Kan lægemidler påvirke sexlivet?
Der er nogle lægemidler, som godt kan påvirke den seksuelle
virkelyst og evne. Det drejer sig desværre som regel om uønskede
virkninger.
Der er mange grunde til, at man kan opleve, at ens sexliv bliver
påvirket af den medicin, som man er nødt til at bruge af andre årsager. Og
husk, at selv om der på pakken står, at en af de mulige bivirkninger er nedsat
seksuel funktion, så er det jo ikke sikkert, at det rammer dig.
Din medicin er sikkert nødvendig, og som hovedregel forsvinder
de seksuelle bivirkninger, når du er færdig med at tage medicinen
igen.
Men det er heller ikke kun den medicinske behandling, som
påvirker dig. Du har en tilgrundliggende sygdom, som måske i sig selv kan
bremse den seksuelle lyst og formåen. Der sker også en omvæltning i ens liv,
når man bliver syg, og bekymringer og arbejde, parforhold og så videre kan gøre
det sværere at slappe af og nyde sin seksualitet.
|
Hvordan kan lægemidler påvirke seksualiteten?
Eventuelle bivirkninger kan have forskellige
årsager:
-
Noget medicin kan påvirke de områder i hjernen, som har særlig
betydning for den seksuelle lyst.
-
Medicin kan også have en direkte virkning på
kønsorganerne.
En heldigvis relativt sjælden bivirkning er således priapisme,
smertefuld og vedvarende rejsning, Sker det, skal du under lægebehandling
hurtigt.
Der ganske mange faktorer, som spiller ind i seksuallivet. Nogen
gange bliver medicinen den dråbe, der får bægeret til at flyde
over.
|
Er der forskelle for mænd og kvinder?
Medicin er især undersøgt på mænd, så man ved altså mindre om,
hvordan eventuelle bivirkninger kan påvirke kvinders seksualitet. Alligevel kan
man regne med, at seksuelle bivirkninger er lige hyppige hos begge
køn.
-
Så rejsningsbesvær hos manden vil svare til, at kvinden kan få
problemer med tørhed i skeden
-
Ligesom problemer med sædafgangen kan svare til
orgasmeproblemer hos kvinden.
|
Hvilke midler kan have seksuelle bivirkninger og
hvordan?
-
Blodtryksmedicin (for eksempel betablokkere:
Besvær med rejsning. Nedsat seksuel interesse. Smertefuld vedvarende
erektion.
-
Digoxin "DAK: Nedsat seksuel interesse. Besvær
med rejsning.
-
Kolesterolsænkende medicin: Nedsat seksuel
interesse. Besvær med rejsning.
-
Binyrebarkhormoner (kortison): Samlejesmerter
i skeden.
-
Kvindelige kønshormoner ( østrogen, gestagen
for eksempel eller hormonsubstitutioner): Kan
både øge og hæmme sexlysten p-pillerhos kvinder! Hæmmer sexlyst og rejsning hos
mænd.
-
Mavesårsmedicin (cimetidin): Nedsat seksuel
lyst hos både kvinder og mænd. Besvær med rejsning.
-
Antidepressiv medicin: Nedsat lyst og
problemer med rejsning. Tørhed i skeden. Hæmmet orgasme og sædafgang. Se mere
om
lykkepiller. Nogle præparater har
færre seksuelle bivirkninger, eksempelvis mianserin.
-
Gigtmedicin (almindelig smertestillende
gigtmedicin: Problemer med rejsning
-
Neuroleptika (midler mod psykoser): Nedsat
seksuallyst og problemer med rejsning. Hæmmet orgasme og sædafgang. Spontan
eller smertefuld sædafgang. Eventuelt kan smertefuld vedvarende erektion
forekomme.
-
Beroligende midler mod angst, uro og
søvnbesvær (benzodiazepiner): Specielt i højere doser eller sammen med anden
nervemedicin kan seksualiteten hæmmes.
-
Antabus :
Eventuelle seksuelle problemer skyldes snarere alkoholmisbrugets
følger.
-
Epilepsimedicin (for eksempel karbamazepin):
Hæmmet seksuel lyst. Problemer med rejsning.
-
Tetracykliner (antibiotika): Samlejesmerter i
skeden
-
Kemoterapi (cytostatika): Hæmmet seksuel lyst
og funktion. Tørhed og samlejesmerter i skeden.
-
Svampemedicin (ketoconazol, Nizoral® i høje
doser): Nedsat sexlyst og problemer med rejsning
-
Anabole steroider: Nedsat sexlyst og
problemer med rejsning.
-
Medicin mod Parkinsons syge (levodopa): Kan
forbedre sexlyst og erektion. Men dog kun hos personer med Parkinsons
syge.
|
Kan der være andre årsager til den nedsatte lyst og
evne?
Vores seksualitet har mange facetter og dele, som skal fungere
sammen i indbyrdes balance. Problemer med sexlivet kan i høj grad også have
psykosomatisk karakter. Det vil sige, at ydre omstændigheder også kan være
skyld i, at dit sexliv ikke fungerer på en givende, tilfredsstillende
måde.
|
Psyken
Når man bliver syg, så påvirkes hele ens livssituation. Og ens
position på arbejdsmarkedet og i familien og parforholdet bliver måske taget op
til revision. Din fornemmelse af din egen krop påvirkes også af
sygdommen.
|
Psyken er vores mest erotiske organ!
