Hvad er medicinsk behandling af skizofreni?
Langt de fleste mennesker med skizofreni har behov for antipsykotisk medicin. Medicinen er det mest virksomme middel til at behandle de positive symptomer med (for eksempel vrangforestiller, hallucinationer og tankeforstyrrelser), og det er ofte en forudsætning for at kunne få gavn af anden behandling, at den syge ikke er så plaget af de positive symptomer.
Der findes forskellige former for antipsykotisk medicin, typiske (1. generation) og atypiske (2. generation) antipsykotika. Begge typer har god virkning på de psykotiske symptomer, men de adskiller sig mht. bivirkninger. Bivirkninger af de typiske antipsykotika er først og fremmest parkinsonistiske symptomer (se nedenfor), mens de atypiske antipsykotika ofte har vægtøgning som bivirkning.
Eksempler på antipsykotika:
Typiske antipsykotika (1. generation):
Perfenazin (Trilafon)
Zuclopenthixol (Cisordinol)
-
Haloperidol (Serenase)
Atypiske antipsykotika (2. generation):
Amisulprid (Solian)
Aripiprazol (Abilify)
Clozapin (Leponex)
Olanzapin (Zyprexa)
Paliperidon (Invega)
Quetiapin (Seroquel, Alzen)
Risperidon (Risperdal, Risperanne)
Sertindol (Serdolect)
Ziprasidon (Zeldox, Geodon)
Hvordan virker medicinen mod skizofreni?
Den antipsykotiske medicin virker ved at påvirke impulsstrømmen i hjernen. Der findes forskellige stoffer i hjernen, transmitterstoffer, som er nødvendige, når en impuls skal overføres fra den ene nervecelle via en receptor til den anden nervecelle. Ved skizofreni er der en ubalance i transmitterstoffet dopamins omsætning. Den antipsykotiske medicin virker ved at blokere nogle af de receptorer, hvor dopamin er virksomt. Dette betyder, at en del af impulserne forhindres i at blive overført, og der bliver dermed mere ro på impulsstrømmen i hjernen.
Medicinen kan i mindre omfang også påvirke andre receptorer og dermed andre psykiske funktioner. For eksempel kan dette bevirke, at nogle præparater også kan virke sederende, det vil sige trættende, hvilket urolige patienter kan have gavn af. Påvirkning af andre receptorer kan også give uønskede virkninger (bivirkninger) for eksempel mundtørhed eller manglende følelse af mæthed.
Den antipsykotiske medicin har en mindre, og mindre veldokumenteret, effekt på negative symptomer og kognitive forstyrrelser.
Hvilke bivirkninger har medicinen mod skizofreni?
Man må være forberedt på, at medicinen kan have bivirkninger. Det er vigtigt, at der ved behandlingsstart bliver informeret om bivirkninger, så man kan være forberedt og ikke bliver forskrækket over eventuelle bivirkninger. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvilke patienter der vil blive ramt af hvilke bivirkninger. Ofte må man afprøve flere præparater, inden man finder det præparat, der både har den bedste virkning og samtidig de færreste bivirkninger. Man kan inddele bivirkningerne således:
Neurologiske bivirkninger
Det kan dreje sig om spændinger eller kramper i muskulaturen, især omkring kæbe, tunge og nakke, men også i andre muskler. Der kan optræde stivhed i musklerne, rysten og nedsat ansigtsmimik (parkinsonistiske symptomer), og der kan opstå en motorisk rastløshed, som gør det vanskeligt for patienten at holde sig i ro.
I sjældne tilfælde kan der opstå ufrivillige bevægelser, ofte omkring mund og tunge. Sidstnævnte kan udvikle sig til kroniske symptomer, så hvis disse symptomer forekommer, er det vigtigt at reducere dosis af medicinen eller at skifte præparat. Endelig skal man være opmærksom på, at medicinen kan nedsætte tærsklen for krampeanfald (og man derved lettere risikerer at få epileptiske anfald ).
Psykiske bivirkninger
De fleste præparater har en tilbøjelighed til at virke trættende (sederende), især i de første dage af behandlingen. Dette medfører ofte at man oplever et større søvnbehov.
Autonome bivirkninger (påvirkning af det autonome nervesystem)
Disse bivirkninger omfatter tendens til blodtryksfald, når patienten rejser sig op, og dette viser sig ved svimmelhed og sortnen for øjnene. Der kan være påvirkning af de elektriske ledningsbaner i hjertet, og derfor skal man kontrollere hjertets funktion ved EKG . Patienten kan også opleve mundtørhed, svedtendens og forstoppelse.
Vægtøgning
Medicinen påvirker hjernens evne til at opfatte mæthed, hvilket bevirker at man mærker mæthed senere. Dette medfører en tilbøjelighed til at spise mere, og hvis man samtidig ikke har gode motionsvaner og måske også spiser usundt, er der meget stor risiko for vægtøgning, og dermed de følgesygdomme, der hører til. Følgesygdomme til vægtøgning er sukkersyge , hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk . Dette kompleks af symptomer kalder man for 'det metaboliske syndrom'.
Hormonelle bivirkninger
Nogle af præparaterne har som bivirkning en øgning af hormonet prolaktin. Dette kan medføre brystspænding og dannelse af mælk i brystet. Det medfører endvidere ofte seksuelle bivirkninger i form af nedsat seksuel lyst og rejsningsproblemer.
Andre bivirkninger
Præparatet clozapin (Leponex) kan i sjældne tilfælde påvirke knoglemarvens evne til at danne hvide blodlegemer med alvorlige infektioner til følge. Dette er en alvorlig bivirkning, og der kræves derfor særlige sikkerhedsforanstaltninger ved brug af dette præparat i form af hyppige blodprøvekontroller.
En anden sjælden og alvorlig bivirkning, som kan optræde ved alle antipsykotiske præparater, er det såkaldte maligne neuroleptikasyndrom. Det viser sig ved temperaturstigning, påvirket bevidsthed, svingende blodtryk og stivhed i muskler, der kan udvikle sig til kramper. Dette er en alvorlig tilstand, der kræver øjeblikkelig intensiv behandling.
Hvordan indtager man medicinen?
Man kan indtage medicinen enten som tabletter, oftest en eller to gange daglig, eller som depotindsprøjtninger hver 2.-4. uge. Patienter, der har svært ved at huske at tage medicinen, har gavn af at kunne få medicinen som depotindsprøjtning.
Det er vigtigt at være klar over, at medicinen kun virker så længe, man tager den. Hvis man ophører med medicin, er der alvorlig risiko for tilbagefald i sygdommen inden for få uger til få måneder. Medicinophør er den hyppigste årsag til tilbagefald. Statistisk får cirka 75 procent af patienter, der ophører med medicin, tilbagefald inden for et år.
Findes der anden medicinsk behandling mod skizofreni?
I de fleste sygdomsforløb er der perioder, hvor der optræder depressive symptomer, og der kan her være behov for at behandle med antidepressiv medicin. I de akutte faser af sygdommen, hvor patienten har mange skræmmende psykotiske symptomer, kan det være nødvendigt at behandle med angstdæmpende medicin.