, men også på foragt og sarkasme. Vi kan
også komme til at le, hvis vi bliver bange, eller når vi oplever noget meget
uhyggeligt.
Af og til kommer mennesker, der arbejder med andre mennesker i
bland andet social- og sundhedssektoren til at le, hvis det, de ser eller
hører, er forfærdeligt, handler om mishandling, vold eller død. Det er en
afværgemanøvre for ikke at briste i gråd. Mennesker, som dag og nat har
døden tæt på livet, har brug for at være fjollede og pjattede for at kunne
holde den psykiske balance.
Det er spændende at kunne læse kropssprog, men det er ikke
entydigt og pas på! Det er nemt at tage fejl.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
