 | |
| Når børnene flytter hjemmefra |
|
|
Af Karen Zimsen, forfatter og samlivsrådgiver
|
Når børnene er flyttet hjemmefra starter en ny livsfase. Det
betyder, at man i parholdet skal finde ud af at være sammen på en ny måde.
Denne fase kaldes også ’mand-kone-tid´, ’efter-forældrefasen´ eller
’sølvbryllups-panikken´.
|
Forskellige strategier i ægteskabet
Flere ægteskabsforskere mener, at man kan spore en øget
utilfredshed i denne "efter-forældre-fase". Midaldrende ægteskaber, som
tilsyneladende er stabile og veletablerede, er ikke helt så lykkelige og
harmoniske, som de ser ud til. Ifølge undersøgelserne kan ægteskabsforholdene
deles op i fem kategorier:
-
De konflikt-tilvante. Begge parter er klar
over, at de egentlig ikke passer sammen, og at der altid er mulighed for
konflikt. De lever i en slags væbnet neutralitet med spændinger, som for det
meste bliver holdt i skak.
-
Forholdet uden liv og vitalitet. I dette
ægteskab er der ingen alvorlig konflikt, med det hænger sammen med, at parterne
ikke er tilstrækkeligt vigtige for hinanden. Deres ægteskabsforhold er præget
af ligegyldighed. På visse områder kan de føle et tilfredsstillende fællesskab,
for eksempel i forhold til deres voksne børn eller børnebørnene. Ægteskabet
opretholdes på grund af vane og mangel på refleksion, eller fordi ægteskabet
giver økonomisk og social tryghed. Det foretrækkes frem for den utryghed, man
kan komme ud i, hvis man går sin vej. Det forekommer, at den ene eller begge
har seksuelle forhold kørende udenfor ægteskabet, og det accepteres, uden at de
taler om det med hinanden - Og de har det godt med det.
-
Et passivt-harmonisk forhold. For begge parter
er samlivet tilfredsstillende, men heller ikke mere. Her er meget få
konflikter, men også kun få fælles interesser og aktiviteter. Ægteparret er
passive over for hinanden, ikke specielt desillusionerede; men der er intet
sprudlende liv imellem dem. Der er ikke meget, der tyder på, at de er
uundværlige for hinanden eller holder særlig meget af hinanden. De har det
egentligt meget godt, nusser med hver sit og lader hinanden i fred, stort
set.
-
Det levende, vitale forhold. Det drejer sig om
ægtepar, som deler væsentlige oplevelser i livet med hinanden på en intens og
spændende måde. Det kan være seksualitet, fælles arbejde, skabende virksomhed
eller omfattende fritidsinteresser. Parterne deler følelser og oplever deres
forhold som livgivende og meningsfyldt.
-
Det totale forhold mellem ægtefællerne,
ideal-ægteskabet. Det ligner det vitale forhold, men er mangesidigt.
Sådanne ægteskaber er sjældne, men findes. Det er ægtepar, som med entusiasme
og gensidighed virkelig deler alle livets aspekter. De respekterer hinandens
særpræg og får det optimale ud af forholdet, og får hinanden til at blomstre og
vokse.
Det overvejende flertal findes i de tre første kategorier, viser
undersøgelser foretaget af de amerikanske forskere Cuber og Harroff. De har
vænnet sig til konflikterne, og er blevet passivt-harmoniske.
Generelt ser det også ud, som om samlejehyppigheden og ønske om
seksuel omgang med ægtefællen svinder ind, før det fysiologisk er nødvendigt.
Men ægtefæller, der har været gift i mange år, som disse ofte har i
"efter-forældre-fasen", oplever ikke dette som et problem.
|
Snakkende kvinder og tavse mænd
Det er oftest konen, der vil gå sin vej; hun keder sig sammen
med ham, irriteres over hans passivitet og træthed og mangel på initiativ. Hun
synes altid, at hun skal trække ham med, hvis de skal udenfor døren.
Han er til gengæld træt af at blive afvist af hende, hvis han
vil nærme sig hende fysisk. Han synes også, at hun sårer ham, hvis han viser
følelser. Begge parter råber på ømhed. Han sidder og resignerer bag avisen "Lad
hende bare snakke". Hun råber op for at få ham til at reagere. Hvis han ikke
siger noget, råber hun højere og føler sig som en rappenskralde.
Mænd har svært ved at være fortrolige med andre mænd, og der
skal tit alkohol til for at løsne tungebåndet og sætte ord på følelserne. Hvis
det føles svært at tale med fremmede på værtshuset, kan den ene "lille én" nemt
tage den næste med sig. Enlige fraskilte mænd mellem 55 år og pensionsalderen
har en stor risiko for at drikke for meget eller begå selvmord.
Det kan også være, at han får ondt i maven, ondt i skulderen
eller han kan ikke synke. Det er ikke nemt for den mand, som i den sidste del
af sit arbejdsliv føler sig presset af tempoet på arbejdspladsen og de nye
teknikker, som man forlanger, han skal sætte sig ind i. Han står nærmest på
tæer for at klare den, vel vidende at der står en ung lige bagved ham parat til
at overtage jobbet, hvis han ikke magter det.
Hvis han også føler, at det går dårligt på hjemmefronten, at
hans kone er ulykkelig og vil skilles, sætter magtesløsheden ind. Han slår ikke
til, og ved ikke, hvad han skal gøre. Her er det vigtigt, at kvinderne er
opmærksomme og forsøger at trænge gennem hans panser af stolthed, da det som
regel er hende, der er bedst til at bryde isen og få en samtale i gang.
|
Hvorfor blive sammen?
Det er selvfølgelig ikke alle modne ægteskaber der er så
dårlige. Det almindeligste er nok, at der er gode og dårlige perioder, og at
utilfredsheden ikke er permanent. Men det er nok de færreste modne ægteskaber,
der kan leve op til myten om evig lykke og harmoni. Men hvorfor blive sammen,
hvis man virkelig oplever det som mislykket?
Der er ingen grund til at blive sammen for børnenes skyld; dem
kan man støtte og tage sig af hver for sig. Der er heller ikke grund til
sammenhold set fra et samfundsmæssigt synspunkt. Men når mange alligevel bliver
sammen, må det være et udtryk for, at tryghedsbehovet er så vigtigt, at det
opvejer utilfredsheden. Specielt er mænd i denne alder klar over, at det vil
være vanskeligt for dem at leve alene, så de foretrækker at betale den pris,
det er at leve i et dårligt ægteskab.
En vigtig faktor og sammenhængskraft i modne ægteskaber er den
kontakt til børn, slægt og venner der er bygget op gennem et langt liv sammen.
Ofte ser man at det modne bedsteforældrepar fungerer som midtpunkt i netværket,
og det kan for mange nok kompensere for et på andre punkter vitaminfattigt
parforhold.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 02.01.2006
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 