 | |
| Stedmødre og papfædre - fejltrin ved en skilsmisse |
|
|
Af Karen Zimsen, , forfatter og samlivsrådgiver
|
Ændringer i familielivet
Ved skilsmisser sker der ændringer både for de voksne og
børnene. Indholdet af samværet og opdragelsesformerne ændrer sig, og
stabiliteten hos de voksne vakler. Med den nye familiestruktur oplever børnene
oftest mor eller kammeraterne som det faste holdepunkt i tilværelsen. "Fædre
kan man alligevel aldrig regne med", som den 8-årige Toke erklærede. Hans
mors kæreste nummer to var gået sin vej.
Efter skilsmissen er barnet i en periode alene sammen med sin
mor eller far. Senere oplever barnet nye voksne eller børn, som antageligt
også har været igennem en skilsmisse. Selv om skilsmissen kan være det
rigtige for alle parter, er det en stor omvæltning og kan være en
uforståelig oplevelse for de involverede børn. Bånd rives over, og nye
forhold skal etableres.
|
Når de voksne svigter
Følelsen af de voksnes svigt, er for et barn lige stort uanset
om den voksne dør, eller forlader barnet ved en skilsmisse. Der plantes mistro
til andre mennesker i barnets sind, med mindre forældrene virkelig tager sig
tid til at forklare hvad der sker. Børn har krav på viden om de reelle
forhold, og behov for at tale ud om egne følelser.
Ofte har forældrene ikke energi til at få talt ud med
børnene. Det kan være fordi de selv er i krise, og ikke har overskud til at
tale om den følelsesmæssigt belastende situation. Måske tror forældrene
ikke at børnene vil kunne forstå situationen, og at det vil gøre børnene
endnu mere ondt, hvis de forklarer.
Men børn kan ikke narres. De ved hvordan tingene hænger
sammen. De oplever omgivelserne per intuition, og fantasien er ofte værre end
virkeligheden. Selvom der efter en skilsmisse igen falder ro over dagligdagen,
kan barnet stadig være utryg i forhold til de voksne. Det lille barn bliver
klynkende og søger tilbage til et tidligere udviklingstrin. Skolebarnet bliver
surt og tvært og får måske indlæringsvanskeligheder, fordi følelsen af
magtesløshed tager overhånd. Resultatet kan være overdreven
nærtagenhed.
|
Når en ny kommer ind i billedet
For de voksne bliver træerne grønnere igen, når han eller hun
atter har fundet den eneste ene. Forelskelsen blomstrer og hurra - Toke, nu
skal vi igen være en stor lykkelig familie. For den voksne er det en gevinst,
når en ny mand eller kvinde kommer ind i billedet, men barnet kan føle, at
mor eller far har forrådt den anden af dets biologiske forældre.
Kvinden kan se sig selv som Florence Nightingale, og ved med sig
selv, at hun kan give børnene al sin omsorg og kærlighed, så myten om den
onde stedmoder hurtigt bliver fejet af bordet. "Det er noget vrøvl, at man
ikke kan elske sine stedbørn ligeså højt, som man elsker sine egne", tænker
hun måske. "Kærlighed overvinder alt", og når hun sætter alt ind på at
elske børnene, så vil de nok også elske hende igen.
Men med den indstilling vil den andens børn blive bange, fordi
de kommer i loyalitetskonflikt med deres egen mor. "Den nye kvinde i fars liv
tror, at hun kan erstatte min mor", sagde en teenagedreng fnysende til mig.
"Den lede kælling, jeg skal vise hende, hvem der er stærkest". Man kan ikke
tvinge et hjerte, og følelser skal have lov til at vokse. De skal have lang
tid, og man skal gøre sig fortjent til et fremmed barns kærlighed.
Derfor skal stedfar eller stedmor ikke mase sig på. Børnene
bliver forskrækkede, og den der står med hænderne fremme for at dele ud af
sine kærlige følelser bliver såret og skuffet, når den andens barn er
afvisende.
|
Forskel på egne børn og papbørn
Det er vigtigt at gøre sig selv og den anden klart, at det
næsten er usandsynligt, at man kommer til at holde af den andens barn eller
børn på samme måde, som man holder af sine egne. Egne børn har man oplevet
fra de var helt små. Den andens børn får man bogstaveligt talt færdiglavede
med dyder og mangler.
Man kan også være så realistisk at indrømme, at man ikke kan
lide alle børn. Ligesom man ikke kan lide alle voksne. Der vil derfor i de
sammenbragte familier ofte opstå grupperinger, ham og hans børn på den ene
side, og hende og hendes børn på den anden side.
