Annonce

Stedmødre og papfædre - fejltrin ved en skilsmisse

Ændringer i familielivet

Ved skilsmisser sker der ændringer både for de voksne og børnene. Indholdet af samværet og opdragelsesformerne ændrer sig, og stabiliteten hos de voksne vakler. Med den nye familiestruktur oplever børnene oftest mor eller kammeraterne som det faste holdepunkt i tilværelsen. "Fædre kan man alligevel aldrig regne med", som den 8-årige Toke erklærede. Hans mors kæreste nummer to var gået sin vej.

Efter skilsmissen er barnet i en periode alene sammen med sin mor eller far. Senere oplever barnet nye voksne eller børn, som antageligt også har været igennem en skilsmisse. Selv om skilsmissen kan være det rigtige for alle parter, er det en stor omvæltning og kan være en uforståelig oplevelse for de involverede børn. Bånd rives over, og nye forhold skal etableres.

Når de voksne svigter

Følelsen af de voksnes svigt, er for et barn lige stort uanset om den voksne dør, eller forlader barnet ved en skilsmisse. Der plantes mistro til andre mennesker i barnets sind, med mindre forældrene virkelig tager sig tid til at forklare hvad der sker. Børn har krav på viden om de reelle forhold, og behov for at tale ud om egne følelser.

Ofte har forældrene ikke energi til at få talt ud med børnene. Det kan være fordi de selv er i krise, og ikke har overskud til at tale om den følelsesmæssigt belastende situation. Måske tror forældrene ikke at børnene vil kunne forstå situationen, og at det vil gøre børnene endnu mere ondt, hvis de forklarer.

Men børn kan ikke narres. De ved hvordan tingene hænger sammen. De oplever omgivelserne per intuition, og fantasien er ofte værre end virkeligheden. Selvom der efter en skilsmisse igen falder ro over dagligdagen, kan barnet stadig være utryg i forhold til de voksne. Det lille barn bliver klynkende og søger tilbage til et tidligere udviklingstrin. Skolebarnet bliver surt og tvært og får måske indlæringsvanskeligheder, fordi følelsen af magtesløshed tager overhånd. Resultatet kan være overdreven nærtagenhed.

Når en ny kommer ind i billedet

For de voksne bliver træerne grønnere igen, når han eller hun atter har fundet den eneste ene. Forelskelsen blomstrer og hurra - Toke, nu skal vi igen være en stor lykkelig familie. For den voksne er det en gevinst, når en ny mand eller kvinde kommer ind i billedet, men barnet kan føle, at mor eller far har forrådt den anden af dets biologiske forældre.

Kvinden kan se sig selv som Florence Nightingale, og ved med sig selv, at hun kan give børnene al sin omsorg og kærlighed, så myten om den onde stedmoder hurtigt bliver fejet af bordet. "Det er noget vrøvl, at man ikke kan elske sine stedbørn ligeså højt, som man elsker sine egne", tænker hun måske. "Kærlighed overvinder alt", og når hun sætter alt ind på at elske børnene, så vil de nok også elske hende igen.

Men med den indstilling vil den andens børn blive bange, fordi de kommer i loyalitetskonflikt med deres egen mor. "Den nye kvinde i fars liv tror, at hun kan erstatte min mor", sagde en teenagedreng fnysende til mig. "Den lede kælling, jeg skal vise hende, hvem der er stærkest". Man kan ikke tvinge et hjerte, og følelser skal have lov til at vokse. De skal have lang tid, og man skal gøre sig fortjent til et fremmed barns kærlighed.

Derfor skal stedfar eller stedmor ikke mase sig på. Børnene bliver forskrækkede, og den der står med hænderne fremme for at dele ud af sine kærlige følelser bliver såret og skuffet, når den andens barn er afvisende.

Forskel på egne børn og papbørn

Det er vigtigt at gøre sig selv og den anden klart, at det næsten er usandsynligt, at man kommer til at holde af den andens barn eller børn på samme måde, som man holder af sine egne. Egne børn har man oplevet fra de var helt små. Den andens børn får man bogstaveligt talt færdiglavede med dyder og mangler.

Man kan også være så realistisk at indrømme, at man ikke kan lide alle børn. Ligesom man ikke kan lide alle voksne. Der vil derfor i de sammenbragte familier ofte opstå grupperinger, ham og hans børn på den ene side, og hende og hendes børn på den anden side.