Det betyder, at sexlivet er meget påvirkeligt for, hvordan man i
det hele taget har det - men det betyder også, at du kan gøre meget, for at øge
din seksuelle oplevelse og glæden ved samvær med partneren.
Hvis du har svært ved at holde fast i sexlivet, kan du prøve at
stille dig selv nogle spørgsmål:
-
Er du sikker på, at dit seksuelle problem hænger sammen med din
sygdom, eller er der andre ting i jeres forhold, der spiller ind? Hvis det ikke
har med sygdommen at gøre, må du ikke bruge den som undskyldning for, at
samlivet ikke fungerer.
-
Hvad mener du selv, at dit nuværende problem skyldes? Og hvad
har du selv eller andre gjort for at løse det? Hvad mener du selv, der kan
eller skal gøres? Hvad forhindrer dig at komme videre? Og sidst men ikke
mindst, hvilke forventninger har du til dit seksuelle samliv
fremover?
|
Kroppens tilstand
Der er mange fine mekanismer, som skal fungere sammen i balance
for, at det kan fungere:
-
Aldersforandringer
-
Åreforkalkning .
Også kønsorganerne er afhængige af blodkarrenes funktion.
Impotens kan godt være en følge af
åreforkalkning.
-
Tobaksrygning påvirker kroppens fedtsstofsammensætning
og er en alvorlig faktor til udvikling af åreforkalkning.
-
Alkohol. Et overforbrug af
alkohol påvirker seksualiteten. Både
direkte ved skadevirkninger på kroppen og indirekte ved de sociale følger,
kontakten til andre mennesker og så videre.
|
Spekulerer du på, om du overhovedet kan fungere seksuelt
?
Lad det komme an på en prøve. Stimuler dig selv og prøv ved
onani, om du kan fremkalde udløsning. Har du problemer, bør du tale med lægen
om det.
|
Forskellige sygdomme kan også påvirke seksuallivet. Læs mere
om:
-
Hjertekarsygdomme og handicap: Nogle
gange kommer sygdomme som et chok. Og måske er man bekymret for, om hjertet kan
tåle et aktivt sexliv.
-
Nervesygsomme: som for eksempel
sklerose eller som en følge af skader. Måske har du mistet følesansen i en del
af kroppen. Nerverne til kønsorganerne kan også være påvirket, med nedsat
seksual respons til følge.
-
Diabetes: gør blandt andet, at man
lettere får infektioner. Men nervesystemet påvirkes også. Men der er stadig
meget, du selv kan gøre.
-
Sygdom i underlivet: Det kan være
underlivsbetændelse eller andet.
-
Kræftsygdomme: En kræftsygdom er en
alvorlig sygdom. Ofte er der meget, både psykisk og fysisk, der påvirkes. Også
behandling af kræftsygdomme (stråler, operation, cytostatika) kan påvirke
seksualfunktionen negativt.
|
Hvad kan jeg selv gøre?
Den medicin, du får, er højst sandsynligt nødvendig for dig.
Konsekvenserne af ikke at følge behandlingen er større end de bivirkninger, du
får af medicinen .
-
Gør hvad du kan for at bedre din sygdom.
-
Arbejde positivt med din nye livssituation. Der findes meget
læsestof om, hvordan man kan leve med sin sygdom, om parforhold og så videre.
-
Udforsk din seksualitet. Der findes ting som
sansetræning, opmærksomhedsøvelser
med mere, som du selv kan arbejde med. Læs også om
seksuelle drømme
Iøvrigt gælder den gyldne regel for alle mennesker, at et aktivt
seksualliv øger mulighederne for bedre funktion på det seksuelle område. Husk
det, og gør noget ved det! Det kan være, du skal snakke med din læge om
det.
|
Hvad kan lægen gøre?
Lægen og apotekeren kan oplyse dig om eventuelle bivirkninger
ved medicinen. Og det er helt i orden at spørge specifikt til, om der er
seksuelle problemer forbundet med den medicinske behandling, som du skal igang
med.
-
Og husk, det er ikke sikkert, at du får de pågældende
bivirkninger og ofte vil bivirkninger fortage sig efter en
indkøringsperiode.
-
Hvis problemet kun skyldes lægemidlet, kan lægen måske tilbyde
et lignende middel, som ikke medfører de samme bivirkninger for dig.
-
Hvis du får smertefuld og vedvarende rejsning, priapisme, skal
du kontakte en læge hurtigt. Tilstanden kræver akut behandling.
Lægen kan give egentlige samtalekonsultationer, så du og din
partner kan få lejlighed til at tale om problemerne og måske finde frem til
nogen af de ting, I kan gøre noget ved.
-
I kan også henvises til en specialkyndig på området - en
behandler med specialviden på det sexologiske område.
-
Man kan henvises til egentlig samlivsbehandling, som kan
strække sig over seks-tolv konsultationer fordelt over nogle måneder. Her skal
begge parter tage del.
|
|
Knude på ryggen 
