 | |
Af Merete Nordentoft, overlæge,
professor, dr. med., speciallæge i psykiatri
|
Hvilke symptomer er til stede ved skizofreni?
Personer, der lider af
skizofreni, vil
opleve en række symptomer. Men det er meget forskelligt fra person til person,
hvor dominerende skizofreni-symptomerne er, og hvor hårdt den enkelte er ramt.
Hallucinationer og vrangforestillinger vil dog ofte indgå i symptombilledet,
men også social tilbagetrækning og inaktivitet er almindeligt.
De psykotiske symptomer
En psykose er en mental tilstand, hvor den syge enten oplever
sanseoplevelser som andre ikke har (hallucinationer) eller fortolker omverdenen
anderledes end andre (vrangforestillinger). Begge dele kan være til stede
samtidigt og vil blive beskrevet mere indgående senere i denne artikel.
Det er forskelligt, hvor meget psykosen påvirker den enkelte.
I nogle tilfælde præger psykosen alle aspekter af den syges opførsel og
tænkning, i andre tilfælde er psykosens indflydelse mere begrænset, og den syge
kan måske godt gennemføre aktiviteter som at gå på arbejde, følge et
uddannelsesforløb eller købe ind og lave mad trods psykosen. Man kan
sammenligne en psykose med en febertilstand, og ligesom feber kan udvikles
af en lang række vidt forskellige grunde, kan en psykose også opstå på baggrund
af forskellige forhold og ses som led i forskellige sygdomme.
De psykotiske symptomer kan inddeles i hallucinationer og
vrangforestillinger. Dertil kommer også tanke- og adfærdsforstyrrelser og
sjældnere forekommende bevægeforstyrrelser.
De negative symptomer
De såkaldt negative symptomer omfatter de symptomer, hvor der
er tale om fraværet af en række normale funktioner. Disse symptomer er ofte de
mest invaliderende og stigmatiserende symptomer, blandt andet fordi de
fejlagtigt bliver tolket som udtryk for slaphed, uopdragenhed eller dovenskab.
De negative symptomer omfatter nedsat energi, nedsat
initiativ, manglende engagement, affladning af følelseslivet, social
tilbagetrækning, kontaktfattigdom og indsynken i sig selv. Mange patienter med
skizofreni har ringe sociale færdigheder blandt andet på grund af de negative
symptomer, og dette er ofte medvirkende til social isolation. De negative
symptomer er svære at behandle og er ofte forbundet med en dårlig prognose.
|
Hvad er de hyppigste symptomer ved skizofreni?
Hallucinationer
Hallucinationer er defineret ved at være sanseindtryk uden
sansemæssigt grundlag i virkeligheden. Hallucinationer kan optræde på alle fem
sanser, men hørelseshallucinationer er de hyppigst forekommende ved skizofreni.
-
Hørelseshallucinationer kan have karakter af
lyde for eksempel mumlen, susen, musik eller banken. Hørelseshallucinationer i
form af stemmer lyder oftest som menneskestemmer, som dog kan være forvrængede.
I de fleste tilfælde forveksler den skizofrene ikke stemmerne med virkelige
stemmer. Der kan være tale om kendte eller ukendte stemmer, om enkelte ord
eller længere sammenhængende sætninger. De kan være til stede kortvarigt eller
mere eller mindre løbende. Stemmerne kan tale direkte til patienten og/eller
omtale, kommentere eller diskutere patienten. Hvis stemmerne kommenterer den
skizofrenes adfærd eller tanker, eller hvis den skizofrene oplever det som om
stemmerne diskuterer med hinanden, bliver symptomet klassificeret som et
førsterangssymptom, som anses for typisk for skizofreni. Stemmerne er oftest
nedladende, kritiske eller skælder ud. Stemmerne kan også være opfordringer til
selvskadende eller aggressive handlinger.
-
Hallucinationer på smags- og lugtesans er
også en del af de typiske symptomer, og den syge kan for eksempel opleve, at
der lugter indelukket, surt, råddent eller brændt. Der er næsten altid tale om
lugtindtryk af ubehagelig, uønsket eller skræmmende karakter. En særlig afart
af lugthallucinationer er, at den skizofrene selv oplever at udskille en
kraftig og ubehagelig lugt.