Pludselig opstår der situationer, hvor det ikke altid er forstanden alene, der råder. Også selv om man har bestemt sig for, at man ikke vil fare op hvis den anden kritiserer ens barn eller prøver at opdrage på det. Men en dag ved middagsbordet siger den anden voksne noget i en snerrende eller ironisk tone til ens barn, og så ryger man op som en trold af en æske og går i forsvar for sit eget barn. Den der siger noget skidt til eller om dit barn, siger til dig at du er en dårlig mor eller far. Man må godt sige noget skidt om sit eget barn, men ve den anden.

Der er en løvemor eller en løvefar i os alle, og den kan dukke op på de mest uheldige tidspunkter. Selvfølgelig kan man godt skamme sig, og blive flov over at man ikke er fuldkommen, men det er der ingen af os der er. Desværre hjælper det heller ikke meget på løsning af konflikterne.

Den voksnes valg - ikke barnets

Den voksne har valgt at leve sammen med det andet voksne menneske, men det har barnet ikke. Det er tvunget til at bo under samme tag med en ny voksen og måske også med nye børn, som den anden medbringer, eller som kommer på samkvem, måske endda en hel uge ad gangen. Her er der i høj grad brug for al den tolerance og al den humor, som man kan opdrive. Hav også hele tiden i baghovedet, at du skal sige det du tænker, næsten hver gang, for børnene ved det - vær vis på det.

Sofies historie

Sofie, 13 år, som sidder overfor mig i min konsultation i sine laksefarvede cykelshorts, sweatshirt i størrelse 48, sine kæmpestore militærstøvler og håret flettet på afrikansk vis, smiler sødt, da jeg spørger hende, hvad det er, hun er så utilfreds med derhjemme. "Sysser, min fars nye kone, hører til dem, der sætter de frosne flutes i ovnen, dagen før gæsterne kommer. Så kender du antageligt typen. Hun er perfektionist, og alt skal gå efter en snor. Der er så rent hos os, at du kan lugte klorin, når du kommer ind i entreen, og hendes barn er så lækkert, at det kan spises på sukkermad".

Sofies latter er ikke behagelig. Hun er kommet for at tale med mig, da hendes far synes, at hun er ved at ødelægge hans ægteskab med Sysser. Sofie går hjemmefra uden at fortælle, hvor hun går hen. For en uge siden var hun væk i 4 dage. Hun fortæller mig, at hun bare cykler ind til byen og sætter sig på en café, så kommer der en eller anden i løbet af dagen, som hun kommer i snak med, og som hun så kan bo hos.

Sidste gang var det en fyr på 40, som boede alene i et stort hus, og de havde altså haft det skægt og boltret sig sammen i badekarret, hvor der var boblebad. Hun troede nok ikke, at det var fyrens hus, men et han havde 'lånt'. "Han var såmænd meget rar", erklærer hun.

Det blev en meget lang samtale, og bag ved den cool facade, var der en meget forvirret Sofie, som gerne ville bo hos sin mor. Hun måtte ikke for faderen, der havde forældremyndigheden. Sofie fik lov til at bo hos sin mor, men jeg sagde til hende, at hun måtte forpligte sig til at blive der i et halvt år, og at hun ikke kunne rejse frem og tilbage mellem forældrene.

Dette aftaltes med Sofie og forældrene. Efter det halve år var gået, hvor Sofie og jeg havde talt samen hver 14. dag, flyttede hun hjem til far og Sysser igen. Hun lovede at opføre sig ordentligt og passe skolen, og det går stadig godt. Hun ønsker ikke at komme tilbage til moderens 'flipper-miljø', som hun kalder det.

Vær lydhør over for barnets ønsker

Det går ikke altid sådan, men hvis ens dreng eller pige bliver ved med at true med at flytte hjem til den anden forælder, kan det ikke nytte i længden at sætte sig imod det. Lad ham eller hende prøve det - måske går det godt, og så er barnet glad og tilfreds. Hvis det går dårligt, og barnet kommer tilbage igen, har det ofte haft nogle oplevelser, som betyder, at det vil bestræbe sig på at opføre sig ordentligt. Naturligvis må man sætte en frist. Det nytter ikke, at barnet rejser frem og tilbage i pendulfart mellem forældrene.

Ønsker for den næste generation

Kultursociologen Jacques Blum sagde i et foredrag, hvor han talte om livsstil fra morgendagens Danmark, at den næste generation ønsker:

  • dramatik

  • oplevelser = suset

  • struktur på tilværelsen -og meningen med den

Desuden konfrontation med forældregenerationen, som de unge forlanger skal udtrykke deres mening. Den 13-årige Sofie, som jeg har skrevet om som eksempel på det forvirrede barn, gav lige præcis udtryk for kultursociologens spådom. Statistik og intellektuelle overvejelser er mest spændende, når der opleves i små doser hos levende mennesker.

Sidst opdateret: 01.02.2000