 | |
Af Charlotte Wilken-Jensen, Ledende
overlæge, Gynækologisk-obstetrisk afdeling
|
Prævention
De fleste kender p-piller og kondomer, men der findes mange
andre former for prævention.
Nogle former for prævention er sikrere end andre, men det
eneste, der beskytter mod kønssygdomme, er kondomet.
Her kan du læse om de forskellige præventionsformer og finde ud
af, hvilken én, der passer dig bedst.
|
Valg af prævention
Selvom viften af præventionsmidler er udvidet de seneste år, er
det en kendsgerning, at det ideelle præventionsmiddel ikke findes. Det ideelle
middel er nemlig:
-
sikkert og beskytter godt
-
samlejeuafhængigt (betyder, at det skal bruges i direkte
forbindelse med samlejet)
-
ufarligt
-
let at anvende
-
tilgængeligt
-
uden ubehagelige bivirkninger
-
billigt
-
reversibelt (det vil sige, at graviditet kan opnås hurtigt
efter brugen af præventionsmidlet er stoppet)
Det, vi har, er en række midler, som alle har fordele og
ulemper. Man vælger præventionsmetode afhængig af sin alder, livssituation,
viden, erfaring, helbred og økonomi.
Man deler metoderne op som følger:
-
Naturlig prævention: Sikre perioder, afbrudt
samleje.
-
Barrieremetoder: Kondom, femidon (kondom til
kvinder), pessar og sterilisation.
-
Hormonmetoder: P-piller, p-plaster, p-ring,
p-stav, minipiller, hormonspiral.
-
Kemiske metoder: Kobberspiral.
|
De naturlige metoder
De naturlige metoder har en sikkerhed på mellem 70 og 98
procent. Halvfjerds procent er den sikkerhed, der også er ved et ubeskyttet
samleje, idet risikoen for at blive gravid i gennemsnit er 30 procent uden
prævention.
Når det for nogle få par virker med naturlig prævention, er det
fordi, kvinden har en meget regelmæssig cyklus, og derfor ved hvornår i måneden
de tre ”farlige” dage med hensyn til graviditet falder, eller fordi de begge i
parret er meget kontrollerede og magter at afbryde samlejet, før det er for
sent.
Hvis man skal regne ud, hvornår man har ægløsning, falder den
altid 14 dage før menstruationen. Har man en cyklus på 35 dage (fra første dag
i en menstruation, til første dag i den næste), har man altså ægløsning på 21.
dag. Er cyklus på 28 dage, ja, så er ægløsningen på 14. dag. De mest risikable
dage, med hensyn til graviditet, er en dag før og to dage efter
ægløsning.
Naturlige metoder anbefales ikke, fordi usikkerheden er for
stor, og metoderne er for vanskelige at administrere.
Fordelen ved naturlig prævention er, at det er ufarlig og
billigt. Ulemperne ved naturlig prævention er, at det kræver kontrol og styring
i situationer, hvor man er forelsket og fuld af lyst, men allermest, at for
mange bliver uønsket gravide.
|
Barrieremetoderne
Barrieremetoderne i form af kondom til både mænd og kvinder,
samt kvindeligt pessar, har en sikkerhed på 83 – 97 procent. Årsagen er blandt
andet, at kondomet ofte ikke kommer på, at det kommer for sent på, eller at det
brister eller ruller af, så der kommer spild. Det samme er tilfældet med
pessar; ofte bliver det ikke sat op. Den største usikkerhed ved
barrieremetoderne ligger altså i, at de for tit ikke anvendes, selvom det var
intentionen.
Det kvindelige kondom
Det kvindelige kondom (femidon) anvendes stort set ikke i
Danmark, fordi det er besværligt, uerotisk og dyrt. Apotekerne kan dog skaffe
dem hjem, hvis man bestiller dem.
Pessar
Pessar er også sjældent brugt, men kan være en udvej, hvis
hormonelle metoder, mandligt kondom og spiral ikke kan anvendes. Pessar
beskytter dog ikke effektivt mod sexsygdomme.
Steralisation
Sterilisation hos mænd og kvinder har en sikkerhed på 99%. Det
regnes til barrieremetoderne, idet man mekanisk afbryder forbindelsen i sæd-
eller æggeledere, så sæd og æg ikke kan passere.