-
Smagshallucinationer kan i nogle tilfælde
være ledsaget af forfølgelsesforestillinger om forgiftning eller forestillinger
om forrådnelse.
-
Synshallucinationer kan også forekomme i
varierende grad. Det kan dreje sig om vage, midlertidige skygger i kanten af
synsfeltet eller om indtryk af at se dyr (edderkopper er ikke sjældne),
figurer, personer (ofte små) eller overnaturlige væsener.
-
Hallucinationer på følesansen kan være
behagelige, men er oftere ubehagelige. Der kan være tale om ændrede oplevelser
af forhold på huden, for eksempel kløe, ånde i nakken, væske der løber, eller
der kan være tale om oplevelser af ændringer i kroppen, smerter, oplevelse af
at organer eller kropsdele, der flytter sig, er ændrede, hensygnede eller
sidder forkert. I mange tilfælde vil vrangforestillinger om kropslige forhold
gøre sig gældende, og det er væsentligt at være opmærksom på, at at der kun er
tale om hallucinationer på følesansen, hvis personen klart kan rapportere en
sanseoplevelse.
Vrangforestillinger
Man definerer vrangforestillinger som usandsynlige og
ukonventionelle forestillinger, der ikke deles af andre. Patienter har således
ofte ikke indsigt i, at deres tænkning er en del af deres sygdom. Patienten kan
være fuldt overbevist om vrangforestillingerne, men der kan også være en vis
tvivl. Når vrangforestillingerne bleger af kan patienten opnå indsigt, og for
eksempel indse at det ikke var realistisk at han eller hun følte sig forfulgt,
eller forestillingerne kan træde i baggrunden og ikke spille så stor rolle i
patientens tankeverden. Vrangforestillinger kan omhandle en mangfoldighed af
emner. De hyppigste vrangforestillinger er:
-
Selvhenførende forestillinger om at være
genstand for særlig opmærksomhed, for det meste af negativ karakter. Der kan
være forestillinger om bagtalelse, rygtespredning, mobning, overvågning,
aflytning og omtale i trykte og elektroniske medier. Forestillingerne kan også
indebære en opfattelse af, at ting er lagt specielt tilrette med henblik på at
fange patientens opmærksomhed eller lokke vedkommende i en fælde.
-
Forfølgelsesforestillinger: Ofte er
forestillinger om at være genstand for særlig opmærksomhed tillige forbundet
med forfølgelsesforestillinger om at være udsat for egentlig forfølgelse,
komplotdannelse, genstand for mordforsøg og/eller andre forsøg på forvolde
skade, såsom forgiftning eller tortur.
-
Storhedsforestillinger forekommer også ofte
– for eksempel er det forestillinger om at være særligt udvalgt, at have
særlige evner, som andre ikke besidder, og sjældnere forestillinger om at have
en grandios identitet.
-
Urealistisk skyldbetonede forestillinger,
forestillinger om død og undergang kan også forekomme, men de er ikke
så almindelige ved psykoser i skizofrenispektret, hvorimod de ofte indgår som
et element i en depressiv psykose.
-
Hypokondre vrangforestillinger er derimod
mere almindelige og kan indgå både i en depressiv psykose og i psykoser i
skizofrenispektret.
-
Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner
har undergået en ændring, er også relativt almindelige. Der kan være
tale om forestillinger om, at udseendet er ændret, om at være blevet ramt af en
sygdom eller om, at dele af kroppen er forkert proportionerede, ikke fungerer
som de skal eller ligefrem mangler. Der kan være forestillinger om, at organer
har byttet plads, om at farlige stoffer, dyr eller andre uønskede elementer er
trængt ind i kroppen. Beslægtet med dette er forestillinger om imaginær
graviditet. Vrangforestillinger af seksuel karakter kan også optræde. Det kan
være forestillinger om en indbildt seksuel relation eller seksuelt misbrug.