Pludselig opstår der situationer, hvor det ikke altid er
forstanden alene, der råder. Også selv om man har bestemt sig for, at man
ikke vil fare op hvis den anden kritiserer ens barn eller prøver at opdrage
på det. Men en dag ved middagsbordet siger den anden voksne noget i en
snerrende eller ironisk tone til ens barn, og så ryger man op som en trold af
en æske og går i forsvar for sit eget barn. Den der siger noget skidt til
eller om dit barn, siger til dig at du er en dårlig mor eller far. Man må
godt sige noget skidt om sit eget barn, men ve den anden.
Der er en løvemor eller en løvefar i os alle, og den kan dukke
op på de mest uheldige tidspunkter. Selvfølgelig kan man godt skamme sig, og
blive flov over at man ikke er fuldkommen, men det er der ingen af os der er.
Desværre hjælper det heller ikke meget på løsning af konflikterne.
|
Den voksnes valg - ikke barnets
Den voksne har valgt at leve sammen med det andet voksne
menneske, men det har barnet ikke. Det er tvunget til at bo under samme tag med
en ny voksen og måske også med nye børn, som den anden medbringer, eller som
kommer på samkvem, måske endda en hel uge ad gangen. Her er der i høj grad
brug for al den tolerance og al den humor, som man kan opdrive. Hav også hele
tiden i baghovedet, at du skal sige det du tænker, næsten hver gang, for
børnene ved det - vær vis på det.
|
Sofies historie
Sofie, 13 år, som sidder overfor mig i min konsultation i sine
laksefarvede cykelshorts, sweatshirt i størrelse 48, sine kæmpestore
militærstøvler og håret flettet på afrikansk vis, smiler sødt, da jeg
spørger hende, hvad det er, hun er så utilfreds med derhjemme. "Sysser, min
fars nye kone, hører til dem, der sætter de frosne flutes i ovnen, dagen før
gæsterne kommer. Så kender du antageligt typen. Hun er perfektionist, og alt
skal gå efter en snor. Der er så rent hos os, at du kan lugte klorin, når du
kommer ind i entreen, og hendes barn er så lækkert, at det kan spises på
sukkermad".
Sofies latter er ikke behagelig. Hun er kommet for at tale med
mig, da hendes far synes, at hun er ved at ødelægge hans ægteskab med
Sysser. Sofie går hjemmefra uden at fortælle, hvor hun går hen. For en uge
siden var hun væk i 4 dage. Hun fortæller mig, at hun bare cykler ind til
byen og sætter sig på en café, så kommer der en eller anden i løbet af
dagen, som hun kommer i snak med, og som hun så kan bo hos.
Sidste gang var det en fyr på 40, som boede alene i et stort
hus, og de havde altså haft det skægt og boltret sig sammen i badekarret,
hvor der var boblebad. Hun troede nok ikke, at det var fyrens hus, men et han
havde 'lånt'. "Han var såmænd meget rar", erklærer hun.
Det blev en meget lang samtale, og bag ved den cool facade, var
der en meget forvirret Sofie, som gerne ville bo hos sin mor. Hun måtte ikke
for faderen, der havde forældremyndigheden. Sofie fik lov til at bo hos sin
mor, men jeg sagde til hende, at hun måtte forpligte sig til at blive der i et
halvt år, og at hun ikke kunne rejse frem og tilbage mellem forældrene.
Dette aftaltes med Sofie og forældrene. Efter det halve år var
gået, hvor Sofie og jeg havde talt samen hver 14. dag, flyttede hun hjem til
far og Sysser igen. Hun lovede at opføre sig ordentligt og passe skolen, og
det går stadig godt. Hun ønsker ikke at komme tilbage til moderens
'flipper-miljø', som hun kalder det.
|
Vær lydhør over for barnets ønsker
Det går ikke altid sådan, men hvis ens dreng eller pige bliver
ved med at true med at flytte hjem til den anden forælder, kan det ikke nytte
i længden at sætte sig imod det. Lad ham eller hende prøve det - måske går
det godt, og så er barnet glad og tilfreds. Hvis det går dårligt, og barnet
kommer tilbage igen, har det ofte haft nogle oplevelser, som betyder, at det
vil bestræbe sig på at opføre sig ordentligt. Naturligvis må man sætte en
frist. Det nytter ikke, at barnet rejser frem og tilbage i pendulfart mellem
forældrene.
|
Ønsker for den næste generation
Kultursociologen Jacques Blum sagde i et foredrag, hvor han
talte om livsstil fra morgendagens Danmark, at den næste generation
ønsker:
-
dramatik
-
oplevelser = suset
-
struktur på tilværelsen -og meningen med den
Desuden konfrontation med forældregenerationen, som de unge
forlanger skal udtrykke deres mening. Den 13-årige Sofie, som jeg har skrevet
om som eksempel på det forvirrede barn, gav lige præcis udtryk for
kultursociologens spådom. Statistik og intellektuelle overvejelser er mest
spændende, når der opleves i små doser hos levende mennesker.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