Fordelene ved både mandligt og kvindeligt kondom er, at det yder
en god beskyttelse overfor sexsygdomme, og at brugen ikke er forbundet med
farlige bivirkninger.
Ulemperne ved barrieremetoderne er samlejeafhængigheden. Det vil
sige, at det er prævention, der skal benyttes i selve samleje-situationen. Når
en præventionsform er samlejeafhængig, øges usikkerheden betydeligt. Det er
nemlig for vanskeligt at ville forenes med et andet menneske og så skulle
benytte en barriere i form af pessar eller kondom. Derfor har barrieremetoderne
også en relativ dårlige beskyttelse mod uønsket graviditet.
|
Prævention til kvinder
De hormonale metoder
De hormonale metoder er forbundet med en stor sikkerhed på
mellem 92-99 procent. De består enten af en kombination af østrogen og gestagen
(det kunstige progesteron) eller kun af gestagen.
P-piller, p-plaster og p-ring
Både p-piller, p-plaster og p-ring virker på samme måde og
vil blive omtalt sammen. I disse midler, anvendes en kombination af østrogen og
gestagen: hormonerne erstatter i den periode, hvor midlerne anvendes, kvindens
egen hormonproduktion.
Når anvendelsen ophører, går kvindens eget hormonelle system
i gang igen. I den typiske brug, indgives hormonerne i 3 uger, hvorefter der
holdes 1 uges pause. I pauseugen optræder som regel en blødning, idet
livmoderslimhinden reagerer på, at hormonerne ikke længere tilføres
(bortfaldsblødning).
Det er således ikke en menstruation, som er en afstødning af
en opbygget livmoderslimhinde, man får under p-pille behandling; der opbygges
nemlig ikke nogen slimhinde, og det er derfor i orden at springe en p-pille
(plaster-, ring-) pause over eller forskyde sin blødning.
Fordelene ved p-piller (plaster, ring) er den store
sikkerhed, det regelmæssige, styrbare blødningsmønster, nedsættelsen af
blødningsmængde og smerter ved blødning og på længere sigt beskyttelse mod
alvorlige kræftformer, som kræft i æggestokke, livmoder og tyktarm.
Den store, men sjældent forekommende, ulempe ved
p-pillemetoderne, er forøgelsen af risikoen for blodpropper. Det rammer ganske
få, men er alvorligt, når det sker. Andre ulemper er de ufarlige, men
ubehagelige, bivirkninger p-pillepræparater kan være forbundet med, såsom
kvalme, hovedpine, humørsvingninger og fedtet hud.
P-stav, minipiller og hormonspiral
P-staven sættes ind i armen lige under huden, 6 centimeter
fra albuebøjningen på indersiden af armen. Der afgives gestagen hormon fra
staven i 3 år i en sådan mængde, at ægløsningen stoppes.
I de moderne minipiller er der et så højt gestagensindhold,
at ægløsningen hindres, mens hormonspiralens og de ældre lavdoserede minipiller
ikke har hormon nok til at hindre ægløsningen, men i stedet virker ved at gøre
livmoderhalssekretet uigennemtrængeligt for sædceller.
Fordelene ved gestagenmetoderne er, at de IKKE er forbundet
med en risiko for blodpropper, og at de alle har en stor sikkerhed mod uønsket
graviditet - undtagen de lavdoserede minipiller. Ulemperne er de uregelmæssige
blødninger, som er den altovervejende årsag til, at så mange fravælger midler
kun med gestagen. Prisen for p-stav og hormonspiral er også en ulempe.
Hormonspiralen er specielt god hos kvinder med alvorlige
menstruationsproblemer som kraftig blødning og/menstruationssmerter. Den virker
meget lokalt og har en høj sikkerhed, selvom den kun hos 15% giver ophør af
ægløsning. Hormonspiralen har en ”tilvænningsperiode” på 3 – 6 måneder, hvor
der kan være generende pletblødninger. Efter dette oplever de fleste meget små
eller slet ingen blødninger.
Den kemiske metode
Kobberspiral
Kobberspiral virker ved at afgive kobber til
livmoderhalssekretet. Kobberet er giftigt for sædcellerne, og de bliver dårlige
til at bevæge sig og befrugte et æg. Den har en høj sikkerhed på 95 – 99
procent.