-
Forestillinger om at kunne læse andres tanker, eller
at andre kan læse ens tanker er hyppige og er til stede, hvis der er
tale om en overbevisning om, at den syges tanker bogstaveligt kan blive aflæst,
eller at den syge er fuldstændig overbevist om, at han ved hvad andre tænker.
Vrangforestillinger kan også være forestillinger om, at tankevirksomheden er
lokaliseret specielle steder i hovedet, evt. ledsaget af taktile
hallucinatoriske oplevelser af, at områder i hjernen føles spændte, kolde eller
varme eller på anden måde ændrede.
|
Hvilke symptomer er mindre hyppige ved skizofreni?
Bevægelsesmæssige forstyrrelser
Til de psykotiske symptomer hører også katatone
fænomener, som omfatter bevægelsesmæssige forstyrrelser. Disse
optrådte tidligere i alvorligere grad og mere hyppigt end i dag. Dette skyldes
muligvis at moderne behandling er mere effektiv. Der kunne for eksempel
forekomme patienter, som stod fastfrosset i forvredne stillinger i meget lang
tid. I moderne tid er de katatone symptomer mere sjældne og diskrete for
eksempel i form af, at den skizofrenes bevægelser er diskret aparte, som for
eksempel ved at gå på tæer, eller at have hævede øjenbryn hele tiden. Hos
patienter med debuterende psykose er symptomerne formentligt sjældnere end
blandt patienter med kronisk psykose.
Tanke- og adfærdsforstyrrelser
Der kan også optræde tanke- og adfærdsforstyrrelser i
forbindelse med psykose.
Tankeforstyrrelser kommer til udtryk i
patientens sproglige formuleringer og afspejler forstyrrelser i tænkningens
form. I de mildeste former er tankeforstyrrelser meget diskrete, og det kan
være svært sikkert at afgøre, om de er til stede. Det kan dreje sig om tendens
til at fortabe sig i detaljer, eller lade tankerne køre ud ad et sidespor eller
om en diskret anderledes brug af almindelige ord. Tankeforstyrrelser kan også
vise sig ved vaghed i det sagte, omstændelighed og springende associationer. I
svære tilfælde kan grammatikken være brudt op og sproget kan være fuldt af
nydannede ord og utraditionel anvendelse af kendte ord.
Adfærdsforstyrrelser kan omfatte
uforudsigelig, aggressiv og bizar adfærd. Adfærdsforstyrrelser er relativt
sjældne og kan ved velbehandlet psykose i de fleste tilfælde
undgås.
Nedsatte kognitive funktioner
Desuden er de kognitive funktioner nedsat hos de fleste
patienter med psykoser i skizofrenispektret. De kognitive funktioner omfatter
forstyrrelser af opmærksomhed, hukommelse, indlæringsevne og evne til
planlægning og problemløsning. I mange tilfælde har de kognitive forstyrrelser
været til stede længe før sygdommens øvrige symptomer viser sig. Dette har
afgørende indflydelse på den unges evne til at klare sit daglige liv
.
|
Hvornår bør man gå til lægen?
Hvis man oplever, at man ikke kan stole på sine sanseindtryk og
for eksempel hører stemmer eller lyde, eller hvis man oplever sig forfulgt
eller bagtalt, bør man henvende sig til sin læge.
Ofte er det dog de pårørende, der opfordrer patienten til at
søge hjælp. Nogen søger hjælp første gang, de oplever symptomerne, mens andre
først kommer, når symptomerne har varet i mange år. Hvis man kommer meget sent
til lægen med sine symptomer kan det forværre og komplicere sygdomsforløbet.
Man kan for ekseempel blive unødigt socialt isoleret og miste arbejde eller
uddannelsesplads
Man kan ikke sige noget generelt, om hvilke symptomer der kommer
først, men mange vil opleve, at der forud for de de psykotiske symptomer har
været en periode med mindre specifikke symptomer som
søvnbesvær,
angst og
depression.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Behandlingen kan i de allerfleste tilfælde bedre eller fjerne de
psykotiske symptomer. I nogle tilfælde forsvinder symptomerne helt, i andre
tilfælde kan den medicinske behandling kun dæmpe symptomerne
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.01.2011
|
| |
|