Ulemperne ved kobberspiralen er øget menstruationsblødning
og – smerter. Fordelene er, at kvinder, der ikke ønsker hormon, kan få en god,
sikker og billig metode.
|
Prævention til mænd
Hos mænd eksisterer der, ud over naturlig prævention, såsom
afbrudt samleje, kun barrieremetoderne kondom og sterilisation.
Kondom
Kondom har som anført en sikkerhed på 83 – 97 procent. Det
bruges som beskyttelse mod graviditet, men anbefales primært som beskyttelse
mod sexsygdomme. Det vil sige, at det ved nye eller tilfældige seksuelle
kontakter altid anbefales, at manden anvender kondom.
Ulemperne ved kondom er samlejeafhængigheden og den relativt
dårlige beskyttelse overfor uønsket graviditet. Fordelene er, at det er en
metode, der stort set kan anvendes af alle til alle tider. Så er det ikke på
plads med spiral, p-piller, stave, ringe eller plastre, kan et kondom som regel
fremskaffes.
Sterilisation
Mandlig sterilisation er et relativt lille indgreb på pungen i
lokal bedøvelse (hvor kvinden skal opereres i fuld bedøvelse). Ved operationen
skæres et lille stykke ud af sædlederen på begge sider. Mandens lyst og potens
påvirkes ikke af indgrebet.
Ulemperne ved mandlig sterilisation er indgrebets definitive
natur. Det kan dårligt laves om igen. Fordelene er den store sikkerhed.
|
Nødprævention
Der findes 2 former for nødprævention, hormonel og
kemisk.
Hormonel nødprævention
Der findes to typer hormonel nødprævention.
Ved den ene gives en stor dosis (1500 mikrogram)
gestagenhormon, som hindrer eller udskyder ægløsningen. Sikkerheden ved det er
75 – 92 procent - størst, hvis pillen indtages hurtigt efter det ubeskyttede
samleje (mindre end 12 – 24 timer). Pillen kan tages i op til 3 døgn efter det
ubeskyttede samleje. Denne type nødprævention fås i håndkøb på
apoteket.
Den anden type er et stof, som virker på ægløsningen, også
lige før denne. Det hedder Ullipristal og skal gives i en dosis på 35
mikrogram. Sikkerheden ved dette stof er som gestagenhormonet (levonorgestrel)
i de første 3 døgn, men virkningen fortsætter i 5 døgn. Præparatet er på recept
og er mest velegnet til kvinder, der henvender sig, når de er end 3-5 døgn
efter det ubeskyttede samleje.
Kemisk nødprævention
Ved den kemiske nødprævention oplægges en kobberspiral hos
lægen. Sikkerheden ved dette er 98- 99 procent. Oplæggelsen kan ske op til 5
døgn efter det ubeskyttede samleje.
Ulemperne er, at der skal involveres en læge, hvilket kan være
vanskeligt i den akutte situation. Desuden er det ikke alle kvinder, der kan
have en kobberspiral. Fordelene er den høje sikkerhed og at spiralen, hvis det
fungerer godt med den, kan blive liggende som permanent prævention.
|
Dit valg
Det er suverænt dig selv, der vælger præventionsform, men det er
vigtigt at vælge ud fra et kendskab til hele viften af midler og muligheder.
Valget er oftest styret af en kombination af logik og følelser. Der kan være
følelsesmæssige barrierer mod hormoner eller fremmedlegemer (spiral, p-stav),
som har indflydelse på valget.
Endvidere er en livssituation afgørende for valget; er man i en
situation, hvor graviditet anses for en katastrofe, vægtes sikkerheden højt. Er
man omvendt i en livsfase, hvor et barn mere ikke er en umulighed, men hvor
hensynet til eget helbred begynder at veje tungere, er det mere
bivirkningsrisikoen, der vægtes.
Er man i en økonomisk vanskelig situation, vil også hensynet til
prisen på det enkelte præventionsmiddel spille ind.
Forudsætningen for at finde den bedst egnede præventionsmetode
for den enkelte er, at man selv sætter sig ind i muligheder og får en neutral
og brugbar information af den, man rådgiver sig med.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 16.02.2010
|
| |
|
4 aborter, 2 fødsler og lavt...
